Har dit barn/børn ADHA?

SussieThyssen skriver:

Nej..og har generelt ikke meget til overs for den diagnose. Har set alt for mange børn blive påklistret det, selvom de ikke fejlede et kvidder.
Der er i disse år et stærkt misbrug af diagnosen ADHD og det er man nu heldigvis også ved at erkende inden for forskerkredse.
Men sådan er det når der dukker nyt op, så skal alle og enhver pludseligt fejle det.
Blot fordi et barn er hyperaktiv eller har dårligt ved at koncentrere sig, sidde stille eller ikke rigtigt gider lære noget, er bestemt ikke ensbetydende med at de lider af ADHD.
Den gamle diagnose som hed DAMP kan man langt lettere at dianosticere, og de børn var til at forholde sig til.
Så ADHD, kan man for min skyld godt smide i skrældespanden.
Men det er så kuns min mening...jeg ligger bare sjældent på maven for forskerne når noget går hen og bliver overpopulært, og gå og smide diagnoser på, efter min mening, sunde og raske børn er helt hul i hovedet, som om man absolut med vold og magt skal fejle noget blot fordi man har en unge med krudt i måsen.

Kærligst
Sussie

Lige præcis.

Jeg frygter, i forlængelse af hvad du skriver, at mange børn blot symptombehandles via den diagnose. 

Der kan jo være så mange grunde til "adfærdsproblemer". 

Hørte en forsker i et p1 program om samme emne, og han mente, at en løsning for mange familier kunne være noget terapi, da børnene simpelthen ofte "bare" var superstressede over det ene eller andet..

Men dermed naturligvis ikke sagt, at der ikke er tilfælde, hvor medicinsk behandling ER en god idé.

Jeg har svaret nej

SussieThyssen skriver:

Nej..og har generelt ikke meget til overs for den diagnose. Har set alt for mange børn blive påklistret det, selvom de ikke fejlede et kvidder.
Der er i disse år et stærkt misbrug af diagnosen ADHD og det er man nu heldigvis også ved at erkende inden for forskerkredse.
Men sådan er det når der dukker nyt op, så skal alle og enhver pludseligt fejle det.
Blot fordi et barn er hyperaktiv eller har dårligt ved at koncentrere sig, sidde stille eller ikke rigtigt gider lære noget, er bestemt ikke ensbetydende med at de lider af ADHD.
Den gamle diagnose som hed DAMP kan man langt lettere at dianosticere, og de børn var til at forholde sig til.
Så ADHD, kan man for min skyld godt smide i skrældespanden.
Men det er så kuns min mening...jeg ligger bare sjældent på maven for forskerne når noget går hen og bliver overpopulært, og gå og smide diagnoser på, efter min mening, sunde og raske børn er helt hul i hovedet, som om man absolut med vold og magt skal fejle noget blot fordi man har en unge med krudt i måsen.

Kærligst
Sussie

Jeg kunne ikke være mere enig! Man skal passe meget på med at diagnosticere efter forgodtbefindende. Nogle forældre ønsker virkelig, at deres børn får en diagnose, så der er en reel og legitim årsag til barnets adfærd, men det er bare ikke altid tilfældet.

SussieThyssen skriver:

Nej..og har generelt ikke meget til overs for den diagnose. Har set alt for mange børn blive påklistret det, selvom de ikke fejlede et kvidder.
Der er i disse år et stærkt misbrug af diagnosen ADHD og det er man nu heldigvis også ved at erkende inden for forskerkredse.
Men sådan er det når der dukker nyt op, så skal alle og enhver pludseligt fejle det.
Blot fordi et barn er hyperaktiv eller har dårligt ved at koncentrere sig, sidde stille eller ikke rigtigt gider lære noget, er bestemt ikke ensbetydende med at de lider af ADHD.
Den gamle diagnose som hed DAMP kan man langt lettere at dianosticere, og de børn var til at forholde sig til.
Så ADHD, kan man for min skyld godt smide i skrældespanden.
Men det er så kuns min mening...jeg ligger bare sjældent på maven for forskerne når noget går hen og bliver overpopulært, og gå og smide diagnoser på, efter min mening, sunde og raske børn er helt hul i hovedet, som om man absolut med vold og magt skal fejle noget blot fordi man har en unge med krudt i måsen.

Kærligst
Sussie

HAr du hørt det nye at man har har fundet genet for ADHD??

Min Nevø har diagnosen, samt noget autisme. Min søster er i udredning selv for ADHD. hmmm tror nu ikke selv jeg har det. Vi har samme far men ikke samme mor.

 Har/er selv været meget i tvivl overfor denne diagnose. Har oplevet min nevø på tæt hold, passede ham hver uge da han var mindre for at aflaste min søster. Synes det er svært, for med god, konsekvent, opmærksom opdragelse, var han bare en dejlig dreng med krudt i røven, overfor mig.Men så alligevel kunne han sidde og dimre med fingrene, øjnene vendte opad og sagde uhhhh lyde. meget mæekeligt at se. Han gik i specialinstitution og de var heller ikke i tvivl om at han fejlede noget. Skal have ektreme faste rammer. skal vide alt i detaljer før det skal ske. Er ekstrem motorisk urolig, kunne ikke knytte sociale relationer.

Han har nu været må medicin i lidt over et år. Han har fået venner, kan sidde stille og kan koncentrere sig, samt at tingene ikke behøver at skulle gå lige efter bogen. kan bedre udtrykke sig, sætte ord på følelser. får ikke så mange vredesudbrud og er en gladere dreng.

Så for ham har det hjulpet med medicin.

Men jeg giver dig ret i at deb diagnose hurtigt bare bliver stillet i stedet for lige at kigge på familien. Har selv opæevet flere hvordan jeg mere tror det handlede om miljøet barnet var i, samt manglende opdragelse og konsekvens.

SYnes at det er et spændende område og er spændt på hvad det bliver til med det Gen de har snakket om i tv. Så det i nyhederne for et par uger siden.

maise

Jeg har en. Han har diagnosen ADD, men burde egentlig have MBD (minor Brain disorder) men den er afskaffet.

Nicklas problemer skyldes iltmangel under fødslen og han er også meget atypisk ADD´er.

Medicin virker ikke på ham og hans problemer kommer til udtryk som var han autist. Så egentlig kæmper vi med to handicaps.

De fleste ADHD´er har problemer med at receptorerne i hjernen ikke fanger alle input. hos nicklas ligger problemet først i processen med at bearbejde disse indtryk. Han fanger altså alle indtryk som du og jeg, men hans hjerne ved så ikke hvad den skal stille op med dem bagefter.

Han har fået eyeQ i mange år og gået til yoga. De 2 ting tilsammen har lært ham kropskontrol og dermed givet ham langt mere selvtillid, koncentration og tålmodighed.

Jeg har aldrig brudt mig om ideen med medicinering, men der har virkelig været et stort stort pres fra læger og lærerer for at han skulle medicineres. Men jeg synes det er meget underligt, at et stof man i USA har givet i mere end 40 år IKKE er blevet undersøgt for evt. langtidsbivirkninger. Men faktum er at der ALDRIg har været lavet en undersøgelse over (bi) virkningerne ved den medicinering. Jeg har derfor hele tiden modarbejdet medicinering af min søn.

I den periode han var så dårlig at han var selvmordstruet - ja der prøvede jeg alt - også medicinering, men det virker ikke på ham.

:-) Sisse

SussieThyssen skriver:

Nej..og har generelt ikke meget til overs for den diagnose. Har set alt for mange børn blive påklistret det, selvom de ikke fejlede et kvidder.
Der er i disse år et stærkt misbrug af diagnosen ADHD og det er man nu heldigvis også ved at erkende inden for forskerkredse.
Men sådan er det når der dukker nyt op, så skal alle og enhver pludseligt fejle det.
Blot fordi et barn er hyperaktiv eller har dårligt ved at koncentrere sig, sidde stille eller ikke rigtigt gider lære noget, er bestemt ikke ensbetydende med at de lider af ADHD.
Den gamle diagnose som hed DAMP kan man langt lettere at dianosticere, og de børn var til at forholde sig til.
Så ADHD, kan man for min skyld godt smide i skrældespanden.
Men det er så kuns min mening...jeg ligger bare sjældent på maven for forskerne når noget går hen og bliver overpopulært, og gå og smide diagnoser på, efter min mening, sunde og raske børn er helt hul i hovedet, som om man absolut med vold og magt skal fejle noget blot fordi man har en unge med krudt i måsen.

Kærligst
Sussie

lige præcis!!

man skal passe på ikke at slynge rundt med diagnoser som sætter folk i bås resten af livet!

SeptemberBaby skriver:

Lige præcis.

Jeg frygter, i forlængelse af hvad du skriver, at mange børn blot symptombehandles via den diagnose. 

Der kan jo være så mange grunde til "adfærdsproblemer". 

Hørte en forsker i et p1 program om samme emne, og han mente, at en løsning for mange familier kunne være noget terapi, da børnene simpelthen ofte "bare" var superstressede over det ene eller andet..

Men dermed naturligvis ikke sagt, at der ikke er tilfælde, hvor medicinsk behandling ER en god idé.

Helt enig..selvfølgelig er der særlige tilfælde, men så er adfærden også så grel at det ikke er til at overse, og så er vi netop derhenne hvor man kan sige at det handler om DAMP.

Baagøe skriver:

Jeg kunne ikke være mere enig! Man skal passe meget på med at diagnosticere efter forgodtbefindende. Nogle forældre ønsker virkelig, at deres børn får en diagnose, så der er en reel og legitim årsag til barnets adfærd, men det er bare ikke altid tilfældet.

Netop...har som lærer desværre en del gange mødt forældre, især mødre, der med vold og magt ville have deres barn skulle fejle noget.
Jeg har set børn sidde totalt medicinerede og være helt omtågede, og havde oplevet dem i alle mulige skolesammenhænge inden moderen fik sin vilje og begyndte at fylde piller i dem, og barnet fejlede ikke spor og havde måske nok problemer, men det var problemer, der kunne løses ved den rette omsorg og opmærksomhed, samt stimuli...suk!

Maise skriver:

HAr du hørt det nye at man har har fundet genet for ADHD??

Min Nevø har diagnosen, samt noget autisme. Min søster er i udredning selv for ADHD. hmmm tror nu ikke selv jeg har det. Vi har samme far men ikke samme mor.

 Har/er selv været meget i tvivl overfor denne diagnose. Har oplevet min nevø på tæt hold, passede ham hver uge da han var mindre for at aflaste min søster. Synes det er svært, for med god, konsekvent, opmærksom opdragelse, var han bare en dejlig dreng med krudt i røven, overfor mig.Men så alligevel kunne han sidde og dimre med fingrene, øjnene vendte opad og sagde uhhhh lyde. meget mæekeligt at se. Han gik i specialinstitution og de var heller ikke i tvivl om at han fejlede noget. Skal have ektreme faste rammer. skal vide alt i detaljer før det skal ske. Er ekstrem motorisk urolig, kunne ikke knytte sociale relationer.

Han har nu været må medicin i lidt over et år. Han har fået venner, kan sidde stille og kan koncentrere sig, samt at tingene ikke behøver at skulle gå lige efter bogen. kan bedre udtrykke sig, sætte ord på følelser. får ikke så mange vredesudbrud og er en gladere dreng.

Så for ham har det hjulpet med medicin.

Men jeg giver dig ret i at deb diagnose hurtigt bare bliver stillet i stedet for lige at kigge på familien. Har selv opæevet flere hvordan jeg mere tror det handlede om miljøet barnet var i, samt manglende opdragelse og konsekvens.

SYnes at det er et spændende område og er spændt på hvad det bliver til med det Gen de har snakket om i tv. Så det i nyhederne for et par uger siden.

maise

Jo, men i dit tilfælde har man jo også direkte kunnet se en forstyrret adfærd, og så netop at han har Autismen ved siden af.
Der findes mange grader af autisme, men her har det så været berettiget og har heldigvis hjulpet
Hvis du læser et af mine tidligere indlæg, kan du se min omtale af almindelige elever jeg har oplevet.

SussieThyssen skriver:

Jo, men i dit tilfælde har man jo også direkte kunnet se en forstyrret adfærd, og så netop at han har Autismen ved siden af.
Der findes mange grader af autisme, men her har det så været berettiget og har heldigvis hjulpet
Hvis du læser et af mine tidligere indlæg, kan du se min omtale af almindelige elever jeg har oplevet.

hmm ja det kan selvfølgelig være autismen der træder i karakter hos ham. han havde navlestrengen om halsen 3 gange da han blev født, det har måske også noget at sige.

Jeg kigger på dit tidl. indlæg

maise