Hvis nu man ikke har lyst til at amme??

Sidder lige her og tænker...

På et tidspunkt skal Oliver gerne blive storebror og det glæder jeg mig til! Iiiiih, at være gravid igen med stor fin mave; forventningens glæde; at få sådan en lille lækker sag, der ligger og knirker, ahrmen altså... (Og lagde I lige mærke til, at jeg let og elegant sprang over fødslen, hi hi).

Men så kommer det med amningen. Det kørte slet ikke med Oliver, de der skide suttebrikker tror jeg hæmmede produktionen rigtig meget, han suttede ikke ordentligt, blev ikke ordentligt mæt og jeg var helt generelt bare ikke særlig vild med det. Var ikke vild med tanken om at amme inden jeg føste og blev desværre kun bekræftet i at det ikke er noget for mig.

Så tror at jeg næste gang vil satse på at udfase amningen stille og roligt efter 1-2 mdr. Det gav en rolig og god barsel med Oliver.

Kunne godt tænke mig at vide, hvad jeres holdning til amning er?
SKAL mor død og pine amme fordi det er godt for barnet eller er det i jeres øjne OK at sige fra?

Ikke at jeg vil amme fordi I synes jeg ellers er en dum en, blev bare lige nysgerrig. Da jeg var gravid og ytrede mine følelser omkring amning, var der godt nok mange, der nærmest syntes det var misrøgt af barnet....

Hvis man ikke vil amme, så lader man være. Jeg bryder mig ikke om at amme. Bliver vanvittig af det. Med tvillingerne stoppede jeg en uge efter vi var kommet hjem fra sygehuset og det var bare SÅ godt.

Med Maja stoppede havde jeg intentioner om at amme, det skulle da have en chance, men brød mig ikke om det. Efter en måneds tid gik vi lige så stille over til flaske og i løbet af to måneder stoppede jeg helt. Det var en god måde for mig at gøre det på.

Den gode mor sidder ikke i brysterne

Marianne

www.stjerneleg.dk

Jeg synes, at man skal altid prøve, for du ikke ved, om den næste baby pludseligt hænger fast på dine bryster lige med det samme og vil ikke give slip i flere måneder   Og man ved, at at amme er den bedste ernering til barnet, slut. Men man skal ikke gør alt, for at vinde kampen. Hvis man kan mærke, at man bliver træt af prøve, at man bliver fysisk og psykisk slid, at man ikke gider... Så skal man ikke øddelege de dejlige første uger, som aldrig kommer tilbage. Så kan man med god samvittihed sige: jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Vi kan ikke få det her til at fungere. Heldigvis lever vi i en tid, hvor man kan købe rigtig god kvalitet MME (dengang var det ren overlevelse at amme et barn, der var ikke andet) og så kan man se alle de andre fordele med det og så videre med livet og nyde den lille dejlige nye baby  

MarianneSonne skriver:

Hvis man ikke vil amme, så lader man være. Jeg bryder mig ikke om at amme. Bliver vanvittig af det. Med tvillingerne stoppede jeg en uge efter vi var kommet hjem fra sygehuset og det var bare SÅ godt.

Med Maja stoppede havde jeg intentioner om at amme, det skulle da have en chance, men brød mig ikke om det. Efter en måneds tid gik vi lige så stille over til flaske og i løbet af to måneder stoppede jeg helt. Det var en god måde for mig at gøre det på.

Den gode mor sidder ikke i brysterne

Marianne

www.stjerneleg.dk

Det er jo også det jeg mener Jeg synes også det var TOP-hyggeligt med flasken og jeg fik endnu mere nærhed ud af det, fordi jeg kunne slappe meget mere af og være nærværende. Og så kunne den stolte farmand også få lov, det var rigtig godt.

Har bare fået så mange blikke, nærmest sådan lidt hånlige og 'ved du ikke bedre end det' og bliver irriteret over det. Hvad hvis man ikke var så sikker på sig selv og blev ved med at amme mod sin egen mavefornemmelse fordi man bliver presset til det af sp og andre?? Det må være rigtig træls...

Jeg mener ikke man bør amme for alt i verden, men jeg synes at man bør ha´en rigtig god grund til at vælge det fra. Det er trods alt langt det bedste for de små, og jeg synes at det er en kende egoistisk, at vælge det fra blot for bekvemmeligheds skyld.

Ja der er virkelig nogle som er amme-fanatikere. Jeg har heller aldrig følt at jeg glip af nærhed. Tværtimod, så syntes jeg at jeg havde god øjenkontakt med mine piger når jeg gav dem flaske, og min mand bakkede vældig op om flasken, for han ville jo også gerne være med. Man skal vælge det som man har det godt med, men har hørt om flere som har kæmpet for amning i flere måneder, med gråd og smerter og sultne utilfredse børn. Det er bare ikke det værd syntes jeg, hverken for mor, baby eller øvrige familie.

Noneother skriver:

Jeg mener ikke man bør amme for alt i verden, men jeg synes at man bør ha´en rigtig god grund til at vælge det fra. Det er trods alt langt det bedste for de små, og jeg synes at det er en kende egoistisk, at vælge det fra blot for bekvemmeligheds skyld.

Hvad er det som er så meget bedre ved modermælk, at det skulle være et problem at vælge amning fra?

Cris skriver:

Jeg synes, at man skal altid prøve, for du ikke ved, om den næste baby pludseligt hænger fast på dine bryster lige med det samme og vil ikke give slip i flere måneder   Og man ved, at at amme er den bedste ernering til barnet, slut. Men man skal ikke gør alt, for at vinde kampen. Hvis man kan mærke, at man bliver træt af prøve, at man bliver fysisk og psykisk slid, at man ikke gider... Så skal man ikke øddelege de dejlige første uger, som aldrig kommer tilbage. Så kan man med god samvittihed sige: jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Vi kan ikke få det her til at fungere. Heldigvis lever vi i en tid, hvor man kan købe rigtig god kvalitet MME (dengang var det ren overlevelse at amme et barn, der var ikke andet) og så kan man se alle de andre fordele med det og så videre med livet og nyde den lille dejlige nye baby  

Ej, hvis man får en decideret sugemalle, så kan det måske være et problem at få ham AF igen Det er nok også mere følelsen/oplevelsen af amning jeg ikke bryder mig om. Ved godt børn ikke er ens og suger helt forskelligt, men mine bryster ændrer sig vel ikke så meget. De vil også næste gang have indadvendte vorter og topbesværlige at møffe rundt med. Det er så de fysiske ting, som man kunne leve med, men det vigtigste for mig er følelsen af det.

MarianneSonne skriver:

Hvad er det som er så meget bedre ved modermælk, at det skulle være et problem at vælge amning fra?

Der er mange gode antistoffer i modermælk, der skulle ruste barnet bedre imod allergi fx og generelt give dem et godt immunforsvar.

jeg har hvertfald tænkt mig at give det en chance og VED godt at det kan blive et meget stor besvær, men jeg ved også godt at der er mulighed for hjælp på noget hvidovre hospital har der hedder et amme ambulatorie som jeg helt sikkert vil give et kald hvis det hele synes uoverskueligt... mere fordi at jeg mener at jeg er skabt til at kunne fodre et spædbarn og så skal det sgu også lykkedes.. men hvis det bare ikke lykkedes og han taber sig så er der jo heldigvis et alternativ med mme.. (dog ikke lige så godt som amning)

men der er jo nogle kvinder der helt vælger det fra og sluger ammestoppillen og går direkte over til mme...  men jeg vil gerne prøve det...  men jeg dømmer ikke nogen for hvad de har lyst til...  de skal sgu have lov til at gøre det som de syntes er bedst for dem.. det er jo en meget forskellig opfattelse til amning folk har i dag... 

man er jo ikke tvunget til det...