Darwins syndrom.. Er det så forfærdeligt?

Vi havde valgt inden nf, at hvis det var meget stor sansynlighed for downs syndrom ville vi hav een abort. IKKE fordi i ikke ville elske barnet lige højt, men fordi man kun se de "søde og gode" udviklingshæmmede i tv. Ved/kender fra mit private erhverv og privatliv, at nogen er så syge af deres handicap, at de aldrig vil kunne trække vejret selv, og ikke kan bevæge arme og ben. Derfor ville vi vælge det fra, fordi der KAN medfølge mange følgesygdomme til netop den sygdom..

Kan følge både dem der fravælger og dem der vælger at beholde et barn med stor sansynlig for downs syndrom eller andre sygdomme.

Men syntes da bestemt ikke at man skal fravælge Nf scanning, da det er en fantastisk oplevelse at se sit barn for første gang. Man kan jo bare sige pænt til JM at hvis der er noget galt vil man ikke vide det, da man vil beholde sit barn alligvel.

Og et spørgsmål til dem som frvælger Nf scanning, fravælger i så også Midtvejsscanning?? Ingen bebrejdelser, er bare nysgerrig??

Thomsen77 skriver:

Jeg ville aldrig kunne tage livet af mit lille barn, bare fordi det havde Downs....

-hvad nu hvis nakkefoldsundersøgelsen ikke fandtes??...-ville man så føde barnet efter 40 uger, kigge på det og sige :" Tag livet af det...-jeg magter ikke opgaven!"?

Det lyder hårdt, men det er jo et lille uskyldigt menneskeliv....

syntes du er lidt spydig i din kommentar  Selvfølgelig ville ingen mor kunne sige sådan efter en fødsel. For det her handler jo ikke om ikke at ville elske barnet, eller ikke VILLE tage sig af det.

Det handler om at forebygge et "dårligt" liv for sit barn. Og hvilken mor ønsker at se sit lille barn lide, og måske dø af følgesygdomme som 5 årig. Man ser desværre kun de posektive tilfælde af downs i tv. Dem som er søde og alle kan li, og som folk griner af og griner med. Der er ingen der griner eller griner med et barn, eller en vosen for den sags skyld, som ingenting kan og skal have hjælp til alt.. Der er mange former for downs.

Det er en smags-sag, og følelsesmæssig svær beslutning at tage. Og syntes det er lidt krænkende at skrive at man tager livet af sit barn, for der er ingen der syntes det er en sjov situation at stå i, hvis forældrende ser sig nødiget til en abort.

Man risikerer jo også en masse ved at føde, men det er de færreste der siger nej tak til en graviditet, hvis de ønsker barn. Så man er jo klar til hvad som kommer, og vil tage opgaven med strækte arme hvis det sørgelige skulle ske. Så syntes ikke det er så sort / hvidt et emne som jeg syntes du stiller det op til.

Amso skriver:

Vi havde valgt inden nf, at hvis det var meget stor sansynlighed for downs syndrom ville vi hav een abort. IKKE fordi i ikke ville elske barnet lige højt, men fordi man kun se de "søde og gode" udviklingshæmmede i tv. Ved/kender fra mit private erhverv og privatliv, at nogen er så syge af deres handicap, at de aldrig vil kunne trække vejret selv, og ikke kan bevæge arme og ben. Derfor ville vi vælge det fra, fordi der KAN medfølge mange følgesygdomme til netop den sygdom..

Kan følge både dem der fravælger og dem der vælger at beholde et barn med stor sansynlig for downs syndrom eller andre sygdomme.

Men syntes da bestemt ikke at man skal fravælge Nf scanning, da det er en fantastisk oplevelse at se sit barn for første gang. Man kan jo bare sige pænt til JM at hvis der er noget galt vil man ikke vide det, da man vil beholde sit barn alligvel.

Og et spørgsmål til dem som frvælger Nf scanning, fravælger i så også Midtvejsscanning?? Ingen bebrejdelser, er bare nysgerrig??

 

Nej jeg ville ikke fravælge scanningerne, selvom jeg ikke ville have den nf-scanning. Nu er jeg ikke gravid, men skal da være det engang i fremtiden

Jeg fravælger ikke scanningerne, fordi jeg har en stofskiftesygdom, og så skal der holdes godt øje med barnet under en evt. graviditet.

Nu er der mange der har kommenteret min sætning "bare tænk på Morten og Peter".

Jeg ved udmærket godt at de er eksempler på dem der fungerer godt. Har selv en veninde der har arbejdet på et hjem. Og der var specielt en mand som var meget agressiv og voldelig. Og det er jo et problem da de vist kan være meget stærke.

Jeg må indrømme at jeg ikke vidste de kunne være så syge at de ikke kan gå eller tale osv. Det er selvfølgelig forfærdeligt. Man ser jo selvfølgelig kun de bedst fungerende på gaden og i tv programmer, så det er ud fra det jeg har min holdning til dem som mennesker, nemlig at de giver dejlig kulør til tilværelsen.

Jeg synes der er kommet rigtig gode svar. Interessant at høre folks tanker om emnet....

Søddepødde skriver:

Nu er der mange der har kommenteret min sætning "bare tænk på Morten og Peter".

Jeg ved udmærket godt at de er eksempler på dem der fungerer godt. Har selv en veninde der har arbejdet på et hjem. Og der var specielt en mand som var meget agressiv og voldelig. Og det er jo et problem da de vist kan være meget stærke.

Jeg må indrømme at jeg ikke vidste de kunne være så syge at de ikke kan gå eller tale osv. Det er selvfølgelig forfærdeligt. Man ser jo selvfølgelig kun de bedst fungerende på gaden og i tv programmer, så det er ud fra det jeg har min holdning til dem som mennesker, nemlig at de giver dejlig kulør til tilværelsen.

Jeg synes der er kommet rigtig gode svar. Interessant at høre folks tanker om emnet....

helt enig. Nogen giver en god og dejlig kulør til hverdagen  

Og det er ikke udelukkende downs sygdommen der gør de ikke kan noget, det er desværre de forbistrede følgesygdomme.  Som der kan være mange af. Så selv altid Morten og Peter på tv da de var der, elskede det. For de er meget elskelige  Men var jeg midtvejs og man først fandt ud afder var noget galt der, ville det nok være sværer at fravælge et barn med sygdom, da man har mærket liv og div. der.

Jeg har hørt om en, der fik at vide at hun ventede et barn med kromosomfejl. Hun valgte at gennemføre graviditeten alligevel. Da barnet blev født, viste det sig at det var et sundt og velskabt barn...der var ingen kromosomfejl alligevel.

Jeg kan så undre mig over, hvordan de kan tage sådan fejl? Det er jo en kæmpe fejl at lave  Der må jo være sket en forbytning af nogle prøver. Heldigvis hører det her jo til sjældenhederne. Det sker jo ikke så tit, at der sker fejl.

Ang. de forskellige grader af mongolisme. Jeg har set/mødt mange mongoler/downs igennem min opvækst, og ja der findes utrolig store grader af det. Nogen har en meget mild form og klarer sig med kun ganske lidt hjælp i hverdagen, andre kan ikke gå, kommer aldrig til at få noget sprog, nogen har alvorlige hjertefejl, nogen er meget agressive. På en moderkageprøve kan man jo bare aldrig se, hvilken grad af down syndrom de har, hvilket jo selvfølgelig klart, gør beslutningen sværre for kommende forældre. Hvis nu man kunne få at vide at det kun var et mildt handicap deres barn ville få, så tror jeg da også at flere valgte at beholde barnet.

Men jeg respekterer helt klart de der fravælger et barn med kromosomfejl....jeg har set mange ting, og mange forskellige grader af det. Og det kræver altså lige det ekstra at tage sig af et meget handicappet barn, og ikke alle magter dette. Og det har ikke noget at gøre med at man vil elske det barn mindre, men handler udelukkende om, hvad man selv kan holde til, evt. andre børn og ens situation i det hele taget. Jeg respekterer begge beslutninger....jeg synes det er godt valget er der.

Nu er det så ikke alle handicaps der kan ses ved en moderkageprøve.....min søsters handicap ville f.eks. aldrig være blevet afsløret ved en sådan prøve. Så der er jo ingen garantier, men så må man tage den derfra

Carina1977 skriver:

Jeg har hørt om en, der fik at vide at hun ventede et barn med kromosomfejl. Hun valgte at gennemføre graviditeten alligevel. Da barnet blev født, viste det sig at det var et sundt og velskabt barn...der var ingen kromosomfejl alligevel.

Jeg kan så undre mig over, hvordan de kan tage sådan fejl? Det er jo en kæmpe fejl at lave  Der må jo være sket en forbytning af nogle prøver. Heldigvis hører det her jo til sjældenhederne. Det sker jo ikke så tit, at der sker fejl.

Ang. de forskellige grader af mongolisme. Jeg har set/mødt mange mongoler/downs igennem min opvækst, og ja der findes utrolig store grader af det. Nogen har en meget mild form og klarer sig med kun ganske lidt hjælp i hverdagen, andre kan ikke gå, kommer aldrig til at få noget sprog, nogen har alvorlige hjertefejl, nogen er meget agressive. På en moderkageprøve kan man jo bare aldrig se, hvilken grad af down syndrom de har, hvilket jo selvfølgelig klart, gør beslutningen sværre for kommende forældre. Hvis nu man kunne få at vide at det kun var et mildt handicap deres barn ville få, så tror jeg da også at flere valgte at beholde barnet.

Men jeg respekterer helt klart de der fravælger et barn med kromosomfejl....jeg har set mange ting, og mange forskellige grader af det. Og det kræver altså lige det ekstra at tage sig af et meget handicappet barn, og ikke alle magter dette. Og det har ikke noget at gøre med at man vil elske det barn mindre, men handler udelukkende om, hvad man selv kan holde til, evt. andre børn og ens situation i det hele taget. Jeg respekterer begge beslutninger....jeg synes det er godt valget er der.

Nu er det så ikke alle handicaps der kan ses ved en moderkageprøve.....min søsters handicap ville f.eks. aldrig være blevet afsløret ved en sådan prøve. Så der er jo ingen garantier, men så må man tage den derfra

præcis, rigtig flot skrevet.. Og hvilken vidunderlig gave at få, at barnet ikke fejler noget alligevel  

Mathilde skriver:

 

Det ville jeg også....selvom jeg ville have det enormt skidt med det

Hellere vælge fra end gå ind til noget man føler man ikke kan klare

mortilflere skriver:

Hellere vælge fra end gå ind til noget man føler man ikke kan klare

Præcis!

Jeg ville helt klart vælge et barn med kromosomfejl fra. Af alle de grunde jeg overhovedet kan komme i tanke om. Jeg vil gerne have normale børn, som kan trives og udvikle sig helt normalt. Som Caroline86 skriver så er livet barsk nok i forvejen, der findes sygdomme, ulykker m.m. så jeg vil helst føde børn med de bedste forudsærninger for et givtigt liv. 

Jeg har svært ved at forstå at andre vælger at få et barn med Downs - det virker for mig at se som om folk vælger at fokusere på hvad DE SELV har brug for (f.eks. at undgå abort, undgå at "miste" fosteret/starte forfra) og ikke hvad barnet er bestemt til at gå igennem af frygtelige følgesygdomme m.m. allerede inden det er født.  Der ville jeg af respekt for barnet vælge at afslutte dets liv inden det var begyndt i stedet for at føde det ind i en hård tilværelse hvor det ville leve som en økonomisk belastning for samfundet og en emotionel belastning for forældre og søskende.

Men igen - det fremgår tydeligt af debatten at der er mange der har nøjagtig ligeså svært ved at forstå mit synspunkt...

Mvh

Rosa