Hvornår satte i grænsen?

Toffi skriver:

Du sætter jo sådan set lige præcis de to tanke gange jeg har, op imod hinanden.

Hvorfor skal jeg ikke være mor når nu jeg kan, uden at skulle have manden i mit liv? Samtidig med tanken om hvilket liv jeg ville have hvis jeg gjorde det den traditionelle vej. Men igen, hvis manden ikke er der, bliver det automatisk lidt utraditionelt.

Og det er de to der kører i samme rille i mit hoved. Det er nærmest sådan en.. Okay nu gør jeg det! Hvorefter sekundet efter hedder den.. Arrh men, det ku jo liiiiiige være at manden er nede i Netto, hvor jeg skal ned nu..

Når jeg tænker over det, så var der lige en ting som gav det sidste skub til at få en tid hos lægen.

Det var nemlig det der med, at jeg netop ikke troede på, at han stod nede i Netto. Jeg har håbet, troet, jagtet, arbejdet på og haft mange romantiske forestillinger om mænd jeg havde mødt, snart skulle møde osv.

En dag slukkede lampen. I september kom jeg ud af et on/off forhold til en håbløs mand. Èn i rækken! Så da jeg helt automatisk begyndte at date igen, så kunne jeg bare mærke, at jeg var mæt og færdig med at lede.

Så valget om at blive insemineret faldt let..

dorthemus skriver:

Du går en spændende tid i møde...hold os endelig opdateret

Et godt råd: tænk dig godt om når du skal vælge om du skal have en anonym eller åben donor. Det er så vigtigt at mærke ordentlig efter inde i sig selv for det er en beslutning du OG dit barn skal leve med. Der kommer en dag hvor dit barn søger viden og en forklaring om hvorfor du valgte som du gjorde. Og så kan det ikke nytte noget, at du ikke er afklaret

Lige nu er min skæringsdato når jeg bliver 30 næste år. Skal nok holde opdateret, men kan have en anelse lange udsigter. Her snakker vi midt april næste år

Det skal være med åben donor, medmindre jeg ikke kan uden at skulle have hjælp. Der er det ikke muligt pt. med åben donor. I så fald vil det jo så blive med en anonym. Jeg er slet ikke i tvivl.

Toffi skriver:

Mit spørgsmål er til de som overvejer, er igang eller har fået baby via insemination som alene mor.

Hvornår satte i grænsen for at i ikke længere ville vente på manden? Hvillke overvejelser gjorde i jer?

Jeg er 29 nu og har aldrig været den store dater. Har da haft et par kærester for mange år siden, men ikke noget seriøst. Med dette in mente tænker jeg at der er en risiko for at fremtiden bliver ligeså.

Jeg er egentlig fuldstændig afklaret med at skulle få baby med en donor, men har en anelse svært ved at sætte en grænse for hvornår det skulle ske. Primært fordi jeg selvfølgelig godt kunne tænke mig at det blev en baby fra mig og manden i mit liv.

Faktisk ser jeg rigtig mange fordele ved at skulle få det alene og det er slet ikke noget der skræmmer mig. Der er bare lige den sidste beslutsomhed, for tænk nu hvis liiiiige han skulle dukke op.. Misforstå mig ikke, kommer manden ikke, så indleder jeg et forhold med en "frossenpind". Men igen hvornår/hvordan sætter jeg mon grænsen.

Hvad gjorde i? Hvad tænkte i? Hvordan satte i grænsen?

Oplys mig please

Julie

Min grænse er nået 

Mit største ønske, siden jeg har kunne tale, var at få 7 børn og adoptere det 8´ende - Den drøm har jeg stadig, men kan desværre ikke opnåes.. Jeg er 26½, single og fik konstateret PCO for 3 år siden..

Jeg har altid sagt, at jeg som 23 årig, skulle have fået det første barn, da det ikke lykkedes, satte jeg grænsen til 25.. Det gik heller ikke.. Nu er min grænse 30 år, og jeg rykker mig ikke længere!

Jeg har aldrig haft det nemt med kærlighed, jeg er meget genert, overvægtig og har svært ved og indlede en samtale med fremmede mænd.

Derfor valgte jeg for nogle måneder siden, at gå vejen og få et barn alene.. Jeg har snakket med min læge, og vi aftalte at jeg skulle tabe mig 10 kg først, og så skulle min astma lidt mere under kontrol.. Jeg har indtil videre tabt 7 kg, taget 8 på igen pga min medicin mod PCO´en, men har nu igen tabt 5 kg. 
Det har været et svært valg for mig, fordi jeg er meget i tvivl om hvordan min familie vil tage imod mit valg.. Vennerne er der ingen problemer med, de støtter op om mit valg og støtter mig!

Jeg håber inderligt, at min astma kommer under kontrol snart, så jeg kan komme igang og få min drømmebaby!  

KaMa skriver:

Når jeg tænker over det, så var der lige en ting som gav det sidste skub til at få en tid hos lægen.

Det var nemlig det der med, at jeg netop ikke troede på, at han stod nede i Netto. Jeg har håbet, troet, jagtet, arbejdet på og haft mange romantiske forestillinger om mænd jeg havde mødt, snart skulle møde osv.

En dag slukkede lampen. I september kom jeg ud af et on/off forhold til en håbløs mand. Èn i rækken! Så da jeg helt automatisk begyndte at date igen, så kunne jeg bare mærke, at jeg var mæt og færdig med at lede.

Så valget om at blive insemineret faldt let..

Aaahh det er nok der jeg ikke helt er nået til endnu..  Jeg har nemlig stadig håbet, kan dog mærke at det svinder en anelse ind for hvergang at det viser sig at han ikke er i Netto.

Måske også derfor mine tanker er kommet så langt at jeg havde behov for at vende dem med andre i samme situation. Så jeg er glad for at i er nogle herinde

Toffi skriver:

---

Lige nu er min skæringsdato når jeg bliver 30 næste år. Skal nok holde opdateret, men kan have en anelse lange udsigter. Her snakker vi midt april næste år

Det skal være med åben donor, medmindre jeg ikke kan uden at skulle have hjælp. Der er det ikke muligt pt. med åben donor. I så fald vil det jo så blive med en anonym. Jeg er slet ikke i tvivl.

Okay...jeg havde som sagt 4 år at vænne mig til tanken så april kan tidsnok komme

Jeg har aldrig fortrudt min beslutning, og jeg er så forelsket i mit barn, at man ikke kan fatte det  Det er fantastisk at blive mor

Tutter skriver:

Min grænse er nået 

Mit største ønske, siden jeg har kunne tale, var at få 7 børn og adoptere det 8´ende - Den drøm har jeg stadig, men kan desværre ikke opnåes.. Jeg er 26½, single og fik konstateret PCO for 3 år siden..

Jeg har altid sagt, at jeg som 23 årig, skulle have fået det første barn, da det ikke lykkedes, satte jeg grænsen til 25.. Det gik heller ikke.. Nu er min grænse 30 år, og jeg rykker mig ikke længere!

Jeg har aldrig haft det nemt med kærlighed, jeg er meget genert, overvægtig og har svært ved og indlede en samtale med fremmede mænd.

Derfor valgte jeg for nogle måneder siden, at gå vejen og få et barn alene.. Jeg har snakket med min læge, og vi aftalte at jeg skulle tabe mig 10 kg først, og så skulle min astma lidt mere under kontrol.. Jeg har indtil videre tabt 7 kg, taget 8 på igen pga min medicin mod PCO´en, men har nu igen tabt 5 kg. 
Det har været et svært valg for mig, fordi jeg er meget i tvivl om hvordan min familie vil tage imod mit valg.. Vennerne er der ingen problemer med, de støtter op om mit valg og støtter mig!

Jeg håber inderligt, at min astma kommer under kontrol snart, så jeg kan komme igang og få min drømmebaby!  

Mener du ikke medicin mod astma. Du skulle da nødig tage på af pco-medicin - som kun kan være metformin/Oribet, som netop virker som antabus på søde sager.

Det bliver spændende med dit babyprojekt. Det glæder jeg mig til at følge. Hvis jeg var dig, så ville jeg vælge Copenhagen Fertility Center - ham Svend Lindeberg kan gøre selv en potteplante gravid - hvis den vel at mærke har PCO

Tutter skriver:

Min grænse er nået 

Mit største ønske, siden jeg har kunne tale, var at få 7 børn og adoptere det 8´ende - Den drøm har jeg stadig, men kan desværre ikke opnåes.. Jeg er 26½, single og fik konstateret PCO for 3 år siden..

Jeg har altid sagt, at jeg som 23 årig, skulle have fået det første barn, da det ikke lykkedes, satte jeg grænsen til 25.. Det gik heller ikke.. Nu er min grænse 30 år, og jeg rykker mig ikke længere!

Jeg har aldrig haft det nemt med kærlighed, jeg er meget genert, overvægtig og har svært ved og indlede en samtale med fremmede mænd.

Derfor valgte jeg for nogle måneder siden, at gå vejen og få et barn alene.. Jeg har snakket med min læge, og vi aftalte at jeg skulle tabe mig 10 kg først, og så skulle min astma lidt mere under kontrol.. Jeg har indtil videre tabt 7 kg, taget 8 på igen pga min medicin mod PCO´en, men har nu igen tabt 5 kg. 
Det har været et svært valg for mig, fordi jeg er meget i tvivl om hvordan min familie vil tage imod mit valg.. Vennerne er der ingen problemer med, de støtter op om mit valg og støtter mig!

Jeg håber inderligt, at min astma kommer under kontrol snart, så jeg kan komme igang og få min drømmebaby!  

Det håber jeg for dig sker snart så du kan komme igang med at realisere din drøm 

dorthemus skriver:

Okay...jeg havde som sagt 4 år at vænne mig til tanken så april kan tidsnok komme

Jeg har aldrig fortrudt min beslutning, og jeg er så forelsket i mit barn, at man ikke kan fatte det  Det er fantastisk at blive mor

Ja, og du har så smukt formuleret, at det er dejligt at være forelsket i en, hvor man ikke skal sidde og vente på at få en sms

KaMa skriver:

Ja, og du har så smukt formuleret, at det er dejligt at være forelsket i en, hvor man ikke skal sidde og vente på at få en sms

Nemlig

Tutter skriver:

Min grænse er nået 

Mit største ønske, siden jeg har kunne tale, var at få 7 børn og adoptere det 8´ende - Den drøm har jeg stadig, men kan desværre ikke opnåes.. Jeg er 26½, single og fik konstateret PCO for 3 år siden..

Jeg har altid sagt, at jeg som 23 årig, skulle have fået det første barn, da det ikke lykkedes, satte jeg grænsen til 25.. Det gik heller ikke.. Nu er min grænse 30 år, og jeg rykker mig ikke længere!

Jeg har aldrig haft det nemt med kærlighed, jeg er meget genert, overvægtig og har svært ved og indlede en samtale med fremmede mænd.

Derfor valgte jeg for nogle måneder siden, at gå vejen og få et barn alene.. Jeg har snakket med min læge, og vi aftalte at jeg skulle tabe mig 10 kg først, og så skulle min astma lidt mere under kontrol.. Jeg har indtil videre tabt 7 kg, taget 8 på igen pga min medicin mod PCO´en, men har nu igen tabt 5 kg. 
Det har været et svært valg for mig, fordi jeg er meget i tvivl om hvordan min familie vil tage imod mit valg.. Vennerne er der ingen problemer med, de støtter op om mit valg og støtter mig!

Jeg håber inderligt, at min astma kommer under kontrol snart, så jeg kan komme igang og få min drømmebaby!  

Jeg hepper på dig! Jeg håber virkelig det lykkes for dig..

Jeg har selv været meget genert og er det nok stadig lidt. Har dog næsten brudt boblen.. Overfor alle andre.. Men er det mænd jeg ser som dating potentiale, blusser det dog lidt op. Men det er klart blevet bedre og også derfor jeg tænker at det lige for et par besøg mere.

Jeg håber din familie tager godt imod det! De i min familie som betyder meget for mig, har alle taget godt imod ideen, hvilket jeg selvfølgelig håber holder ved hvis det bliver aktuelt. Jeg har dog fuldstændig opbakning fra min mor, hvilket er det der betyder mest. Men havde det ikke været sådan, havde det ikke afskrækket mig fra at gøre det alligevel.

Jeg  for dig