Whattodo skriver:
Jeg har kommet sammet med min kæreste i et år, og blev gravid på p-piller.
Da jeg fandt ud af det, var det med blandede følelser, ked af det, glad, og forvirring, hvilket er en normal reaktion, tror jeg
?. Jeg fik hurtig en følelse af at jeg gerne vil beholde barnet. Det som forhindrede mig i første omgang, jeg tænkte uddannelse osv, men fik talt med min mor omkring det, hun synes abort ville være en dårlig ide, og uddannelse kan man sagtens tage selvom man har et barn osv.
Da jeg fortalte kæresten at jeg var gravid, så gik han en smule i panik, begyndte at græde, og ryste, og nærmest tiggede mig om at få mig den abort, og om jeg var ude på at ødelægge hans og mit liv!
hvilket! gøre mig rasende, hvordan kan et barn kunne ødelægge, og ikke blot kun give glæde! ..
Men ja, så har han nærmest klistret sig på mig, har været med mig til læge til undersøge, og derefter til scanning, hvor jeg skulle snakke med en sygeplejerske, hvor han nægtede at gå, og ville blive til samtalen og sørge for der blev booket en tid til abort, følte mig presset! ..
Og nu er abort faktisk sat til imorgen!
..'
har virkelig brug for nogen råd, tips whatever, et eller andet ..
jeg vil heller ikke bare være unfair overfor ham, og være egoistisk og bare tænke hvad jeg vil? ..
Årha
!!!!
Men idag sidder jeg som alenemor til den skønneste datter og fortryder ikke mit valg.
Det eneste råd jeg kan give dig er at du skal sørge for dit bagland er iorden og er klar til at være der for dig, for det er pisse hårdt at være alenemor. Grunden til jeg valgte barnet var at jeg har uddannelse, godt job og en familie der er der 100% når jeg har brug for det, må erkende hvis jeg havde været 19 år og ingen uddannelse havde eller indkomst havde mit valg nok været anderledes. Nu ved jeg jo ikke hvordan det er hos dig med de ting.
Du skal følge dit hjerte for det er dig der skal leve med dit valg og din kæreste hvis du vælger at få barnet.