19 år og er gravid, faren ønsker det ikke, men det gøre jeg?

Rosa skriver:

Jeg er dybt dybt uenig. Man kan da ikke tvinge et andet menneske der er så tydeligt imod det til at blive forælder!!! "Mor kommer i første ræke..?!" NEJ!!! To menneskers liv kommer i første række og dette barn vil skade disse liv som de ser ud pt mere end det vil berige dem - ihvertfald det ene af dem! Hvordan kan I bare se stort på det???

Jeg synes det er forfærdeligt at I kan sige sådan. Selvom man får en abort har man ikke givet afkald åp børn resten af livet, og hvis man alligevel er klar til at stå alene med et barn så vis dog den anden voksne den respekt at få barnet med en donor så den unge mand ikke skal tvinges ud i at blive far når han med al tydelighed ikke ønsker barnet!

Den der med at "hvis man er gammel nok til at lave barnet, så er man også voksen nok til at tage konsekvensen" - det er noget lodret fis! Tænk hvis det var omvendt og den unge mand kunne tvinge pigen til at blive mor mod hendes ønske???

Jeg synes absolut du skal få den abort for jeg læser nemlig dit svar som at du ikke er sikker på at DU vil have dette barn og så er vi oppe på 2 forældre som faktisk ikke er klar! Et barn fortjener 100% af forældremassen der ønsker sig det - hvad enten det er en enlig mor der får et donor barn eller to forældre som er ENIGE!

Jeg synes at det at trække et barn ned over hovedet på et andet menneske som ikke ønsker sig det er synd for både barnet og den voksne. Og jeg ved da at der er kommet en masse skønne unger ud af den slags situationer, men det ændrer ikke på hvor moralsk forkert det er af moderen.

Jeg synes folk har en tilbøjelighed til at snakke om anort som noget heeelt forfærdeligt, at "slå et liv ihjel" - helt ærligt, vi snakker om en lille celleklump - og hvis man er såååå forhippet på at blive mor så - jeg som jeg skrev før, så vælg en donor, eller vent til barnet virkelig er et ønskebarn OGSÅ af barnets far!

Mvh

Rosa - hård i filten, men jeg har selv taget konsekvensen af det jeg siger.

Er dybt uenig, men synes der skal være plads til forskellige meninger og holdninger.

Man kan jo vende og dreje tingene - det kan diskuteres til uendelighed, hvem der trækker hvad ned over hovedet på hvem... Heldigvis er der ingen andre, der skal leve med det valg man træffer end en selv.

Der vil altid være mennesker der ikke er enige i ens valg, nogen syndes man er uansvarlig, andre at man er modig - sådan er vi så forskellige, heldigvis!

Har lige læst hele debatten! HVAD GØR DU????

Held og lykke med valget, det er svært men det er vist kun DIG der kan tage den endelige beslutning!

En kærlig knuser fra Mona som er meget nysgerrig for hvad det hele ender med!!!

 

Der indvendes at "der skal to til tango" med henvisning til den seksuelle akt. Ja, men manden troede vel på at trådstarter tog sine p-piller, som ifølge min læge faktisk kan betragtes som 100% sikre i dag. Så denne graviditet er jo nærmest et mirakel (!!)

det skal lige siges at det er muligt at blive gravid på p-piller. jeg fik at vide at jeg ikke ville kunne få børn naturligt, men tog p-piller pga. mens smerter. tog dem hver morgen og blev gravid som 16 årig, valgte at få en abort dengang

camsko88 skriver:

det skal lige siges at det er muligt at blive gravid på p-piller. jeg fik at vide at jeg ikke ville kunne få børn naturligt, men tog p-piller pga. mens smerter. tog dem hver morgen og blev gravid som 16 årig, valgte at få en abort dengang

Jeg ved godt at det kan ske, men sandsynligheden er i dag altså utrolig meget meget lille hvis man tager pillerne korrekt

Derfor synes jeg også at en mand med ro i sindet bør kunne dyrke sex med sin kæreste der er på p-piller uden samtidig at skal være indstillet på at få et barn. Hvis han dyrker se ubeskyttet er det en anden snak, så er han en klovn hvis han ikke er interesseret i at få et barn. Det var mest den pointe.... 

hey hey... jeg vil sige lyt til dig selv....

Da jeg var 19 fik jeg en abort.

jeg blev deprimeret og var det i langt tid efter.

jeg loved mig selv, at jeg skulle aldrig ha en abort igen.

Ca. 5 måneder efter aborten blev jeg gravid igen, men fandt først ud af det da jeg var 4 måneder henne, men egentlig når jeg tænker tilbage havde jeg det på fornemmelsen men ignorerede det. 

tænk på hva der best for dig og ik for andre....

Bjørg

Whattodo skriver:

Jeg har kommet sammet med min kæreste i et år, og blev gravid på p-piller.

Da jeg fandt ud af det, var det med blandede følelser, ked af det, glad, og forvirring, hvilket er en normal reaktion, tror jeg?. Jeg fik hurtig en følelse af at jeg gerne vil beholde barnet. Det som forhindrede mig i første omgang, jeg tænkte uddannelse osv, men fik talt med min mor omkring det, hun synes abort ville være en dårlig ide, og uddannelse kan man sagtens tage selvom man har et barn osv.

Da jeg fortalte kæresten at jeg var gravid, så gik han en smule i panik, begyndte at græde, og ryste, og nærmest tiggede mig om at få mig den abort, og om jeg var ude på at ødelægge hans og mit liv!

 

hvilket! gøre mig rasende, hvordan kan et barn kunne ødelægge, og ikke blot kun give glæde! ..

Men ja, så har han nærmest klistret sig på mig, har været med mig til læge til undersøge, og derefter til scanning, hvor jeg skulle snakke med en sygeplejerske, hvor han nægtede at gå, og ville blive til samtalen og sørge for der blev booket en tid til abort, følte mig presset! ..

 

Og nu er abort faktisk sat til imorgen! ..'

har virkelig brug for nogen råd, tips whatever, et eller andet ..

jeg vil heller ikke bare være unfair overfor ham, og være egoistisk og bare tænke hvad jeg vil? ..

 

Årha !!!!

Der er da slet ikke noget at snakke om! Kan du se at få ringet ind og aflyst din tid i morgen! Og væk med ham kæresten

Whattodo skriver:

Jeg har kommet sammet med min kæreste i et år, og blev gravid på p-piller.

Da jeg fandt ud af det, var det med blandede følelser, ked af det, glad, og forvirring, hvilket er en normal reaktion, tror jeg?. Jeg fik hurtig en følelse af at jeg gerne vil beholde barnet. Det som forhindrede mig i første omgang, jeg tænkte uddannelse osv, men fik talt med min mor omkring det, hun synes abort ville være en dårlig ide, og uddannelse kan man sagtens tage selvom man har et barn osv.

Da jeg fortalte kæresten at jeg var gravid, så gik han en smule i panik, begyndte at græde, og ryste, og nærmest tiggede mig om at få mig den abort, og om jeg var ude på at ødelægge hans og mit liv!

 

hvilket! gøre mig rasende, hvordan kan et barn kunne ødelægge, og ikke blot kun give glæde! ..

Men ja, så har han nærmest klistret sig på mig, har været med mig til læge til undersøge, og derefter til scanning, hvor jeg skulle snakke med en sygeplejerske, hvor han nægtede at gå, og ville blive til samtalen og sørge for der blev booket en tid til abort, følte mig presset! ..

 

Og nu er abort faktisk sat til imorgen! ..'

har virkelig brug for nogen råd, tips whatever, et eller andet ..

jeg vil heller ikke bare være unfair overfor ham, og være egoistisk og bare tænke hvad jeg vil? ..

 

Årha !!!!

Har fulgt debatten i dit indlæg og er nu nysgerrig....... Hvad valgte du??

Kære anonyme

Håber, du er blevet mere afklaret nu.

Tror, vi er mange, som har tænkte på dig de seneste par dage. Jeg har i hvert fald. 

Hvordan er det gået dig?

Håber i hvert fald, du på den ene eller anden måde har fået det bedre med din situation. Lad gerne høre fra dig. Også hvis du bare har brug for lidt trøstende ord eller at komme af med nogle frustrationer.

Jeg er dybt dybt uenig. Man kan da ikke tvinge et andet menneske der er så tydeligt imod det til at blive forælder!!! "Mor kommer i første ræke..?!" NEJ!!! To menneskers liv kommer i første række og dette barn vil skade disse liv som de ser ud pt mere end det vil berige dem - ihvertfald det ene af dem! Hvordan kan I bare se stort på det???

Jeg synes det er forfærdeligt at I kan sige sådan. Selvom man får en abort har man ikke givet afkald åp børn resten af livet, og hvis man alligevel er klar til at stå alene med et barn så vis dog den anden voksne den respekt at få barnet med en donor så den unge mand ikke skal tvinges ud i at blive far når han med al tydelighed ikke ønsker barnet!

Den der med at "hvis man er gammel nok til at lave barnet, så er man også voksen nok til at tage konsekvensen" - det er noget lodret fis! Tænk hvis det var omvendt og den unge mand kunne tvinge pigen til at blive mor mod hendes ønske???

Jeg synes absolut du skal få den abort for jeg læser nemlig dit svar som at du ikke er sikker på at DU vil have dette barn og så er vi oppe på 2 forældre som faktisk ikke er klar! Et barn fortjener 100% af forældremassen der ønsker sig det - hvad enten det er en enlig mor der får et donor barn eller to forældre som er ENIGE!

Jeg synes at det at trække et barn ned over hovedet på et andet menneske som ikke ønsker sig det er synd for både barnet og den voksne. Og jeg ved da at der er kommet en masse skønne unger ud af den slags situationer, men det ændrer ikke på hvor moralsk forkert det er af moderen.

Jeg synes folk har en tilbøjelighed til at snakke om anort som noget heeelt forfærdeligt, at "slå et liv ihjel" - helt ærligt, vi snakker om en lille celleklump - og hvis man er såååå forhippet på at blive mor så - jeg som jeg skrev før, så vælg en donor, eller vent til barnet virkelig er et ønskebarn OGSÅ af barnets far!

Mvh

Rosa - hård i filten, men jeg har selv taget konsekvensen af det jeg siger.

Så RIGTIGT - og så vigtigt! 

Man må som kvinde ikke være så egoistisk, det er jo ikke kun kvinden der har noget at skulle have sagt, det har også stor indvirkning på mandens liv at få et barn. Man er to om at lave det barn, så må man også være to til at tage beslutningen, og jeg forstår udemærket en fyr på 19 ikke har lyst/overskud til at blive far. Giv ham i stedet et klap på skulderen - han er sgu da fornuftig!

Der går altså lidt for meget "Unge Mødre" i vores samfund i tiden. Som om det bare er super cool at få børn mellem 16-19 år - og NEJ det er IKKE cool! Man skal vente til man selv er klar og ikke gøre det fordi andre har gjort det. - Og ja, man kan faktisk godt blive andet end "Mor".. Lad dog være med at gøre livet mere besværligt end det allerede kan være i den alder...

Helt sikkert er det hårdt at få en abort, men det er også hårdt at have ansvaret for et lille barn resten af sit liv. Så hvorfor ikke gemme det ansvar og den glæde til man er rigtig klar til det og til det er lidt mere velovervejet - og ja til man er 2 om at synes det er en god idé...

Whattodo skriver:

Jeg har kommet sammet med min kæreste i et år, og blev gravid på p-piller.

Da jeg fandt ud af det, var det med blandede følelser, ked af det, glad, og forvirring, hvilket er en normal reaktion, tror jeg?. Jeg fik hurtig en følelse af at jeg gerne vil beholde barnet. Det som forhindrede mig i første omgang, jeg tænkte uddannelse osv, men fik talt med min mor omkring det, hun synes abort ville være en dårlig ide, og uddannelse kan man sagtens tage selvom man har et barn osv.

Da jeg fortalte kæresten at jeg var gravid, så gik han en smule i panik, begyndte at græde, og ryste, og nærmest tiggede mig om at få mig den abort, og om jeg var ude på at ødelægge hans og mit liv!

 

hvilket! gøre mig rasende, hvordan kan et barn kunne ødelægge, og ikke blot kun give glæde! ..

Men ja, så har han nærmest klistret sig på mig, har været med mig til læge til undersøge, og derefter til scanning, hvor jeg skulle snakke med en sygeplejerske, hvor han nægtede at gå, og ville blive til samtalen og sørge for der blev booket en tid til abort, følte mig presset! ..

 

Og nu er abort faktisk sat til imorgen! ..'

har virkelig brug for nogen råd, tips whatever, et eller andet ..

jeg vil heller ikke bare være unfair overfor ham, og være egoistisk og bare tænke hvad jeg vil? ..

 

Årha !!!!

Har tænkt på dig de sidste par dage og håbede på at få en update...

Fik du den abort eller valgte du barnet???

Majbritt