Hvornår satte i grænsen?

Toffi skriver:

 

Det har du meget ret i. Forhistorien spiller selvfølgelig ind, det var ikke en tanke jeg umiddelbart selv har haft, men kan godt se det når du skriver det.

Jeg har ikke selv nogle bedsteforældre tilbage. Har en ret lille familie. Heldigvis har jeg en fantastisk mor tæt på, som jeg ved vil blive en fantastisk mormor for baby.

Sjovt du siger det, jeg havde også en grænse på 25 år, som jeg så ikke nåede. Faktisk tror jeg heller ikke jeg var helt klar dengang, ikke som jeg er nu. Nu er der også kun seks måneder til jeg er færdiguddannet, så føler jeg at jeg er meget parat til at komme videre med den personlige del af mit liv. Den voksne del af mit liv.

Det ville også have passet med 31 ca for mig, så var jeg færdig eller manglede kun kandidaten for at blive færdig, så jeg havde nok tænkt det samme som dig.. men selvfølgelig vil det være godt med et job, så man var sikret under graviditeten, og plads nok til babyen osv., men lige inden jeg fyldte 32 havde nok for mig været der, netop fordi man ikke ved om den er der i første omgang, fordi man så har tid til at sætte sig ordentlig ind i alt vedr. det og en sidste mulighed for at se om prinsen ikke skulle dukke op.. jeg har på ingen måde fortrudt min datter, selvom hendes far ikke var klar, og jeg har heller ikke fortrudt at det var sådan hun blev til på, hun er et ønskebarn 100 %. men tror at hvis mit liv var gået i samme retning som det er nu, så havde jeg nok også valgt at blive insimineret.. så held og lykke uanset hvornår og om du vælger at gøre det.. 

Jeg har jo lavet den klassiske find fyren-flyt sammen  slib kanterne lidt af - købt bil og hus og så fået et barn. Men jeg kan godt love dig, at hvis jeg stod som 35-årig og hverken havde et barn eller kæreste, der var potentiale i som familie-far, så ville jeg også have taget donor-vejen. Kan simpelthen ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være mor bare fordi jeg havde været uheldig med kærligheden.

Når det så er sagt, så ville jeg da for alt i verden ikke undvære Lars, vores liv og den fuldstændig fantastiske oplevelse, man deler når man får sådan en lille bobse-mand. Det er en utrolig støtte og helt unikt at dele det med en. Men hvis det ikke var sådan, så havde jeg nok også overlevet det. Tænk på, hvilken gave du får, så kan man udholde det meste, det vil jeg vædde med.

Men vil godt tro, at når man så star alene, så er der bare lykkelige par overalt, som kama skriver! Da jeg var gravid, så jeg også gravide allevegne. De er så nu skiftet ud til at jeg ser barnevogne og klapvogne allevegne. Det hele afhænger jo af øjnene der ser.

Jeg synes I er pisse-seje, når I går ud og får børn ad den vej

Toffi skriver:

Uuh tillykke med smukke Runa  Dejligt navn iøvrigt!

Måske kan jeg i virkeligheden følge meget af det du siger. Jeg vil gerne have et barn, måtte gerne have været med "manden", men når han ikke er her, må der bruges de hjælpemidler der er.

Tror egentligt at når jeg ser en mand, tænker jeg Far potentiale istedet for at "se" ham, og det kommer jeg nok ikke så langt med, he he.

Vil du have flere børn? Har du gemt noget af den samme babyjuice? Jeg har også kigget meget på Storcks klinik, såfremt jeg ikke skal have hjælp, er det noget du kan anbefale?

Tak

Lige præcis!! Jeg overså også flere advarselslamper ift. min sidste kæreste fordi jeg var sikker på, at han ville blive en god far...problemet var bare at han ikke var en god kæreste over for mig  jeg tror, at det bliver nemmere at finde en god mand nu efter jeg har fået mit barn...altså når jeg og Runa er parate til det, fordi mine prioriteringer har ændret sig.

Jeg var rigtig glad for Stork klinik...de er super søde og kompetente og så gav det mig mulighed for at vælge en åben donor som var meget vigtigt for mig.

Jeg skal ikke have flere børn, synes jeg er for gammel med mine 39 år. Jeg er bare lykkelig over, at jeg nåede det og fik så dejligt et barn

KaMa skriver:

Jeg kender alle de der tanker.

Jeg tror, at det er vigtigt, at man behandler "mangel på far til barnet" som en sorg. For det er det jo vitterligt. Det er vigtigt at gøre sig mange tanker, græde/bande/skælde ud over det, evt. få vendt det med en professionel.

Du kan nemlig slet ikke forestille dig, hvor meget du vil støde ind i par, når du er gravid. I svangerambulatoriet er der FYLDT med lykkelige par. De deler det største i livet sammen - man kan nærmest se, at de genoplever forelskelsen, når de forlader scanningslokalet med de små fine billeder.

Det kan godt gøre lidt nas, at man så er der helt alene og skal rumme alle følelserne selv.

Der er det vigtigt, at være afklaret - og man har bearbejdet en del af sorgen. At være gravid alene kan være en ensom affære. Specielt, hvis der tilstøder komplikationer. Fx. når man skal have tvillinger. Jeg har virkelig savnet et par stærke arme omkring mig, der kunne love mig, at det nok skulle gå alt sammen.

Når det er sagt, så er det også helt vidunderligt fantastisk selv at tage kasketten på, og lave sin egen lykke. Aldrig mere afsted til juleaften alene og aldrig mere være hovedperson i et selvoptaget singleliv. Skøøønt.

Glæder mig til at blive mor - selvom det bliver en udfordring kun at have to arme, når der er to babyer.

Jeg har ikke fået lagt noget sæd til side. Jeg fandt jo ret hurtig ud af, at det var tvillinger - og så regner jeg med at spare turen op på klinikken igen.

Det er jeg rigtig glad for at du skriver til mig. Netop fordi jeg ikke havde tænkt det som en sorg. Men det tror jeg du har fuldstændig ret i. Kan levende forestille hvordan det er at se de glade par og hvilken følelse det kan blive. Det er nok ikke noget jeg kan forberede mig hundrede procent på, men nu er jeg da klar over hvordan det kan opleves og jeg er sikker på det også er sådan jeg vil opleve det.

Det du skriver med selv at tage kasketten på er også nogle tanker jeg har gjort mig. Hvor er det fedt at man har muligheden og hvor er det fedt at i har haft modet til at gøre det!  Der kommer jeg også til, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Jeg synes jeg er nået til et punkt hvor mit singleliv er lidt trivielt. Jeg har ikke lyst, men kan godt klare mig uden en mand. Men jeg ville være rigtig ked af ikke at opleve at blive mor.

Jeg er iøvrigt sikker på at du nok skal klare tvillingerne med bravour

N&J skriver:

Det ville også have passet med 31 ca for mig, så var jeg færdig eller manglede kun kandidaten for at blive færdig, så jeg havde nok tænkt det samme som dig.. men selvfølgelig vil det være godt med et job, så man var sikret under graviditeten, og plads nok til babyen osv., men lige inden jeg fyldte 32 havde nok for mig været der, netop fordi man ikke ved om den er der i første omgang, fordi man så har tid til at sætte sig ordentlig ind i alt vedr. det og en sidste mulighed for at se om prinsen ikke skulle dukke op.. jeg har på ingen måde fortrudt min datter, selvom hendes far ikke var klar, og jeg har heller ikke fortrudt at det var sådan hun blev til på, hun er et ønskebarn 100 %. men tror at hvis mit liv var gået i samme retning som det er nu, så havde jeg nok også valgt at blive insimineret.. så held og lykke uanset hvornår og om du vælger at gøre det.. 

 

Tusind tak skal du have  Jeg er glad for at høre dine erfaringer.

Jeg kan ikke forestille mig at man fortryder sine børn uanset hvordan de er blevet til på. Jeg havde nok heller ikke for 10 år siden forestillet mig at jeg ville sidde med de her tanker, så det hele er måske også en erkendelse af at livet ikke er kørt helt af den bane jeg havde planlagt og en vigtig reminder til mig om at man ikke kan planlægge livet til mindste detalje  Jeg er ikke ked af at skulle ud i den løsning, nogle gange er det bare lidt arhhhh.. He he.

lotchen aka Charlotte skriver:

Jeg har jo lavet den klassiske find fyren-flyt sammen  slib kanterne lidt af - købt bil og hus og så fået et barn. Men jeg kan godt love dig, at hvis jeg stod som 35-årig og hverken havde et barn eller kæreste, der var potentiale i som familie-far, så ville jeg også have taget donor-vejen. Kan simpelthen ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være mor bare fordi jeg havde været uheldig med kærligheden.

Når det så er sagt, så ville jeg da for alt i verden ikke undvære Lars, vores liv og den fuldstændig fantastiske oplevelse, man deler når man får sådan en lille bobse-mand. Det er en utrolig støtte og helt unikt at dele det med en. Men hvis det ikke var sådan, så havde jeg nok også overlevet det. Tænk på, hvilken gave du får, så kan man udholde det meste, det vil jeg vædde med.

Men vil godt tro, at når man så star alene, så er der bare lykkelige par overalt, som kama skriver! Da jeg var gravid, så jeg også gravide allevegne. De er så nu skiftet ud til at jeg ser barnevogne og klapvogne allevegne. Det hele afhænger jo af øjnene der ser.

Jeg synes I er pisse-seje, når I går ud og får børn ad den vej

Du sætter jo sådan set lige præcis de to tanke gange jeg har, op imod hinanden.

Hvorfor skal jeg ikke være mor når nu jeg kan, uden at skulle have manden i mit liv? Samtidig med tanken om hvilket liv jeg ville have hvis jeg gjorde det den traditionelle vej. Men igen, hvis manden ikke er der, bliver det automatisk lidt utraditionelt.

Og det er de to der kører i samme rille i mit hoved. Det er nærmest sådan en.. Okay nu gør jeg det! Hvorefter sekundet efter hedder den.. Arrh men, det ku jo liiiiiige være at manden er nede i Netto, hvor jeg skal ned nu..

Toffi skriver:

Du sætter jo sådan set lige præcis de to tanke gange jeg har, op imod hinanden.

Hvorfor skal jeg ikke være mor når nu jeg kan, uden at skulle have manden i mit liv? Samtidig med tanken om hvilket liv jeg ville have hvis jeg gjorde det den traditionelle vej. Men igen, hvis manden ikke er der, bliver det automatisk lidt utraditionelt.

Og det er de to der kører i samme rille i mit hoved. Det er nærmest sådan en.. Okay nu gør jeg det! Hvorefter sekundet efter hedder den.. Arrh men, det ku jo liiiiiige være at manden er nede i Netto, hvor jeg skal ned nu..

Ha ha, måske du skulle blive gravid og så skynde dig ned i Netto og holde udkig efter en dejlig mand Det ene behøver jo bestemt ikke udelukke det andet. Jeg ville nok have det sådan, at jeg tilsidst kunne blive i tvivl om, hvorvidt jeg var sammen med den mand fordi jeg virkelig kunne lide ham eller fordi jeg virkelig gerne ville have et barn. Så synes jeg faktisk det er sejt at få barnet (hvilket jo bare vender fuldstændig op og ned på ens perspektiv og prioriteringer) og SÅ finde manden - så er man da sikker på, at man er sammen med ham, fordi man elsker hinanden  Smart...

dorthemus skriver:

Tak

Lige præcis!! Jeg overså også flere advarselslamper ift. min sidste kæreste fordi jeg var sikker på, at han ville blive en god far...problemet var bare at han ikke var en god kæreste over for mig  jeg tror, at det bliver nemmere at finde en god mand nu efter jeg har fået mit barn...altså når jeg og Runa er parate til det, fordi mine prioriteringer har ændret sig.

Jeg var rigtig glad for Stork klinik...de er super søde og kompetente og så gav det mig mulighed for at vælge en åben donor som var meget vigtigt for mig.

Jeg skal ikke have flere børn, synes jeg er for gammel med mine 39 år. Jeg er bare lykkelig over, at jeg nåede det og fik så dejligt et barn

Jeg kan forestille mig at man bliver mere åben og afklaret i jagten på manden, når man ikke længere har det siddende over hovedet at man bare vil have barn nu! Så der tror jeg du har ret i at det bliver nemmere.

Godt at høre om Stork. Jeg synes også godt om ideen med åben donor, igen såfremt jeg ikke skal have hjælp til det. Men også godt at høre lidt ros om dem

lotchen aka Charlotte skriver:

Ha ha, måske du skulle blive gravid og så skynde dig ned i Netto og holde udkig efter en dejlig mand Det ene behøver jo bestemt ikke udelukke det andet. Jeg ville nok have det sådan, at jeg tilsidst kunne blive i tvivl om, hvorvidt jeg var sammen med den mand fordi jeg virkelig kunne lide ham eller fordi jeg virkelig gerne ville have et barn. Så synes jeg faktisk det er sejt at få barnet (hvilket jo bare vender fuldstændig op og ned på ens perspektiv og prioriteringer) og SÅ finde manden - så er man da sikker på, at man er sammen med ham, fordi man elsker hinanden  Smart...

Ha haaaa .. Ja det er da det jeg gør! Går gravid i Netto.

Tror ikke det er helt forkert at man kan blive i tvivl om hvorfor man er sammen med manden, når ønsket om et barn er så stort.

Toffi skriver:

Jeg kan forestille mig at man bliver mere åben og afklaret i jagten på manden, når man ikke længere har det siddende over hovedet at man bare vil have barn nu! Så der tror jeg du har ret i at det bliver nemmere.

Godt at høre om Stork. Jeg synes også godt om ideen med åben donor, igen såfremt jeg ikke skal have hjælp til det. Men også godt at høre lidt ros om dem

Du går en spændende tid i møde...hold os endelig opdateret

Et godt råd: tænk dig godt om når du skal vælge om du skal have en anonym eller åben donor. Det er så vigtigt at mærke ordentlig efter inde i sig selv for det er en beslutning du OG dit barn skal leve med. Der kommer en dag hvor dit barn søger viden og en forklaring om hvorfor du valgte som du gjorde. Og så kan det ikke nytte noget, at du ikke er afklaret