Skreg I.....

Nej jeg er vist ikke det man kan kalde en skriger - men en RÅBER... jeg råbte virkelig AV og UHHH meget højt ... men jeg har ikke skreget med nogen af mine børn...

Syntes stadig det er utroligt hvad en krop kan holde til....

sagde ikke en lyd under hele fødslen - jeg var rigtig rigtig meget inde i mig selv, og husker det hele lidt som en ud af kroppen oplevelse...

er lidt flov over det idag, eller undrende måske??  - men min mand kunne ligeså godt have siddet på Nordpolen, - vi var slet ikke sammen om det, jeg klarede det hele selv - havde ikke brug for ham... Registrede ham først, da Lasse kom op på maven...

Det eneste jeg sådan sagde kan jeg huske det var at jeg var træt af at jordmored "skulle undersøge mig KONSTANT!!!!", hehe....

Jannie - en stille føder, men til gengæld pressede jeg så hårdt, at jeg havde blodsprængninger i 14 dage efter fødslen

Jeg skreg ikke en eneste gang - og grunden til det var at min jordmoder sagde til mig at jeg ligeså godt kunne lade være, for ud det kom hun, og det hjalp bestemt ikke på smerterne at begynde at skrige, så efter hun sagde det, så prøvede jeg bare alt jeg kunne at slappe helt af, og ikke skrige, og nu sidder jeg og tænker tilbage, at trods det tog 27 timer, var det helt fantastisk ..

Så for mig er jeg glad for jeg ikke skreg, og stolt, tja sådan har jeg nu aldrig tænkt på det.