Hvornår satte i grænsen?

Tutter skriver:

Tak, og jeg hepper også på dig 

Min far bliver den sværeste nød og knække - tror jeg! Han ønsker sig så meget et barnebarn fra min side af... Men jeg tror det handler om, at jeg bare skal have ham blødt op..

Min mor derimod, hun vil aldrig nogensinde kunne forstå det! Men der er jeg også ligeglad, vi har ikke det bedste forhold, og så bor hun i USA, så hun kan ikke sige så meget alligevel ;-)

He he hvor skægt.. Her er det lige omvendt. Min har overhovedet ingen problemer med det, men min far har jeg slet ikke fortalt det til. Men han er alligevel ikke ret meget i mit liv, så det gør ikke så meget. Tror han vil synes det er lidt underligt.

N&J skriver:

Inden jeg fik min datter, var jeg bange for at jeg netop skulle se far-pointatiale, som Dorte også skriver om, i de fyre jeg mødte, men så samtidigt ville have nøjes på kærestefronten (ikke at folk gør det, men jeg var så forblindet i perioder om at jeg gerne ville have mor, at det var min frygt). Da jeg så fik Nikita, kom den fantastiske følelse af ro, tid, jeg havde det sådan at når jeg blev velsignet (pludselig) med så meget kærlighed som jeg får ved at være mor til hende, så er chancerne for at jeg finder kærligheden med en mand engang i fremtiden uundgåeligt, og jeg har ikke længere den frygt for at vælge forkert, eller falde for den forkerte, fordi jeg ikke har det ur indeni der tikker.. (utroligt hvad ens biolog kan gøre ved en), jeg er klar til et nyt forhold nu, 1½ år efter min datter kom til verdenen, men om det så først sker nu eller om 1-2-4 år, så gør det ikke noget, for jeg ved at det kommer.. 

Selvfølgelig skal man hvis man vælger en mere utraditonel metode gøre sig nogle tanker om hvordan man takler det, og hvilke kriser barnet kan komme ud for.. Men skal man føle sig klar, selvfølgelig, men jeg tror ærlig talt aldrig man bliver helt klar til at blive mor, og man kan aldrig forberede sig 100 % på hvordan det er at få et barn, da de alle er forskellige, men som du også skriver så fortryder man aldrig... aldrig.. eller det har jeg i hvert fald ikke gjort i de rationelle øjeblikke..  

Jeg er helt med på dine tanker om hvordan det var inden du fik Nikita.. Jeg er overbevist om at det er sådan jeg har det nu. Og de samme ting jeg ser i fyre. Om den sidste jeg kyssede lidt med tænkte jeg at vi kunne lave nogle totalt nuttede babyer, uden at tænke på at vi i længden nok ikke ville passe ret godt sammen. Det gik så heldigvis i sig selv.

Jeg tror heller ikke man nogensinde kan planlægge hvordan det vil være at være mor. Jeg har selvfølgelig gjort mig tanker om hvordan det vil være at være mor til et donorbarn eller til et barn helt generelt. Men det kan jo vise sig at de tanker slet ikke holder, og så må jeg tage den derfra

Altså hvor er det bare super dejligt at sidde og følge med i debatten her - nogle gange er det bare rart at se at man ikke er den eneste i verden der sidder med en masse tanker, forventninger, frustrationer, sorger/glæder osv osv.

Så tak for det

Jeg er selv "lige ved og næsten" - har været hele møllen igennem ved det offentlige - en masse besøg his lægen, blodprøver og av av undersøgelse.. Men dejligt at vide at det hele er som det skal være

Nu er jeg så hoppet fra det offentlige til det private da jeg gerne vil benytte åben donor - har været til samtale ved den sødeste jordmoder og lige nu er jeg igang med det store "ægløsningstjekhalløj" - så vi forhåbentlig har bingo i første forsøg!!

Nå men ville bare lige sige hej og tak for alle de gode debatter i fører herinde - dejligt at høre folk støtte op om hinanden!!

Keep op the good work

MTC skriver:

Altså hvor er det bare super dejligt at sidde og følge med i debatten her - nogle gange er det bare rart at se at man ikke er den eneste i verden der sidder med en masse tanker, forventninger, frustrationer, sorger/glæder osv osv.

Så tak for det

Jeg er selv "lige ved og næsten" - har været hele møllen igennem ved det offentlige - en masse besøg his lægen, blodprøver og av av undersøgelse.. Men dejligt at vide at det hele er som det skal være

Nu er jeg så hoppet fra det offentlige til det private da jeg gerne vil benytte åben donor - har været til samtale ved den sødeste jordmoder og lige nu er jeg igang med det store "ægløsningstjekhalløj" - så vi forhåbentlig har bingo i første forsøg!!

Nå men ville bare lige sige hej og tak for alle de gode debatter i fører herinde - dejligt at høre folk støtte op om hinanden!!

Keep op the good work

 

Jeg giver dig helt ret! Det er en dejlig stemning der er i dette indlæg, med gode erfaringer og tanker.

Rigtig mange gange held og lykke med det hele! Jeg krydser for at det lykkes i første forsøg

Tak Toffi

Tager i mod alle de krydsede fingre jeg kan opdrive, med kyshånd 

MTC skriver:

Tak Toffi

Tager i mod alle de krydsede fingre jeg kan opdrive, med kyshånd 

Jeg  også for, at det lykkes dig at ramme nåleøjet i første hug

Hvilken klinik er du tilknyttet?

Toffi skriver:

He he hvor skægt.. Her er det lige omvendt. Min har overhovedet ingen problemer med det, men min far har jeg slet ikke fortalt det til. Men han er alligevel ikke ret meget i mit liv, så det gør ikke så meget. Tror han vil synes det er lidt underligt.

Forældre kan overraske én positivt  Min far var så meget imod det så vi nærmest kom op at skændes om det inden og efter jeg blev insemineret...tit begyndte jeg bare at hyle af frustration over ham

Men nu er der ikke grænser for hvor vild han er med Runa...det lyser ud af ham og hun er også glad for ham 

KaMa skriver:

Jeg har egentlig ikke sat nogen grænse. Jeg har længe tænkt, at jeg ville blive insemineret, hvis jeg ikke fandt manden i mit liv.

Jeg har ikke sat en aldersgrænse op. Jeg ville dog ikke blive meget over 30 år. Dette da jeg har PCO, og det evt. vil kunne blive en større kamp at skulle have et barn. Samtidig vil jeg gerne tage turen igen efter nogle år, så der kunne komme en lillebror eller lillesøster til den lille familie.

Egentlig har det ikke været særlig velovervejet i den forstand. Jeg kunne bare mærke, at nu ville jeg have de børn. Der var jeg 31 år. Så handlede jeg på det.

Det gik op for mig, at jeg bare ikke kunne date mig igennem det halve København for at finde drømmemanden. Nu mere jeg ledte jo mere pinagtigt blev det for mig.

Jeg håber, at manden dukker op en dag i fremtiden. Jeg gør det bare omvendt. Først får jeg mine børn, og så kan manden komme senere - gerne med sine egne børn.

Det er en stor sorg, at det skal være på denne her måde. Jeg ville rigtig gerne have delt det med en mand, der elskede mig over alt på jorden - og omvendt. Det er bare ikke mit lod i livet.

Til gengæld vandt jeg i lotteriet ang. børn. Blev gravid i første hug og venter en dreng og en pige. De kommer til verden om 20 dage  

Tillykke.. Især når du os har PCO...

dorthemus skriver:

Forældre kan overraske én positivt  Min far var så meget imod det så vi nærmest kom op at skændes om det inden og efter jeg blev insemineret...tit begyndte jeg bare at hyle af frustration over ham

Men nu er der ikke grænser for hvor vild han er med Runa...det lyser ud af ham og hun er også glad for ham 

Årrh hvor dejligt  Så længe det er overraskelser til den positive side, så er det helt okay. Jeg er overbevist om at min far ville acceptere det, den dag jeg står med baby foran ham.

dorthemus skriver:

Jeg  også for, at det lykkes dig at ramme nåleøjet i første hug

Hvilken klinik er du tilknyttet?

 

Taaaak Dorthe 

Jeg er ved Liza Diers, Århus - hun var så rar at tale med... noget helt andet end det offentlige!! (men hun bliver selvfølgelig også betalt gode penge for at tale med mig)