dorthemus skriver:
Det lyder rigtig interessant det med en sovecoach
Og her er en del af problemet også at hun ikke advarer om at nu er det nok eller også er jeg for langsom i optrækket til at lægge mærke til det. Jeg kan ihvertfald se mange ligheder med det du beskriver.
Og sjovt at du skriver det med at ligge på siden for det elsker Runa
Og vi er begyndt med kluden som andre også har beskrevet...sutten vil hun bare ikke have.
Mht kolik så må det bare ikke være det der er på vej...spørger sp på torsdag.
Kolik betyder bare uforklarlig gråd - det har faktisk ikke noget med maven at gøre.
Definitionen er noget i stil med vedvarende uforklarlig gråd i mere end 3 timer dagligt, mere end 3 timer om ugen i mere end 3 uger... Det kommer typisk på samme tidspunkt hver dag (hvilket passer perfekt ind i min overstimuleringsteori) og er som regel om aftenen (igen - passer perfekt)
Basalt set en skraldespandsdiagnose, der ikke kan bruges til noget som helst. Jeg tror på at udelukke problemer et af gangen, som vi fx gjorde med forstoppelsen (iøvrigt et meget hyppigt problem for MME børn) og kiropraktor (også et hyppigt problem). Når man har løst de andre problemer er jeg overbevist om overstimulering og sult er skyld i resten.
Når en baby græder ulykkeligt prøver man hvad som helst for at trøste.. ren ble, mad, nusse, ligge på arm, vugge osv.. hvis man er 2 skiftes man til at gøre det... og hvis jeg har ret i at problemet er overstimulering, gør man bare ondt værre.
Måden vi taklede et overstimuleret barn på var at svøbe hende og gå ind i et stille rum og begynde at gå med monotone skridt i cirkler - rundt og rundt og rundt.. ikke snakke eller kigge på barnet (øjenkontakt stimulerer spædbørn rigtigt meget) - når hun begyndte at slappe helt af og blev fjern i blikket, sneg vi en stofble løst hen over hovedet på hende og 2 minutter senere sov hun.
Vi puttede hende så (stadig svøbt) på siden i sengen med et tæppe over (det var midt om vinteren, så svøbet var ikke nok) og gik - de første par gange vågnede hun typisk efter ca. 45 minutter (det har noget med søvn-cykler at gøre) og vi skyndte os ind og tog hende op uden at kigge på hende eller sige noget, holdt hende bare tæt og begyndte at gå i cirkler igen...
Da hun var et par måneder, var det nok at vi bare lagde hænderne på hende og sagde "schyyy" nogle gange, så faldt hun i søvn igen.
Når vi puttede hende efter skemaet, lagde vi hende bare på siden i sengen/barnevognen og så længe hun ikke græd holdt vi os væk (ikke noget med at rende og kigge - det forstyrrer dem i at falde i søvn). I starten kunne hun godt ligge 20-30 minutter - efter noget tid faldt hun som regel i søvn på mindre end 5 minutter.
Efter at hun havde lært at falde i søvn selv, stoppede opvågningerne efter 45 minutter også for det meste - fordi hun selv faldt i søvn igen uden at vågne helt op.