Shibby skriver:
Folk med de meninger som flertallet i debatten ville blive herre nederen sagsbehandlere.. De kræver en god indforståelsesevne at kunne se objektivt på hver enkelt families behov
Hvorfra skulle du vide at jeres liv ville tage den form som den har gjort i og med at din datter har så stort et tryghedsbehov? Du anede det ikke,men nu er hun er og så tager man udgangspunkt fra det 
Hvad andet er der at gøre.. altså.
100% enig i det nederste du skrev 
Ja, eller måske ville vi blive gode sagsbehandlere, da vi ikke "giver op" og bare lader børnene blive passet af pædagoger.
Vi søger løsninger i hjemme - evt uden for hjemmet i form af aflastning.
At være for stolt til at søge hjælp er synd for hele familien, synes jeg. Hvis Mikkel faldt og brækkede benene, ville du jo ikke være for stolt til at søge hjælp på skadestuen. At søge aflastning pga en adfærdsforstyrrelse er sgu mere end rimeligt.
Håber du vil gøre det, når du flytter til Kbh. Så vil dit parforhold også have de optimale betingelser, tror jeg.
Vi (jeg) kan da sagens se, at det ikke er let for dig. Meeen måske er der en anden vej ud af det end at "ikke holde ud at have ham hjemme en hel dag".
Anmeld