lotchen skriver:
Sidder lige her og tænker...
På et tidspunkt skal Oliver gerne blive storebror og det glæder jeg mig til! Iiiiih, at være gravid igen med stor fin mave; forventningens glæde; at få sådan en lille lækker sag, der ligger og knirker, ahrmen altså... (Og lagde I lige mærke til, at jeg let og elegant sprang over fødslen, hi hi).
Men så kommer det med amningen. Det kørte slet ikke med Oliver, de der skide suttebrikker tror jeg hæmmede produktionen rigtig meget, han suttede ikke ordentligt, blev ikke ordentligt mæt og jeg var helt generelt bare ikke særlig vild med det. Var ikke vild med tanken om at amme inden jeg føste og blev desværre kun bekræftet i at det ikke er noget for mig.
Så tror at jeg næste gang vil satse på at udfase amningen stille og roligt efter 1-2 mdr. Det gav en rolig og god barsel med Oliver.
Kunne godt tænke mig at vide, hvad jeres holdning til amning er?
SKAL mor død og pine amme fordi det er godt for barnet eller er det i jeres øjne OK at sige fra?
Ikke at jeg vil amme fordi I synes jeg ellers er en dum en, blev bare lige nysgerrig. Da jeg var gravid og ytrede mine følelser omkring amning, var der godt nok mange, der nærmest syntes det var misrøgt af barnet....
Den tanke har jeg selv haft. Når jeg en gang i fremtiden skal have nummer 2 så tror jeg ikke at jeg vil amme. Allerede efter 2 måneder havde jeg ikke nok til at mætte min sin og han tog ikke nok på men han tabte mig ikke. Også bare følesen når der bliver suttet på min brystvorte bryder jeg mig bestemt ikke om og det har jeg aldrig gjort men jeg ammede kun min søn for hans skyld og jeg følte mig faktisk meget presset til at amme fordi man læser om (groft sagt) at folk synes man kun tænker på sig selv hvis man vælger det fra. Allerede nu tænker jeg meget på om jeg vil amme mit næste barn eller ej.