Jeg er træt og så ked...

Altså efter jeg begyndte at bruge det råd hver dag, så var der sjældent gråd ved søvnen, fordi jeg lagde ham inden han blev overtræt. Så bare det at få et afbræk, gav ham lidt ro fra alle indtrykkene.
Men det handler om at kigge efter de mindste tegn, kløen i øjnene, gaben eller at de vender sig væk for at finde ro.

Hvis han græd sagde jeg stille: så lille skat du er rigtig træt, nu skal du sove lidt" og lagde ham ned alligevel, kluden over hovedet og så gik vi en tur. Men det vigtigste er at stå ved beslutningen og mene det, for bliver man ved at tage dem op, vugge lidt, amme osv så bliver de forvirrede. Og ellers så giv det måske en halv times tid eller hvad du føler for så de ihvertfald får ro bare ved at ligge i vognen.

Men prøv det, det var guld værd herhjemme og en fra mødregruppen fik stor glæde af det til hendes ille kolikdreng.

Held og lykke

Ikke for at blande mig i tråden, men det virker altså også her (hun er 11 uger). Nogle gange er hun kun vågen i 40 minutter når hun viser tegn på træthed og man tænker arrhhh... Er hun virkelig træt igen allerede? Men ja, det er hun, og så er det bare med at få puttet hende, for går der bare 5 minutter for meget bliver hun overtræt  og pylret og dermed sværere at få til at sove. Nogle gange går der lidt før hun sover, men så ligger hun og kigger og "snakker" lidt. Min kæreste synes det er såååå synd at hun ligger der alene, men hun kan godt lide det - og hvis de mangler en, begynder de jo at græde.

Så det er bare med at lære at se efter tegnene og så få dem i seng (lettere sagt end gjort!).

Og Dorthemus - du klarer det SÅ flot! Alene det at tage beslutningen om at være alenemor er så vildt og du har kun grund til at være stolt af dig selv!

Stort knus Tulle

BlyViol skriver:

jeg skal lige forstå det ret... Vil du lade dit barn ligge og skrige/græde uden at tage det op??

Eller er jeg helt gal på den?

tror det skal fotståes på den måde, at de i hvertfald skal have lov at ligge lidt for sig selv og se tiden an et minut eller to og så tage op hvis det ikke stopper..

BlyViol skriver:

jeg skal lige forstå det ret... Vil du lade dit barn ligge og skrige/græde uden at tage det op??

Eller er jeg helt gal på den?

Det handler om at kende forskel på gråden. Indimellem kan det jo være et tegn på træthed og et råb om hjælp til at finde roen. Så hvis man sult og våd ble er udelukket ja så ville jeg lade barnet ligge et minuts tid og så vise jeg stadig er der og at det er ok at falde i søvn. Hvis man tager dem op fra sengen hver gang de græder viser man dem jo netop at det er farligt at falde i søvn, men derimod at ae dem blidt, gå og komme igen hvis de stadig ikke finder ro, det tror jeg på er helt okay

LauraLW skriver:

Åh sødeste ven...

Hold op hvor husker jeg det! - Og nu lyder jeg som om det er evigheder siden, men det er det jo ikke - Vilma er kun 2,5 mdr... Men den første tid var bare super hård! Dog håber jeg at det kan trøste at det går over! Lige pludselig får dig og Runa en hverdag der fungerer og du får mere overskud.

Som andre skriver, så skal du acceptere at Runa, selvom hun græder og er urolig, helst vil være hos dig. - I starten ser babyer sig selv som værende en forlængelse af moren, de ser ikke sig selv som et selvstændigt individ, så du er den hun finder størst tryghed ved.

Derudover så er det også en god ide at prøve at svøbe hende, som du allerede har prøvet, da for meget "luft" rundt om gør det usikkert. - Det er den klassiske med at hun er vant til at ligge klemt sammen inde i din mave. - Så gør sengen mindre, put hende med en stofble oppe ved hovedet og når hun virker panisk med arme og ben så hold hende tæt ind til dig eller svøb hende i et tæppe. - Disse ting virker herhjemme, men som så meget andet er der 10.000 råd du kan følge... faktum er dog at I skal finde hvad der virker for jer, og nogle gange er det tilfældigt hvad man finder ud af (Vilma skal f.eks helst have en klud ved ansigtet og en oppe ved håret/hovedet, så falder hun til ro med det samme - og det fandt vi ud af ved et tilfælde).

Til sidst vil jeg også tilbyde at komme og hjælpe, snakke eller passe så mor kan komme i bad eller lign. - Bor på Østerbro, så det er ikke så langt.

Laura

Tak for dit svar  Jeg har prøvet med kluden idag og den tror jeg vi beholder...lige nu ligger hun og sover som en engel med kluden rundt om hovedet  Idag har vi trukket stikket ud og jeg har indrettet min dag efter hendes...OG sovet når hun sov og sikke en forskel det gør  Og så har vi ligget tæt, bar mave mod bar mave og det var også et hit. Jeg føler mig helt ovenpå og jeg har IKKE tudet

Det kunne være så hyggeligt hvis du kiggede forbi

dorthemus skriver:

Tak for dit svar  Jeg har prøvet med kluden idag og den tror jeg vi beholder...lige nu ligger hun og sover som en engel med kluden rundt om hovedet  Idag har vi trukket stikket ud og jeg har indrettet min dag efter hendes...OG sovet når hun sov og sikke en forskel det gør  Og så har vi ligget tæt, bar mave mod bar mave og det var også et hit. Jeg føler mig helt ovenpå og jeg har IKKE tudet

Det kunne være så hyggeligt hvis du kiggede forbi

Det gør jeg med glæde, du siger bare til :-)

Og dejligt at kluden virkede... det er jo aldrig sikkert om det der virker her virker andre steder.

Knus

~~M.Nielsen~~ skriver:

Som vi jo faktisk skrev sammen om igår, så kender du snart til hvordan det lige pt er herhjemme...

Jeg fatter ikke hvor du i det hele taget har modet fra, til at være selv.. Puha, jeg har lige været selv i 14 dage, og jeg har simpelthen fået en depression af det..Jeg skal til læge på mandag, for jeg kan simpelthen ikke klare det.. Jeg har heldigvis været ved min mor en uge og min mormor en uge mens kæresten har været væk, for ellers er jeg sgu bange for hvad der kunne have været sket.. (misforstå mig nu ikk) her er det dog om aftenen, men det er begyndt lidt om dagen også..

Tro mig, du er ikke den eneste der tuder... Jeg TUDER hver aften, selv om kæresten nu er hjemme igen, og selv om han tager hende, for jeg føler mig som en totalt fiasko, som om jeg ikke kan finde ud af det, når hun bare intet vil.. Hun vil sgu ikke engang være ved mig, den lille djævel så jeg kan ikke engang bare rende rundt med hende. og brystet nægter hun om aftenen..

Jeg tager sgu hatten af for, at du står selv med det, men vil samtidig råde dig til at tage alt den hjælp du kan finde.. - Og tag da imod de tilbud der kommer herinde fra, for det er da bare guld værd, at noget vil hjælpe..

fra en mor, der VED hvordan du har det..

Uha det lyder ikke rart...godt at du tager hånd om det  Runa vil heldigvis godt være hos mig...reagerer mest på når jeg forlader hende, men hun selvfølgelig også kun mig  

Idag har jeg totalt indrettet mig efter hende og der har været masser af kropskontakt og hud mod hud. Har du egentlig prøvet det...altså taget hendes tøj af og lagt hende på din bare overkrop så hun kan mærke dig og dit hjerteslag. Det råd fik jeg af min jordmoder og det virker helt fantastisk

Og så har jeg sovet...GUD hvor ser man dog anderledes på tingene når man får sovet.

 

Du får lige en stor Søde..

Du skal stole på det du gør er det rigtige!! Du gør det bedste du kan- og det er det rigtige søde ..

Jeg kan desværre ikke give dig 'opskriften' på hvordan du får hende til at sove, :s Men prøv som du har prøvet idag. Det er en lang kamp, ja. Men forsøg. Hun er ikke så gammel endnu. Tillad dig selv at tage en lur med hende når hun skal putte.

Jeg lagde mig til at amme, og når Astrid ikke ville have mere, gav hun slip, fik sutten og puttede sig. Så tog vi et par timer sammen. Sådan kørte vores hverdag længe. Vi havde jo ikke noget at nå.
Når Lille sover, skal du huske også selv at få slappet af. Når Lille sover, er det ikke der du skal rende rundt og ordne det hele, nej- du skal virkelig huske at slappe af!

Stort knus til dig..

mor_sabina skriver:

Hold op hvor kan jeg sagtens følge dig, de der søvnløse dage hvor man føler hele verden ramler, men hør dem har alle nybagte mødre enlig eller ej. Så fortvil ikke, du gør bestemt det helt rigtige, du har sat et lille barn i verden, og hvem vil fortryde det.

Men til dit spørgsmål om søvnen. Jeg læste et sted, at spædbørn max skulle være vågne mellem 1-2 timer og hvis ikke de selv melder sig efter de to timer så lægger man dem alligevel. Og det råd har jeg fulgt til min var omkring, 7-8 måneder vil jeg tro. Nogle gange kan de godt virke rigtig friske og slet ikke trætte, men alle de indtryk kan være svære at sortere, så her har det ihvertfald været en rigtig stor hjælp med en rettesnor. I øvrigt lagde jeg en stofble over øjnene på ham for at skærme ham fra omverdenen og i lang tid kunne han faktisk slet ikke sove uden (eller en lille hue der kunne trækkes ned over øjnene).

Jeg håber du kan bruge mine råd til noget.

Rigtig meget held og lykke og tro på dig selv, utroligt så tryg barnet kan blive af det.

Jamen det kan du tro jeg kan  Ja det med de 1 til 2 timer har jeg også læst og det er ofte der det går "galt" for os...fordi jeg så kan mærke at hun er træt og blir pirrelig og grædende og så bliver jeg usikker på hvordan jeg skal dysse hende ned og så prøver jeg ALT muligt istedet for at vælge én metode og holde fast i den. Det skal jeg øve mig på

Her til aften lagde jeg mig med hende, hud mod hud og så faldt hun til ro...SEJR!!!

LouiseVous skriver:

Du får lige en stor Søde..

Du skal stole på det du gør er det rigtige!! Du gør det bedste du kan- og det er det rigtige søde ..

Jeg kan desværre ikke give dig 'opskriften' på hvordan du får hende til at sove, :s Men prøv som du har prøvet idag. Det er en lang kamp, ja. Men forsøg. Hun er ikke så gammel endnu. Tillad dig selv at tage en lur med hende når hun skal putte.

Jeg lagde mig til at amme, og når Astrid ikke ville have mere, gav hun slip, fik sutten og puttede sig. Så tog vi et par timer sammen. Sådan kørte vores hverdag længe. Vi havde jo ikke noget at nå.
Når Lille sover, skal du huske også selv at få slappet af. Når Lille sover, er det ikke der du skal rende rundt og ordne det hele, nej- du skal virkelig huske at slappe af!

Stort knus til dig..

Nej du har ret og tak for krammeren Det har været dejligt at opleve en god og rolig dag ovenpå gyseren igår

Og F*** hvor er det dejligt at få sovet

~~M.Nielsen~~ skriver:

lige for at komme med en ekstra bemærkning, så skal du ikke være ked af, at du lod hende ligge og græde mens du lå på samme måde med hovedet begravet... sidste mandag måtte jeg simpelthen bare væk fra hende.. - om aftenen. Hun havde skreget så meget om aftenen at jeg var ved at blive fuldstændig sindssyg, så jeg lagde hende i vores seng, hvor hun plejer at ligge, lukkede døren og gik ud på altanen, lukkede døren, og røg en smøg! For den da, jeg kunne ikke klare mere, og 23.30 kom min mor hvor hun tog over, og ja, så sov hun!

så du er ikke den eneste der "bare" lader dem lille nogen minutter, og skrige.. Selv om man så føler man udøver omsorgssvigt og at man simpelthen ikke kan blive ev værre mor.. men jeg tror det er okay, at man lige lader dem ligge efter så mange timer. og efter jeg havde været på altanen kom jeg jo ind med en smule ny energi..

Det øver jeg mig også i for det er sørme altså ikke rart at høre hende vræle, men for dælen jeg skal jo på toilettet eller hente mad i køkkenet en gang imellem

Jeg tror altså også det er bedre at du lige træder afsides og får samling på dig selv et par minutter end at du måske bryder helt sammen overfor hende