Mumto3 skriver:
Ja, det må man gerne. Jeg har bare sagt at jeg ikke ønskede nakkefoldscanninge for (som skrevet her) er jeg fuldstændig ligeglad med nogel risiko tal. Jeg kan slet slet ikke se hvad jeg skal bruge dem til. Tænk hvis man får et handicappet barn og så kan sige. Men sandsynligheden var kun 1:68.473 Øh....nå....og hvad så? Min veninde der vandt 1mill i lotto var da også ligeglad med at sandsynlighedn er ret lille for det, men hun var bestemt ikke ligeglad med at der gik 1.mill kr ind på hendes lønkonto.
Man kan få lavet moderkagebiopsien tidligere end fostervandsprøven, men forstervandsprøven er lidt mere sikker. så den bad vi om, og var selvfølgelig indstillet på at vente på at man kan lave den type biosi. Jeg kan ikke helt huske hvad uge jeg var i, men det var vist omkring 16-18 stykker.
Jeg gik og var lykkelig gravid helt hen til undersøgelsen, hvor jeg tænker at hvis jeg i uge 12 havde fået en NF og fået nogle dårlige tal, så havde jeg været helt ødelagt i 6 uger indtil vi kunne få besked om der vitterlig var noget galt eller ej. så det var klart den allerbedste løsning for mig/os.
Det har altid været vigtigt for mig at mine graviditeter var fyldt med glæde og at jeg var i 'lykkelige omstændigheder' og at min graviditeter ikke skulle fyldes med uro og bekryringer, og for mig vil en NF og MD scanningen ikke være andet et kilde til bekrymring. For helt ærligt hvad kan jeg bruge det itl at få at vide at mit barn fejler noget? Min mand er født med 3 tommelfingere (2 på den ene hånd) og det har jeg bare SLET IKKE behov for at få at vide FØR jeg føder!!! Jeg vil da bare gå og nyde min graviditet, og ikke gå og bekrymre mig om hvordan et barn med 3 tommelfingere nu ser ud, hvad der skal ske med barnet, kan den blive fjernet, bliver han/hun drillet i skolen osv. Nej, tak!
Men jeg ved at jeg er meget unormal og de fleste ELSKER af får deres børn scannet og jo mere jo bedre og jo mere de kan få at vide om barnet inden det bliver født jo bedre har de det med det, og de vil gerne forbederede sig, hvis der nu er noget glat med barnet. Jeg kan bare ikke forberede mig på noget ukonkret, jeg kan derimod forhold mig til et barn jeg holder i mine arme, og så kan jeg tage stilling til det derfra. Men sådan er vi så forskellige!!! Det er mig der er mærkelig jeg ved det godt!!!!
Ja vi er alle forskellige og heldigvis for det, ellers ville det jo være kedeligt 
Min situtation ser anderledes ud. Vi har svært ved at blive gravide, og jeg ville aldrig turde få taget en biopsi pga risikoen ved det. Men tilgengæld ville jeg gerne have taget en scanning fordi jeg kender en hvor de ved MD scanningen kunne se, at der var en fejl ved baby som krævede stor lægehjælp ved fødslen. De var derfor et helt hold læger klar og det gjorde at den lille baby fik den hjælpe den havde brug for.
Du har ret i, at man aldrig kan være 100 procent sikker på noget. Men er der trods alt meget stor forskel på om de vurdere 1 ud af 3 eller 1 ud af 7856. Som en anden også skriver, så kan man jo få at vide at man får et barn uden kromosonfejl og så sker der en fødselsfejl hvor den får for lidt ilt til hjernen eller lign. så lige meget hvad man gør (scanninger, biobsi eller lign) er man desværre aldrig garanteret at man får et sundt og rask barn, men heldigvis er det jo de fleste der oplever den luksus at få et barn som er sundt og rask.
Men tak for svar og som sagt, at der jo også bare det vigtigste, at man gør som man som par finder best. og hvis I har det bedst med at vide 100 procent at fosteret i din mave er som det skal være og at du derfor ikke får stress over det, så er det jo sådan det skal være.
