Har dit barn/børn ADHA?

Min datter på knap 11 år fik endeligt diagnosen ADHD i går. Det har været en kamp på 5 år. En kamp hvor div. familieterapeuter vi har haft inde over, hele tiden har sagt, hun SKAL udreddes, de var helt sikre på at hun havde en opmærksomhedsforstyrrelse.

Problemet var at Ida ikke forstyrrer de andre i skolen= så kan man ikke have ADHD. Til sidst var vi ude i at have en pige, der talte om selvmord og cutting  Jeg har ikke et sekund været i tvivl om, at det skyldes at hun var rigtig meget på "overarbejde" i skolen. Hun magtede at følge de andre nogenlunde de første år i skolen, men blev hægtet mere og mere af undervejs. Til sidst var hun offer for grov mobning, fordi hun simpelthen ikke selv forstod de sociale spilleregler.

Sidste år blev vi af lægen henvist til en privatbørnepsykriater, efter at ppr nægtede at se vores datter. Der var et møde, og ud fra de papirer skolen, familieterapeut osv. havde skrevet, konkluderede de bare at Ida ikke fejlede noget.

Efter få måneders ventetid hos børnepsykriateren, startede vi hos hende for ca. et år siden. I september måned bad psykriateren ppr om at lave tests og en skolevurdering af Ida. Den ventede vi så på indtil april i år. Som jeg vidste fra starten af, viste testen en pige, der var voldsomt meget på overarbejde i skolen, det resulterede i en pige, der faldt helt sammen, når hun kom hjem.

Der var rundbordsmøde lige før påske, og der blev Ida sat i afprøvning  med ritalin. Allerede fra dag et af mærkede både Ida og os forældre en stor forandring. Ida blev meget gladere. Hun magtede skolen, havde legekammerater med hjem osv. Hendes skolearbejde blev også langt mere seriøst. Man kan endda se forskel på hendes skrift fra før til nu.

I går var vi så ude for at evaluere ritalinafprøvningen, og både de skemaer skolen havde udfyldt og dem vi havde udfyldt, viste at Ida har stor glæde af medicinen.

Jeg har i øvrigt fået at vide af børnepsykriateren, at hvis Ida ikke havde ADHD, så ville hun ikke have glæde af medicinen

Jeg er snart træt af at høre om alle dem, der mener at ADHD ikke er en diagnose. De skulle lige have prøvet at være her for nogle måneder siden, med en dybt ulykkelig og til tider meget vred pige, der havde selvmordstanker, fordi hun bare ikke kunne klare mere.

Nu glæder vi os over at Ida endelig kan få den hjælp hun har så hårdt brug for. Mange andre ville have givet op undervejs tror jeg.

Jeanette78 skriver:

Min datter på knap 11 år fik endeligt diagnosen ADHD i går. Det har været en kamp på 5 år. En kamp hvor div. familieterapeuter vi har haft inde over, hele tiden har sagt, hun SKAL udreddes, de var helt sikre på at hun havde en opmærksomhedsforstyrrelse.

Problemet var at Ida ikke forstyrrer de andre i skolen= så kan man ikke have ADHD. Til sidst var vi ude i at have en pige, der talte om selvmord og cutting  Jeg har ikke et sekund været i tvivl om, at det skyldes at hun var rigtig meget på "overarbejde" i skolen. Hun magtede at følge de andre nogenlunde de første år i skolen, men blev hægtet mere og mere af undervejs. Til sidst var hun offer for grov mobning, fordi hun simpelthen ikke selv forstod de sociale spilleregler.

Sidste år blev vi af lægen henvist til en privatbørnepsykriater, efter at ppr nægtede at se vores datter. Der var et møde, og ud fra de papirer skolen, familieterapeut osv. havde skrevet, konkluderede de bare at Ida ikke fejlede noget.

Efter få måneders ventetid hos børnepsykriateren, startede vi hos hende for ca. et år siden. I september måned bad psykriateren ppr om at lave tests og en skolevurdering af Ida. Den ventede vi så på indtil april i år. Som jeg vidste fra starten af, viste testen en pige, der var voldsomt meget på overarbejde i skolen, det resulterede i en pige, der faldt helt sammen, når hun kom hjem.

Der var rundbordsmøde lige før påske, og der blev Ida sat i afprøvning  med ritalin. Allerede fra dag et af mærkede både Ida og os forældre en stor forandring. Ida blev meget gladere. Hun magtede skolen, havde legekammerater med hjem osv. Hendes skolearbejde blev også langt mere seriøst. Man kan endda se forskel på hendes skrift fra før til nu.

I går var vi så ude for at evaluere ritalinafprøvningen, og både de skemaer skolen havde udfyldt og dem vi havde udfyldt, viste at Ida har stor glæde af medicinen.

Jeg har i øvrigt fået at vide af børnepsykriateren, at hvis Ida ikke havde ADHD, så ville hun ikke have glæde af medicinen

 

Jeg er snart træt af at høre om alle dem, der mener at ADHD ikke er en diagnose. De skulle lige have prøvet at være her for nogle måneder siden, med en dybt ulykkelig og til tider meget vred pige, der havde selvmordstanker, fordi hun bare ikke kunne klare mere.

Nu glæder vi os over at Ida endelig kan få den hjælp hun har så hårdt brug for. Mange andre ville have givet op undervejs tror jeg.

Super godt for jer at I tog kampen og holdte fast!

Jeg er også enorm træt af at høre de evindelige diskutioner om hvor vidt det er en diagnose eller ej!!

Det er vores børn der lider og vores børn det går ud over, når folk ikke aner hvad de snakker om! Ja jeg ville og så godt se dem der kunne holde til bare 1 time i det her hus, før vores søn fik medicin! Når jeg tænker tilbage i dag.....så fatter jeg faktisk ikke at vi kom igennem det, når vi ser den massive forskel der er sket efter han har fået medicin.

Til dem der ikke aner hvad ADHD vi sige, vil jeg gerne bede jer forstille en dejlig solrig sommer dag, vindstille. solen skinner, fuglene kvidre og du slår græs.

Efter et stykke tid slukker du græsslåmaskinen! Den ro der nu følger er ubegribelig skøn! Det er først nu man hører hvor meget plæneklipperen larmede.....

Sådan føltes den forandring der skete med vores søn, da han begyndte på medicinen.........

Tin skriver:

Super godt for jer at I tog kampen og holdte fast!

 

Jeg er også enorm træt af at høre de evindelige diskutioner om hvor vidt det er en diagnose eller ej!!

Det er vores børn der lider og vores børn det går ud over, når folk ikke aner hvad de snakker om! Ja jeg ville og så godt se dem der kunne holde til bare 1 time i det her hus, før vores søn fik medicin! Når jeg tænker tilbage i dag.....så fatter jeg faktisk ikke at vi kom igennem det, når vi ser den massive forskel der er sket efter han har fået medicin.

Til dem der ikke aner hvad ADHD vi sige, vil jeg gerne bede jer forstille en dejlig solrig sommer dag, vindstille. solen skinner, fuglene kvidre og du slår græs.

Efter et stykke tid slukker du græsslåmaskinen! Den ro der nu følger er ubegribelig skøn! Det er først nu man hører hvor meget plæneklipperen larmede.....

Sådan føltes den forandring der skete med vores søn, da han begyndte på medicinen.........

Jeg giver dig så evigt ret, Tin. Jeg er hamrende træt af folk der tror de ved en masse om ADHD og når man så spørger ind til hvor de har deres viden fra siden de ved SÅ meget og kan give råd om en masse, viser det sig rigtigt tit, at deres viden kommer fra et program som engang var på tv eller en artikkel de så i et blad eller bare fordi de tror de ved en masse eller fordi de fx er igang med en uddannelse som pæd og har haft en artikkel omkring ADHD og bla bla bla...... Dem som rent faktisk véd hvad det her handler om er os der HAR ADHD og vores børn som også har det!!!!!!