19 år og er gravid, faren ønsker det ikke, men det gøre jeg?

SeptemberBaby skriver:

 

Det tænkte jeg også! Tror ikke forholdet har mange chancer efter en "presset abort"... Og av hvor vil det være hårdt at stå alene med sådan en stor sorg... Tænker jeg...

Jeg får ikke abort, eller får barnet for at beholde ham, vælger han at smutte, det skal han sørme være velkommen til! ..

Men jeg er bare så meget i tvivl omkring min graviditet, jeg bor alene i KBH, og min familie bor i jylland, min økonomi er lidt noget rod nu ..

Min Mor har sagt hun vil komme og hjælpe mig osv, men puha (((((

Whattodo skriver:

Jeg får ikke abort, eller får barnet for at beholde ham, vælger han at smutte, det skal han sørme være velkommen til! ..

Men jeg er bare så meget i tvivl omkring min graviditet, jeg bor alene i KBH, og min familie bor i jylland, min økonomi er lidt noget rod nu ..

Min Mor har sagt hun vil komme og hjælpe mig osv, men puha (((((

Du skal bare træffe en beslutning for dig selv og ikke hvad han siger, du skal lukke ham helt ude af billedet i denne beslutning.
Så det er dit eget valg baseret på hvad du kan og ikke kan. og hvad der er overskud til og ikke..

Jeg håber virkelig du bliver afklaret heromkring ..

Whattodo skriver:

 

Jeg får ikke abort, eller får barnet for at beholde ham, vælger han at smutte, det skal han sørme være velkommen til! ..

Men jeg er bare så meget i tvivl omkring min graviditet, jeg bor alene i KBH, og min familie bor i jylland, min økonomi er lidt noget rod nu ..

Min Mor har sagt hun vil komme og hjælpe mig osv, men puha (((((

Uha, kan godt forstå dig!

Det er store sager at tage stilling til. Men noget af det mest forunderlige ved at blve mor (i min erfaring) er, at man bare lige pludselig kan overkomme ting, som man ikke troede man kunne før.

Da jeg ventede min datter, tænkte jeg ofte på, hvordan det dog skulle gå. Jeg har aldrig syntes om at stå tidligt op, og jeg har heller aldrig været specielt ansvarlig økonomisk osv. Men når baby kommer, så har man bare ikke længere noget valg, og det skal faktisk forstås som noget rigtig positivt. For så får man bare tingene til at virke! Og endda med et smil på læben (i hvert fald i mit tilfælde). 

Jeg er også sikker på, at du kan få en masse hjælp til udstyr, hvis det er sådan noget, du tænker på. Der er altid nogen, som har noget udstyr og tøj til afhentning gratis, eller som vil sende dig det, mod du blot betaler lidt porto. 

Og jeg har garanteret også noget du kan bruge, hvis den tid kommer. (Bor i Roskilde, fraflyttet Kbh).

Hvad med om du fandt ud af, hvilken udd, du gerne vil ind på? Så kan du jo have det som plan. Og du har jo mulighed for dobbelt su-klip, boligsikring osv...

Jeg vil ikke forherlige moderskabet, det ER hårdt. Men det er altså på en dejlig måde. Og jeg kan sgu godt babysitte en gang imellem for dig, hvis det er .

Du er altid velkommen til at skrive en privat besked til mig, hvis du har lyst. Jeg har ikke så mange oplysninger på min profil, men det er altså ikke fordi, jeg har hemmeligheder, er bare ikke så vild med at lægge al mulig privat info ud på nettet..

Kh og

Har læst dit indlæg og jeg mener som mange af de andre piger også skriver du skal ikke få en abort hvis du ikke selv ønsker det...

 

Whattodo skriver:

Jeg har kommet sammet med min kæreste i et år, og blev gravid på p-piller.

Da jeg fandt ud af det, var det med blandede følelser, ked af det, glad, og forvirring, hvilket er en normal reaktion, tror jeg?. Jeg fik hurtig en følelse af at jeg gerne vil beholde barnet. Det som forhindrede mig i første omgang, jeg tænkte uddannelse osv, men fik talt med min mor omkring det, hun synes abort ville være en dårlig ide, og uddannelse kan man sagtens tage selvom man har et barn osv.

Da jeg fortalte kæresten at jeg var gravid, så gik han en smule i panik, begyndte at græde, og ryste, og nærmest tiggede mig om at få mig den abort, og om jeg var ude på at ødelægge hans og mit liv!

 

hvilket! gøre mig rasende, hvordan kan et barn kunne ødelægge, og ikke blot kun give glæde! ..

Men ja, så har han nærmest klistret sig på mig, har været med mig til læge til undersøge, og derefter til scanning, hvor jeg skulle snakke med en sygeplejerske, hvor han nægtede at gå, og ville blive til samtalen og sørge for der blev booket en tid til abort, følte mig presset! ..

 

Og nu er abort faktisk sat til imorgen! ..'

har virkelig brug for nogen råd, tips whatever, et eller andet ..

jeg vil heller ikke bare være unfair overfor ham, og være egoistisk og bare tænke hvad jeg vil? ..

 

Årha !!!!

Jeg stod i nogenlunde samme situation da jeg var 19. Gravid med en der ikke ville have barnet, på trods af den glæde der spredte sig inden i mig....

Jeg følte mig også presset, og han fik folk til at cikanere mig, og fortælle mig hvor dårlig en mor jeg ville blive. Det var det rene helved.

Jeg endte med at gå med til abort, selv om ALT inden i mig sage jeg skulle beholde min lille engel.

Da aborten var blevet foretaget og jeg blev vækket inde på operationsstuen, kom reaktionen.... Jeg skreg af samtlige læger og sygeplejersker, kaldte dem mordere.... Jeg gik helt amok og smed alt jeg kunne komme i nærheden af på gulvet....

Da jeg kom tilbage til stuen, stod "faderen" og ventede på mig. Men jeg lukkede grædende i...  Han kørte mig hjem... og det var det allersidste jeg så til den stodder, på trods af at han havde lovet guld og grønne skove... og at han ville støtte mig og hjælpe mig igennem det hele.... samt at vi stadig ville være sammen.... STODDER.....

Jeg har aldrig i mit liv fortrudt så meget som det at jeg fik den abort..... Og jeg føler jeg bliver mindet om det konstant.....

Jeg blev gravid på min 19 års fødselsdag, jeg fik aborten d. 22 dec, og hver sommer, kommer tanken: jeg ville have haft termin nu.... Mit barn villle havde været x antal år.. og når jeg ser på min skønne skønne og helt igennem vidunderligt datter, stikker det mig at vide at jeg kunne have haft 2 af slagsen :-(

Så derfor lyder mit råd: LAD VÆRE HVIS IKKE DU ER 100 % SIKKER!!!!!!

Jeg ville end ikke byde den oplevelse for min aller værste fjende....

Kæmpe knus til dig

(Håber ikke min erfaring var for barsk)

I mine ører lyder det som om du allerede har svaret

Du må virkelig love mig, at du ikke gør noget fordi han beder om det, det er KUN dig der kan træffe det her valg, og i min verden, så kan man aldrig fortryde at man fik et barn, men man kan helt sikkert fortryde at man ikke fik det..

Held og lykke med det hele, jeg er sikker på du nok skal klare det, især med sådan en støttende mor

Whattodo skriver:

 

Jeg får ikke abort, eller får barnet for at beholde ham, vælger han at smutte, det skal han sørme være velkommen til! ..

Men jeg er bare så meget i tvivl omkring min graviditet, jeg bor alene i KBH, og min familie bor i jylland, min økonomi er lidt noget rod nu ..

Min Mor har sagt hun vil komme og hjælpe mig osv, men puha (((((

Jeg havde ikke noget sted at bo da jeg blev gravid men jeg var så heldig at min mor havde et hus som jeg kunne leje. Jeg var alene i min graviditet og jeg er det stadig. Jeg har forandret mig meget og jeg har meget mere overskud end jeg havde regnet med. Når der kommer en lille ny så bliver man overrasket over hvad man kan . Du skal nok klare det. Hvis du ikke har job så kan jeg fortælle dig at man får 13.000kr før skat i kontanthjælp og når man er over de 12 uger i din graviditet har man ret til højre takst. Hvis du bor til leje så kan du få boligsikring. Min boligsikring er på 2000 kr men det er forskelligt alt efter mange  ting. Du får børne penge hver 3 månede som i starten er på omkring 4000kr mener jeg, er ikke sikker for jeg har ikke fået den endnu. Du kan søge om 'Ekstra børnetilskud til enlige' som er på 1.239kr hver 3 månede og du kan søge om 'Ordinært børnetilskud til enlige' som er på 1.217kr. Der findes også nogle mødrehjælp butikker som sælger billig brugt tøj og udstyr til børn og babyer. Hos dem kan man søge om et gavekort til butikken, jeg fik engang et på 200kr og der kunne jeg få rigtig meget for det gavekort.

Whattodo skriver:

Jeg har kommet sammet med min kæreste i et år, og blev gravid på p-piller.

Da jeg fandt ud af det, var det med blandede følelser, ked af det, glad, og forvirring, hvilket er en normal reaktion, tror jeg?. Jeg fik hurtig en følelse af at jeg gerne vil beholde barnet. Det som forhindrede mig i første omgang, jeg tænkte uddannelse osv, men fik talt med min mor omkring det, hun synes abort ville være en dårlig ide, og uddannelse kan man sagtens tage selvom man har et barn osv.

Da jeg fortalte kæresten at jeg var gravid, så gik han en smule i panik, begyndte at græde, og ryste, og nærmest tiggede mig om at få mig den abort, og om jeg var ude på at ødelægge hans og mit liv!

 

hvilket! gøre mig rasende, hvordan kan et barn kunne ødelægge, og ikke blot kun give glæde! ..

Men ja, så har han nærmest klistret sig på mig, har været med mig til læge til undersøge, og derefter til scanning, hvor jeg skulle snakke med en sygeplejerske, hvor han nægtede at gå, og ville blive til samtalen og sørge for der blev booket en tid til abort, følte mig presset! ..

 

Og nu er abort faktisk sat til imorgen! ..'

har virkelig brug for nogen råd, tips whatever, et eller andet ..

jeg vil heller ikke bare være unfair overfor ham, og være egoistisk og bare tænke hvad jeg vil? ..

 

Årha !!!!

okay jeg vil sige jeg kender reaktionen. jeg er gravid, faren ville have mig til at få en abort men jeg ønskede barnet og jeg ved at jeg aldrig ville kunne se ham i øjnene igen hvis han fik mig til det, det ikke sådan en jeg ville være sammen med. så spørg dig selv, vil du have barnet? har du støtte fra hjemmet? kan du nogen sinde tilgive ham eller dig selv for at fjerne noget du gerne vil have?

jeg er idag 13+1 og jeg er så glad for jeg valgte at beholde den lille, jeg er da ked af at jeg har mistet den fyr jeg elsker, men hvis han virkelig holder af mig kommer han tilbage... du skal ikke få en abort når du er så ked af det for så ønsker du det ikke, ja du er ung men søde du skal leve resten af livet med at du har smidt noget væk du gerne ville have og hvis man er gammel nok til at have sex er man også gammel nok til at tage ansvar... og ja han pressede dig til det og undskyld men sådan en ville jeg ikke blive sammen med. min eks han sagde bare at han ikke ville have barnet, men han ville ikke presse mig til noget, han blev sur da jeg fortalte ham at jeg beholdte det, men det er den bedste beslutning i mit liv.

jeg syntes ikke du skal gøre det, du kan fortælle ham at han kan allerede nu skrive under på at han ikke vil have noget med barnet at gøre i stastforvaltningen mener jeg det hedder og så slipper han... men søde tænk dig nu godt om, jeg var ligesom dig forvirret og ked af det, men ja jeg ville heller miste min kæreste som åbent barnt ikke elskede mig nok til at jeg skulle bære hans barn end at jeg mistede ham, og det barn jeg allerede havde fundet min kærelighed til. det her barn har redet mit liv på så mange måder og jeg har endelig fundet mig selv og givet mig styrke, du er en stærk kvinde og du kan godt klare det alene. tro mig især hvis du gerne vil have barnet.

Som mange af de andre allerede har skrevet, så tror jeg at du kender svaret.... Du skal overhovedet ikke have den abort. Det vil plage dig resten af dit liv. "Kæresten" har jo vist sig ikke at være der for dig, så jeg mener heller ikke at du skal tage hensyn til ham. 

Ja, det er hårdt at være mor. Men som jeg læser dit indlæg, så har du stor opbakning fra din mor og bedstemor og jeg er sikker på at du vil blive en fantastisk mot. Du er jo allerede knyttet til dit barn og derfor må du ikke få det fjernet

 

Stort knus

Hej

Puha den er rigtig svær, jeg stod lige nøjagtig i den situration for næsten 3 år siden. Jeg fik også aborten.. om jeg fortryder.. nogle gange andre gange ikke. for vores liv var bare ikke til det der. Nu vil kæresten gerne have et barn og vi har prøvet i rigtig rigtig lang tid og der er ikke sket noget? Hvis jeg stod i dag og skulle gøre det om, havde jeg valgt at få det for man kan få så meget støtte fra både kommunen osv. Så du skal nok klare den. Måske ændre han også mening hen ad vejen. Det endte med at vi gik fra hinanden for en periode pga aborten tog så hårdt på os og min kæreste har stadig skyldfølelse i dag for han kunne godt se at han måske pressede for meget. Han troede virkelig at hans liv var forbi og ødelagt.

Prøv at sætte dig ned og skriv en liste med plusser og minuser ved at få barnet måske kan det sætte nogle tanker i gang hos dig. Hvis du har lyst til at ringe kan du sende en besked med dit nummer så kan vi snakke om det, for ved selv hvor hårdt det er at stå hele alene om det. Kærlig hilsen diana