Skreg I.....

...da I fødte??? Skreg selv under selve forløselsen, kunne simpelthen ikke lade være. Har ellers altid ment at det med at skrige når man fødte var noget pjat.... Det har jeg pænt måtte tage i mig igen.

Har efterfølgende hørt om flere der IKKE skreg og har fornemmet en vis stolthed herved.... Hvad sige I???? 

Jeg skreg ikke ved nogle af mine fødsler. Havde ikke behovet for det, da det ikke gjorde vildt ondt. Her anden gang, var er lige på det tidspunkt hvor hovedet begynder at presse på for at komme ud, må jeg ærlig indrømme at der kom en del "av for satan i helved", så håber ik jordmoderen var speciel kristen.Men hun var ude i første rigtige presseve, så ik så slemt.

Derimod kom der en anden ind på fødegangen, kunne man høre. Her var jeg slet ikke i tvivl når hun fik en ve. Kom til at små grine lidt og sagde til jordmoderen at hun vist havde ondt.

line melias mor skriver:

haha det gjorde jeg også og under veerne begyndte jeg at klynke og sagde: jeg er bare så glad for i vil hjælpe mig" haha

haha ja tror vi har været en drøm for jordemor

Øhhh, kæresten mener ikke at jeg skreg, han syntes jeg brølede mere... men lige meget ud kom hun...

1+3 gang.. Tror ik jeg skreg. Så har det været i slutning af en pres-vee at der er kommet en lyd.. Men ellers tror jeg at jeg græd lidt imellem opkastningerne..

Jeg syns det er svært at styre veerne hvis man skriger. Det er nemmere for mig at holde fokus på vejrtrækningen...

Men jeg syns ik det er nogen skam at skrige, det er jo forskelligt hvor ondt det gør.. nr.1 gjorde ik SÅ ondt. Nr 3 gjorde meget ondt, fordi jeg fik vee-drop og havde veer i en lang køre...

Jeg skreg som en i helved for det gjorde simpelthen så ondt.. Jeg har også hørt mange der er stolte over at de ikke sagde en lyd.. Men det er jeg fuldstændig ligegad med

Kb skriver:

...da I fødte??? Skreg selv under selve forløselsen, kunne simpelthen ikke lade være. Har ellers altid ment at det med at skrige når man fødte var noget pjat.... Det har jeg pænt måtte tage i mig igen.

Har efterfølgende hørt om flere der IKKE skreg og har fornemmet en vis stolthed herved.... Hvad sige I???? 

Niks... jeg var så optaget af at trække vejret, at jeg ikke fik sagt noget!!! Da første barn, Tristan, er ude og jordemoderen siger at det vil gøre mindst lige så ondt af få nummer to, Villads, ud  - råbte jeg åbenbart at jeg ikke ville ha flere børn (kan dog ikke huske dette, men har set det på video - hahaha). Men få pres og igen koncentration om vejrtrækning, så kom Villads også ud.

Ja det har jeg fået afvide kan ikke huske det

Altså jeg tudede som en ulv under de sidste udvidelsesveer og brølede som en brunstig elg under presseveerne Og det hjalp rigtig meget at få lov at give efter for "urkraften"... Jeg synes ikke der er nogen skam i at bruge hele kroppen inklusiv stemmen når man føder, så det der med at være stolt over at være stille lyder for mig som en middelalderlig tanke - hvis man har lyst så giv los og råb, skrig og hyl aaaalt hvad du vil!!!

 

Jeg kan tilslutte mig det med den brunstige elg. 

Den jordemoderstudenrende der var med til min fødsel sagde jeg skulle presse hovedet nedad og sende brølet den vej, for så ville jeg sende min energi samme vej som min søn skulle ud. Og vupti... Der kom han. 

Og nå ja.. Jeg kan også tilslutte mig at det er en middelalderlig tankegang. Enhver kvinde kan og skal være stolt over sin fødsel. Uanset hvad!

Ja lige da hovedet sad fast halv ude Avv for den da, det gjorde pænt nas!

Jeg fik vist skreget: Fååååååååååååååååååå heeeeeeeend uuuuuuuuuuuuuuudd fooooooor heeeeeeeeelvdeeee!!!!

Og så sagde JM meget kækt - "Jamen så må du jo presse!"

Ikke lige tidspunktet at være fræk på

Men ellers var jeg egentlig meget stille - men da jeg så skreg, var det vist også lige en tand for højt - sagde manden ihvertfald

Jeg skreg som en kælvende ko!!! dog kun i pressefasen, fordi jeg altid gik lidt i panik over følelsen af at ha "brand i rumpetten"

men det gør mig ikke mindre stolt over at ha født 4 børn uden nogen form for smertelindring!

heise