Jeg er træt og så ked...

dorthemus skriver:

Det kan godt være, at maven driller...hun lå faktisk og vred og vendte sig i søvne i morges og brokkede indtil hun slog en stor prut og så meget salig ud bagefter

jamen så er det da sikkert det, søde! Det er der heldigvis MASSER af råd for

Som vi jo faktisk skrev sammen om igår, så kender du snart til hvordan det lige pt er herhjemme...

Jeg fatter ikke hvor du i det hele taget har modet fra, til at være selv.. Puha, jeg har lige været selv i 14 dage, og jeg har simpelthen fået en depression af det..Jeg skal til læge på mandag, for jeg kan simpelthen ikke klare det.. Jeg har heldigvis været ved min mor en uge og min mormor en uge mens kæresten har været væk, for ellers er jeg sgu bange for hvad der kunne have været sket.. (misforstå mig nu ikk) her er det dog om aftenen, men det er begyndt lidt om dagen også..

Tro mig, du er ikke den eneste der tuder... Jeg TUDER hver aften, selv om kæresten nu er hjemme igen, og selv om han tager hende, for jeg føler mig som en totalt fiasko, som om jeg ikke kan finde ud af det, når hun bare intet vil.. Hun vil sgu ikke engang være ved mig, den lille djævel så jeg kan ikke engang bare rende rundt med hende. og brystet nægter hun om aftenen..

Jeg tager sgu hatten af for, at du står selv med det, men vil samtidig råde dig til at tage alt den hjælp du kan finde.. - Og tag da imod de tilbud der kommer herinde fra, for det er da bare guld værd, at noget vil hjælpe..

fra en mor, der VED hvordan du har det..

dorthemus skriver:

Min dejlige datter på 18 dage vil ikke sove om dagen og jeg er helt slidt ned og kan ikke se klart. Jeg bare tuder og tuder og føler mig som én stor fiasko

Hun sov ikke fra 13.30 til 21.30 idag og lige meget hvad jeg gjorde ville/kunne hun ikke overgive sig til søvnen. Hun var SÅ træt, men græd hver gang jeg prøvede at putte hende i liften. Jeg svøbte hende, gik med hende på armen, sad og vuggede hende, både i skødet og med liften på skødet, ammede hende...lige meget hjalp det. Hver gang jeg prøvede at lægge hende fra mig græd hun. Til sidst var hun så overtræt at hun til sidst gik om kuld...og jeg har vrælet lige siden.

Det er så hårdt at være alene om ansvaret og beslutningerne og jeg er så usikker på om jeg gør det rigtige...efter i dag tror jeg det ikke.

Hvordan får jeg hende til at sove uden at det bliver hos mig???

Hold op hvor kan jeg sagtens følge dig, de der søvnløse dage hvor man føler hele verden ramler, men hør dem har alle nybagte mødre enlig eller ej. Så fortvil ikke, du gør bestemt det helt rigtige, du har sat et lille barn i verden, og hvem vil fortryde det.

Men til dit spørgsmål om søvnen. Jeg læste et sted, at spædbørn max skulle være vågne mellem 1-2 timer og hvis ikke de selv melder sig efter de to timer så lægger man dem alligevel. Og det råd har jeg fulgt til min var omkring, 7-8 måneder vil jeg tro. Nogle gange kan de godt virke rigtig friske og slet ikke trætte, men alle de indtryk kan være svære at sortere, så her har det ihvertfald været en rigtig stor hjælp med en rettesnor. I øvrigt lagde jeg en stofble over øjnene på ham for at skærme ham fra omverdenen og i lang tid kunne han faktisk slet ikke sove uden (eller en lille hue der kunne trækkes ned over øjnene).

Jeg håber du kan bruge mine råd til noget.

Rigtig meget held og lykke og tro på dig selv, utroligt så tryg barnet kan blive af det.

lige for at komme med en ekstra bemærkning, så skal du ikke være ked af, at du lod hende ligge og græde mens du lå på samme måde med hovedet begravet... sidste mandag måtte jeg simpelthen bare væk fra hende.. - om aftenen. Hun havde skreget så meget om aftenen at jeg var ved at blive fuldstændig sindssyg, så jeg lagde hende i vores seng, hvor hun plejer at ligge, lukkede døren og gik ud på altanen, lukkede døren, og røg en smøg! For den da, jeg kunne ikke klare mere, og 23.30 kom min mor hvor hun tog over, og ja, så sov hun!

så du er ikke den eneste der "bare" lader dem lille nogen minutter, og skrige.. Selv om man så føler man udøver omsorgssvigt og at man simpelthen ikke kan blive ev værre mor.. men jeg tror det er okay, at man lige lader dem ligge efter så mange timer. og efter jeg havde været på altanen kom jeg jo ind med en smule ny energi..

mor_sabina skriver:

Hold op hvor kan jeg sagtens følge dig, de der søvnløse dage hvor man føler hele verden ramler, men hør dem har alle nybagte mødre enlig eller ej. Så fortvil ikke, du gør bestemt det helt rigtige, du har sat et lille barn i verden, og hvem vil fortryde det.

Men til dit spørgsmål om søvnen. Jeg læste et sted, at spædbørn max skulle være vågne mellem 1-2 timer og hvis ikke de selv melder sig efter de to timer så lægger man dem alligevel. Og det råd har jeg fulgt til min var omkring, 7-8 måneder vil jeg tro. Nogle gange kan de godt virke rigtig friske og slet ikke trætte, men alle de indtryk kan være svære at sortere, så her har det ihvertfald været en rigtig stor hjælp med en rettesnor. I øvrigt lagde jeg en stofble over øjnene på ham for at skærme ham fra omverdenen og i lang tid kunne han faktisk slet ikke sove uden (eller en lille hue der kunne trækkes ned over øjnene).

Jeg håber du kan bruge mine råd til noget.

Rigtig meget held og lykke og tro på dig selv, utroligt så tryg barnet kan blive af det.

Tillader mig lige at spørge til dit råd i hendes tråd.. Men skal man så lade dem ligge og græde eller?

dorthemus skriver:

Det fik jeg også at vide af min SP så sådan blir det nu herhjemme. Og så SKAL jeg bare hvile når hun hviler....jeg skriver også med én hånd og lillepigen sovende på ammepuden

Om et par uger vil det være nemmere sagde hun. Malou sover i sin lift nu og har gjort det i 1 time. En fra min familie kom lige forbi og viste hvordan "den kage skulle skæres"...

Så jeg fik et godt fif - vug hende i søvn i armene og når man så prøver at liste dem ned i liften og de vågner lidt op, så vug dem videre...(så står man foroverbøjet og meget meget dårligt og vugger dem nede i liften).. når man slipper dem i liften så skubber man dem blidt på ryggen, så de stadig har den vuggende fornemmelse... og vupti så sover Malou i en time i sin lift..

KH
Zette

Som skriver med to hænder..

~~M.Nielsen~~ skriver:

Tillader mig lige at spørge til dit råd i hendes tråd.. Men skal man så lade dem ligge og græde eller?

Altså efter jeg begyndte at bruge det råd hver dag, så var der sjældent gråd ved søvnen, fordi jeg lagde ham inden han blev overtræt. Så bare det at få et afbræk, gav ham lidt ro fra alle indtrykkene.
Men det handler om at kigge efter de mindste tegn, kløen i øjnene, gaben eller at de vender sig væk for at finde ro.

Hvis han græd sagde jeg stille: så lille skat du er rigtig træt, nu skal du sove lidt" og lagde ham ned alligevel, kluden over hovedet og så gik vi en tur. Men det vigtigste er at stå ved beslutningen og mene det, for bliver man ved at tage dem op, vugge lidt, amme osv så bliver de forvirrede. Og ellers så giv det måske en halv times tid eller hvad du føler for så de ihvertfald får ro bare ved at ligge i vognen.

Men prøv det, det var guld værd herhjemme og en fra mødregruppen fik stor glæde af det til hendes ille kolikdreng.

Held og lykke

mor_sabina skriver:

Altså efter jeg begyndte at bruge det råd hver dag, så var der sjældent gråd ved søvnen, fordi jeg lagde ham inden han blev overtræt. Så bare det at få et afbræk, gav ham lidt ro fra alle indtrykkene.
Men det handler om at kigge efter de mindste tegn, kløen i øjnene, gaben eller at de vender sig væk for at finde ro.

Hvis han græd sagde jeg stille: så lille skat du er rigtig træt, nu skal du sove lidt" og lagde ham ned alligevel, kluden over hovedet og så gik vi en tur. Men det vigtigste er at stå ved beslutningen og mene det, for bliver man ved at tage dem op, vugge lidt, amme osv så bliver de forvirrede. Og ellers så giv det måske en halv times tid eller hvad du føler for så de ihvertfald får ro bare ved at ligge i vognen.

Men prøv det, det var guld værd herhjemme og en fra mødregruppen fik stor glæde af det til hendes ille kolikdreng.

Held og lykke

okay, mange tak... Det vil vi da prøve så..

~~M.Nielsen~~ skriver:

okay, mange tak... Det vil vi da prøve så..

Det er da forsøget værd. Har lige prøvet at se om jeg kunne finde et link, men ´kan altså ikke støve det op. Sender det hvis jeg finder det.
Held og lykke

Kære du!
Hvor jeg føler med dig. Havde også nogle episoder af den slags, men det hjalp da jeg fik af vide at det er forældrene som skal lære de små at sove. Lyder mærkeligt men det passer i allerhøjeste grad.
Du er ikke nogen dårlig mor. Du er den bedste mor som dit barn overhovedet kan få. Du kender dit barn bedst!
Du er velkommen til at ringe for en snak, hvis du har brug for det?!

Kh Sanne