Har dit barn/børn ADHA?

Maise skriver:

hmm ja det kan selvfølgelig være autismen der træder i karakter hos ham. han havde navlestrengen om halsen 3 gange da han blev født, det har måske også noget at sige.

Jeg kigger på dit tidl. indlæg

maise

Små hjerneskader fra fødslen kan have langtrækkende virkninger.
Min mellemste datter træk ikke vejret i de første 2 min efter hun kom ud. Ikke fordi hun var slap eller sløv...hun havde bare ikke tid, fordi hun havde så travlt med at kigge på verden og os, og snakke med os, så hun lå bare der og blev mere og mere blå. Til siddst smed jordemoderen en kop iskoldt vand på hende og det virkede.
Selvfølgelig blev hun tjekket i hoved og mås og vi gik til kontrol med hende i et år efter, men umiddelbart var der ikke sket noget.
Hun udviklede sig lynhurtigt på alle fronter undtagen mht at gå og sidde, men det var så nogle andre årsager, der var skyld i det.
Men...skoletiden kom. Inden da havde vi noteret os at barnet ikke havde nogen sansynligheds sans, og det dukkede rigtigt op med matematikken. Den dag hun i 4. klasse brød hulkende sammen fordi hun ikke kunne overskue rum og mål, da hun skulle måle en kasse, gik vi i samarbejde med hendes fantastiske matematiklærer.
Hun blev grundigt undersøgt og det viste sig, at hun HAVDE taget skade. Hun har som sagt meget svært ved sansynlighedsberegning, rum og mål samt at paralellisere.
I dagligdagen fungerer hun flot..hun har taget en tårnhøj HF eksamen og er i dag færdig med sidste eksamen til introen til lægesekretær..mangler een karakter men foreløbig har det været lutter 10-taller. Selv matematikken til HF scorede hun 10 på.
Men kun fordi vi fik de rigtige værktøjer til at hjælpe hende og træne hende.
Hun skal programmeres som en computer, når hun skal lære noget nyt ellers går hun i baglås. Hendes værden skal være struktureret og hun skal vide hvad hun skal gøre hvis nu hun ikke lige kan løse et problem på en måde. Selv tænke sig frem til hvad hun så kan gøre i stedet, kan hun ikke.
Igennem et helt år trænede min mand offentlige transportmidler med hende. Bare så lille en ting som at regne sig frem til, at hvis nu en bus er kørt før man når den kunne vælte hende. Hun kunne ikke tænke sig frem til, at så venter man på den næste eller måske tager et tog i stedet. Og at overskue skift mellem busser og toge, gik helt galt.
Om og om igen tog de ud på eftermiddage og i weekender og kørte hele Sjælland tyndt indtil hun endelig havde fået ind på rygmarven alle de mange muligheder og retninger man kan bevæge sig.
I dag gør hun det uden problemer, men da hun var 12 år, kunne hun bare ikke.
Det handler altså om at finde alternative løsninger og træne den skadede del af hjernen sådan at andre dele får lov til at overtage funktionerne.
Hos Rebecka er det ikke centret for sandsynlighed der klare det, men områderne for hukommelse og kreativitet.
Ret interessant.

SussieThyssen skriver:

Små hjerneskader fra fødslen kan have langtrækkende virkninger.
Min mellemste datter træk ikke vejret i de første 2 min efter hun kom ud. Ikke fordi hun var slap eller sløv...hun havde bare ikke tid, fordi hun havde så travlt med at kigge på verden og os, og snakke med os, så hun lå bare der og blev mere og mere blå. Til siddst smed jordemoderen en kop iskoldt vand på hende og det virkede.
Selvfølgelig blev hun tjekket i hoved og mås og vi gik til kontrol med hende i et år efter, men umiddelbart var der ikke sket noget.
Hun udviklede sig lynhurtigt på alle fronter undtagen mht at gå og sidde, men det var så nogle andre årsager, der var skyld i det.
Men...skoletiden kom. Inden da havde vi noteret os at barnet ikke havde nogen sansynligheds sans, og det dukkede rigtigt op med matematikken. Den dag hun i 4. klasse brød hulkende sammen fordi hun ikke kunne overskue rum og mål, da hun skulle måle en kasse, gik vi i samarbejde med hendes fantastiske matematiklærer.
Hun blev grundigt undersøgt og det viste sig, at hun HAVDE taget skade. Hun har som sagt meget svært ved sansynlighedsberegning, rum og mål samt at paralellisere.
I dagligdagen fungerer hun flot..hun har taget en tårnhøj HF eksamen og er i dag færdig med sidste eksamen til introen til lægesekretær..mangler een karakter men foreløbig har det været lutter 10-taller. Selv matematikken til HF scorede hun 10 på.
Men kun fordi vi fik de rigtige værktøjer til at hjælpe hende og træne hende.
Hun skal programmeres som en computer, når hun skal lære noget nyt ellers går hun i baglås. Hendes værden skal være struktureret og hun skal vide hvad hun skal gøre hvis nu hun ikke lige kan løse et problem på en måde. Selv tænke sig frem til hvad hun så kan gøre i stedet, kan hun ikke.
Igennem et helt år trænede min mand offentlige transportmidler med hende. Bare så lille en ting som at regne sig frem til, at hvis nu en bus er kørt før man når den kunne vælte hende. Hun kunne ikke tænke sig frem til, at så venter man på den næste eller måske tager et tog i stedet. Og at overskue skift mellem busser og toge, gik helt galt.
Om og om igen tog de ud på eftermiddage og i weekender og kørte hele Sjælland tyndt indtil hun endelig havde fået ind på rygmarven alle de mange muligheder og retninger man kan bevæge sig.
I dag gør hun det uden problemer, men da hun var 12 år, kunne hun bare ikke.
Det handler altså om at finde alternative løsninger og træne den skadede del af hjernen sådan at andre dele får lov til at overtage funktionerne.
Hos Rebecka er det ikke centret for sandsynlighed der klare det, men områderne for hukommelse og kreativitet.
Ret interessant.

JA det lyder ret interresant. Hun træner også noget memoryboard m. billeder med ham og det er han blevet ganske god til. Nu flytter han selv rundt på billederne, hvis der f.eks er noget der er ændret. Han har svært ved at læse og stave. Matematikken er han god til. så de træner læse og stave hver dag efter nogle specielle bøger og lege. JA det er om at tænke kreativt og alternativt med disse børn.

Tillykke med at din datter har klaret sig så flot.

Da jeg var barn kunne jeg simpelhen ikke forstå digitalur, kunne godt skiveur, men fattede ikke digitalur. jeg var omkring 12 år før jeg fattede det.

Jeg har en voksen veninde. hun KAN ikke huske højre/venstre. Så det hedder æble/pære. Lidt sjovt at køre i bil med hende og så sige du skal dreje pære Katja. JA selv kørelæren opgav at lære hende det.

Så v har vel alle en brist et eller andet sted, nogen mere end andre

SussieThyssen skriver:

Netop...har som lærer desværre en del gange mødt forældre, især mødre, der med vold og magt ville have deres barn skulle fejle noget.
Jeg har set børn sidde totalt medicinerede og være helt omtågede, og havde oplevet dem i alle mulige skolesammenhænge inden moderen fik sin vilje og begyndte at fylde piller i dem, og barnet fejlede ikke spor og havde måske nok problemer, men det var problemer, der kunne løses ved den rette omsorg og opmærksomhed, samt stimuli...suk!

Det er præcis, hvad jeg tænker - det er jo forkasteligt!

Maise skriver:

JA det lyder ret interresant. Hun træner også noget memoryboard m. billeder med ham og det er han blevet ganske god til. Nu flytter han selv rundt på billederne, hvis der f.eks er noget der er ændret. Han har svært ved at læse og stave. Matematikken er han god til. så de træner læse og stave hver dag efter nogle specielle bøger og lege. JA det er om at tænke kreativt og alternativt med disse børn.

Tillykke med at din datter har klaret sig så flot.

Da jeg var barn kunne jeg simpelhen ikke forstå digitalur, kunne godt skiveur, men fattede ikke digitalur. jeg var omkring 12 år før jeg fattede det.

Jeg har en voksen veninde. hun KAN ikke huske højre/venstre. Så det hedder æble/pære. Lidt sjovt at køre i bil med hende og så sige du skal dreje pære Katja. JA selv kørelæren opgav at lære hende det.

Så v har vel alle en brist et eller andet sted, nogen mere end andre

Hehe..så har din veninde samme "problem" som mig..jeg bytter altid om på højre og venstre....jeg skal se på hånden først, så ved jeg hvad den hedder..ellers siger jeg det modsatte.
Det har noget at gøre med hvilken hjernehalvdel, der er den domminerende, siger de kloge hoveder.
Mange af den slags mennesker, der har det problem, er også ofte ret gode til at bruge begge hænder til mange ting.
Jeg er højrehåndet, men det er lige så tit jeg bruger min venstre.
Min far var venstrehåndet, men brugte lige så gerne højre. Hans elever elskede når han skrev på tavlen, for han stillede sig på midten, tog et stk kridt i hver hånd og startede med at skrive ovre til venstre, skrev ind mod midten af tavlen og fortsatte så med højre i stedet for at flytte sig.
Han sagde aldrig noget om det, og ventede altid spændt på hvornår hans nye elever opdagde hvad han gjorde, og så kom der mange gode grin ud af det...og ungerne synes jo han var sej.

Jeg har en søn på 6 med Infantil Autisme, som går i specialbørnehave og skal starte i specialskole til sommer..

j eg har svaret:Andet!

men meste fordi Jakob har fået diagnosen ADHD( og han han kan ikke få en dagligdag til at fungere uden medicin)

Nede på psykiatrien mener de at han er arvelig og at der er mellen 70-80% risiko for at vores søn også har det!
så vores hverdag køre meget i rutiner og han bliver ikke bombadere med alle mulige sanseindtryk. Men Elias er også født for tidligt og er meget følsom!
Men jeg mener at det først og fremmest er vigtigt at give børn nogle værktøjer til at kunne håndtere deres evt handicap så de så vidt muligt ikke får alt for mange nederlag! jeg kan ikke se hvorfor det er forkert at have lidt krudt i måsen? og at børn skal medicineres hvis det vkke virkelig er nødvendig?

Jeg har selv arbejdet på en speciel skole og en speciel sfo- for autister og børn med ADHD i næsten alle former- og ville sige at i nogle tilfælde er medicin en nødvendighed hvis de her børn/senere voksne skulle kunne fungere i livet!

mem giver jer fuldstændig ret der er desværre for mange der får en forket diagnose og Som barn havde min børnehave haft fat på mine forældre og de mente at jeg havde ADHD fordi jeg ikke kunne samle mig om 'en ting, men det viste sig at jeg bare skulle have briller ! og senere under min udd en boldt( sådan en gyn. boldt med "dubber" på til at sidde på fordi jeg havde mere energi en gennemsnittet!

Har svaret ja til den første. Jeg har 1 med diagnosen ADHD, 1 med diagnosen gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autisme, 1 med mistanke om ADHD, og selv har jeg også. Der er ingen af os der er medicineret! Vi bruger den pædagogiske tilgang og tager en dag af gangen med masser af struktur og rutiner.

Grynt

Tulle28 skriver:

Meget enig. Synes det er en uhyggelig tendens at medicinere så små børn - selvom nogle sikkert har brug for den.

Iøvrigt et helt fantastisk profilbillede du har;-)

tak... tænker at når jeg nu ikke har min egen endnu... må jeg nøjes med drømmen om en og sys det billed er såååå sødt

SussieThyssen skriver:

Nej..og har generelt ikke meget til overs for den diagnose. Har set alt for mange børn blive påklistret det, selvom de ikke fejlede et kvidder.
Der er i disse år et stærkt misbrug af diagnosen ADHD og det er man nu heldigvis også ved at erkende inden for forskerkredse.
Men sådan er det når der dukker nyt op, så skal alle og enhver pludseligt fejle det.
Blot fordi et barn er hyperaktiv eller har dårligt ved at koncentrere sig, sidde stille eller ikke rigtigt gider lære noget, er bestemt ikke ensbetydende med at de lider af ADHD.
Den gamle diagnose som hed DAMP kan man langt lettere at dianosticere, og de børn var til at forholde sig til.
Så ADHD, kan man for min skyld godt smide i skrældespanden.
Men det er så kuns min mening...jeg ligger bare sjældent på maven for forskerne når noget går hen og bliver overpopulært, og gå og smide diagnoser på, efter min mening, sunde og raske børn er helt hul i hovedet, som om man absolut med vold og magt skal fejle noget blot fordi man har en unge med krudt i måsen.

Kærligst
Sussie

Kære Sussie.

Jeg bliver nødt til at sige noget, for jeg kan mærke det her pirre mig enormt meget. Jeg blev faktisk rigtig ked af dit indlæg for et eller andet sted føler jeg du "angriber" mig ved at udtale dig om et emne du i bund og grund ikke aner en disse om. Emnet ADHD berøre mig meget. Da min søn fik diagnosen brød jeg sammen. Her stod jeg med mit dyrebareste, mit ønske barn, og midt i det hele fik vi at vide at det vi har, har et "skår i", et barn med en diagnose, et barn med et handicap, en drøm om et helt "perfekt" barn med en fantastisk problemfri fremtid skudt i sink, en meget stor sorg......måske ikke noget du umidlbart kan forstå  men er ret sikker på, at mange forældre med et barn med ADHD kan forstå og nikke genkendende til. For mange mennesker er ADHD bare nogle bogstaver, en manglende forståelse, en bedre viden om, nogle ideer om en dårlig forældre rolle, manglende opdragelse osv osv. Hvad kan jeg sige til dét? Måske godt det ikke er jer der er så heldige at være forældre til ADHD børn og godt det er os der er, for det jeg ser gang på gang er forældre med brede skuldre der kan og vil det bedste for deres/vores børn men som gang på gang støder på ignorante mennesker med ignorante meninger.

ADHD er faktisk også et emne folk bør vise respekt overfor på lige fod med andre handicaps. Er der nogle af jer der overhovedet kunne finde på at bede et menneske med fx gang besvær om at gå ordentligt eller det er også fordi han/hun gik i forkert fodtøj eller det var fordi farmor altid tvang dem til at gå i hjemmestrikket strømper? Kan I høre hvor absurd det lyder? Sådan lyder det i mine og mange andres ører når folk mener vores ADHD børn har dårlig opdragelse osv osv. Vis dog bare lidt respekt, tak!

Jeg bliver nødt til at trække vejret nu for jeg kan mærke jeg er rigtig ked og ophidset.

Venlig hilsen

Grynt med 2 diagnose børn og har selv ADHD

Grynt/Tina skriver:

Kære Sussie.

Jeg bliver nødt til at sige noget, for jeg kan mærke det her pirre mig enormt meget. Jeg blev faktisk rigtig ked af dit indlæg for et eller andet sted føler jeg du "angriber" mig ved at udtale dig om et emne du i bund og grund ikke aner en disse om. Emnet ADHD berøre mig meget. Da min søn fik diagnosen brød jeg sammen. Her stod jeg med mit dyrebareste, mit ønske barn, og midt i det hele fik vi at vide at det vi har, har et "skår i", et barn med en diagnose, et barn med et handicap, en drøm om et helt "perfekt" barn med en fantastisk problemfri fremtid skudt i sink, en meget stor sorg......måske ikke noget du umidlbart kan forstå  men er ret sikker på, at mange forældre med et barn med ADHD kan forstå og nikke genkendende til. For mange mennesker er ADHD bare nogle bogstaver, en manglende forståelse, en bedre viden om, nogle ideer om en dårlig forældre rolle, manglende opdragelse osv osv. Hvad kan jeg sige til dét? Måske godt det ikke er jer der er så heldige at være forældre til ADHD børn og godt det er os der er, for det jeg ser gang på gang er forældre med brede skuldre der kan og vil det bedste for deres/vores børn men som gang på gang støder på ignorante mennesker med ignorante meninger.

ADHD er faktisk også et emne folk bør vise respekt overfor på lige fod med andre handicaps. Er der nogle af jer der overhovedet kunne finde på at bede et menneske med fx gang besvær om at gå ordentligt eller det er også fordi han/hun gik i forkert fodtøj eller det var fordi farmor altid tvang dem til at gå i hjemmestrikket strømper? Kan I høre hvor absurd det lyder? Sådan lyder det i mine og mange andres ører når folk mener vores ADHD børn har dårlig opdragelse osv osv. Vis dog bare lidt respekt, tak!

Jeg bliver nødt til at trække vejret nu for jeg kan mærke jeg er rigtig ked og ophidset.

Venlig hilsen

Grynt med 2 diagnose børn og har selv ADHD

 

Jamen jamen..sødeste ven...det må du meget, meget undskylde...det var slet ikke ikke min mening.
For nej...jeg angriber ikke dig eller dine børn...jeg angriber at den diagnose bliver misbrugt, og det er noget helt andet.
Læs mit indlæg igennem igen, og sig mig så om ikke det er korrekt? Men...efter selv at have læst det igennem, så må jeg nok vedkende mig, at noget af måden hvorpå jeg formulerer mig, kunne have været sagt anderledes...hmmm
Ihverttilfælde vedkender jeg mig at det er naturligvis helt min fejl, at jeg har skrevet på en måde, som du er blevet ked af og vred over..og det er jeg meget ked af...undskyld 1000 gange.
For jeg nægter ikke at diagnosen eksisterer..det jeg opponerer imod er at en masse børn bliver diagnostiseret ADHD, hvor de med min viden om børn og deres adfærd, er fejldiagnostiseret. Og jeg opponerer imod at alt for mange bliver det..ikke mod diagnosen i sig selv. Men det kommer nok ikke tydeligt nok frem.
Det jeg også skriver om er, at når en ny diagnose kommer frem, så skal alle pludseligt fejle det og så bliver det til det, man kalder "populær-diagnoser".
Jeg ved ikke om du kan huske, hvordan det var for nogle år siden med incestanklager.
Lige pludseligt var næsten alle fædre under anklage for misbrug af deres egne børn. Lige så snart et barn viste en adfærd, der ikke var helt ligesom alle andres, så var de helt bestemt incestofre.

Med dette vil jeg blot sige, at selvfølgelig er der børn og voksne med ADHD, ganske ligesom der er mennesker, der er blevet udsat for incest, men det er altså ikke gud og hver mand der lider af det eller er blevet udsat for det. Kan du følge mig??
Man taber "respekten" for diagnosen, når man alt for mange gange har set mennesker få sat en diagnose på af så alvorlig en karakter, og så overhovedet ikke har den adfærd, som diagnosen beskriver, men blot er det man måske kan kalde en original i yderkanterne.
Jeg HAR respekt for jeres diagnose, men jeg har ikke noget tilovers for misbrug af den.
Håber jeg er tilgivet.

Kærligst
Sussie