Jeg er træt og så ked...

N&J skriver:

Hov vil lige tilføje at Nikita skulle have masser af plads (hun ville ikke svøbes) og da hun først begyndte at sove i liften så skulle der bare være plads, så hun sov faktisk indimellem i (sin) seng, fordi der var mere plads (men måske det hænger sammen med at hun nærmest blev klaustofobisk af at være så stor inde i maven.. ;O) )

Hvor stor var hun da?

mariaogmarcus skriver:

sikke noget...

håber du ved at du er en dejlig mor for lille pigen.

 

Tak jeg gør ihvertfald mit bedste...

dorthemus skriver:

Det er det ihvertfald

Godt at høre

Loppe skriver:

Først et stort kram.

Og så vil jeg altså sige at du er IKKE en fiasko, men jeg kender godt følelsen!

Jeg var også alene med min søn da han var lille, og han ville heller ikke sove. Det viste sig han havde kolik.

Måske har din datter ondt? Det er jo ikke til at vide, men hvis hun slet ikke vil sove, og heller ikke falder til ro hos dig, så synes jeg da godt det kunne lyde som om hun har ondt? Har du talt med din sundhedsplejerske? Jeg havde rigtig god støtte i min sundhedsplejerske.

Jeg håber det snart bliver bedre....

Louise

Hun kan heldigvis godt falde til ro hos mig...vil helst være hos mig hele tiden. I går gik helt galt fordi jeg prøvede for mange ting så hun blev snotforvirret og overtræt. Idag har vi taget det hele mere roligt og fået hvilet og sovet sammen...og sikke en forskel

Jeg tror ikke hun har ondt fordi hun normalt er nem at trøste..hvis det er begyndende kolik så bliver de ved at græde, ikke?

dorthemus skriver:

 

Hvor stor var hun da?

Hun vejede 4620, men ved ikke om det var derfor, men kunne kun slet ikke tage det der med at blive svøbt/ligge i slynge, hun ville have frihed, det gik langt bedre med bæreselen.. børn er jo forskellige... og ja jeg var villigt til alt, især de nætter hvor hun bare ikke ville holde op med at græde, (det var da jeg stadig var hos mine forældre) og min far kom ud og spurgte om han ikke skulle overtage, men havde det bare sådan, at jeg VILLE kunne få mit barn til at falde til ro, og vidste med mig selv at jeg ville føle det som en faliterklæring ikke at kunne få hende til det, og så kan det være nok så fint med at nogle syntes at det er helt vildt dejligt at blive aflastet og det ikke gør en til en dårlig mor, men JEG VED at jeg, fordi jeg nu havde valgt at få mit barn alene, og fordi jeg stadig manglede lidt den følelse af at jeg kunne, at hun også godt ville falde til ro når det var hendes mor, ville have følt mig som (ikke en dårlig mor), men at jeg ikke slog til, var godt nok til hende, i starten var det meget den følelse jeg kæmpede med at jeg simpelthen ikke havde fortjent hende, når jeg ikke kunne trøste hende fx, og jeg tudede og tudede og tudede lidt mere.. men kom selvfølgelig igennem det, tror dog det var den rigtige beslutning for mig at selv kæmpe mig igennem det.. men det er mig, tror mange andre har bedst af at få hjælp af andre.. 

Hov det blev vist en længere roman, på et meget enkelt spørgsmål.. ;O) håber du overlever

Hov lige en tilføjelse, så kunne jeg jo læse at det var gået meget bedre i dag.. håber du får rigtig mange af de dage, og knap så mange af de andre.. 

N&J skriver:

Hun vejede 4620, men ved ikke om det var derfor, men kunne kun slet ikke tage det der med at blive svøbt/ligge i slynge, hun ville have frihed, det gik langt bedre med bæreselen.. børn er jo forskellige... og ja jeg var villigt til alt, især de nætter hvor hun bare ikke ville holde op med at græde, (det var da jeg stadig var hos mine forældre) og min far kom ud og spurgte om han ikke skulle overtage, men havde det bare sådan, at jeg VILLE kunne få mit barn til at falde til ro, og vidste med mig selv at jeg ville føle det som en faliterklæring ikke at kunne få hende til det, og så kan det være nok så fint med at nogle syntes at det er helt vildt dejligt at blive aflastet og det ikke gør en til en dårlig mor, men JEG VED at jeg, fordi jeg nu havde valgt at få mit barn alene, og fordi jeg stadig manglede lidt den følelse af at jeg kunne, at hun også godt ville falde til ro når det var hendes mor, ville have følt mig som (ikke en dårlig mor), men at jeg ikke slog til, var godt nok til hende, i starten var det meget den følelse jeg kæmpede med at jeg simpelthen ikke havde fortjent hende, når jeg ikke kunne trøste hende fx, og jeg tudede og tudede og tudede lidt mere.. men kom selvfølgelig igennem det, tror dog det var den rigtige beslutning for mig at selv kæmpe mig igennem det.. men det er mig, tror mange andre har bedst af at få hjælp af andre.. 

Hov det blev vist en længere roman, på et meget enkelt spørgsmål.. ;O) håber du overlever

Ved du hvad? Det er PRÆCIS sådan jeg har det...jeg føler også, at jeg har noget jeg skal bevise fordi jeg bevidst valgte at blive mor. Det SKAL bare lykkes og der skal ikke kunne sættes en finger på noget...derfor suser jeg også rundt og rydder op eller servicerer folk der kommer på besøg. Og det holder jo ikke en meter!!!

Det der holder er en trygt barn og en glad og udhvilet mor så jeg skal bare lade hjem være hjem og lægge mig sammen med min lille pige

4620!!! Wow

Jeg har ikke læst hele tråden igennem, men jeg kan se du er nået frem til at overstimulering nok et den store synder..

Måden vi håndterede det på med vores datter var sovecoach.dk

Der er en masse teori omkring søvn osv. skrevet i et let tilgængeligt sprog. Der er også nogle skemaer med rytmer man kan følge. Det er de bedste penge jeg nogen sinde har brugt.

Jeg startede min datter på et 3 timers skema og begyndte at putte, vække og give hende mad på klokkeslet og fra den ene dag til den anden fik vi et barn der altid var glad og tilfreds og aldrig græd.

Jeg er nået frem til at problemet med min datter (og rigtigt mange andre babyer tror jeg) er at hun ikke advarede inden hun blev overstimuleret og/eller overtræt. Når hun begyndte at gabe og gnide øjne var det for sent - når man så prøvede at lægge hende gik hun helt i banjo og det fortsatte bare - hun hidsede sig selv mere og mere op og faldt aldrig rigtigt til ro. før hun tilsidst gik omkuld af udmattelse mange timer senere. 

Hun plejede at sove 3-4 timer om formiddagen og så bare powernappe 10-20 minutter ad gangen hele eftermiddagen indtil vi nåede omkring 17 - og så skreg hun indtil hun gik omkuld af udmattelse mange timer senere.

Hun blev diagnosticeret med kolik af både læge og SP i en alder af 3 uger...

Hun døjede så også med forstoppelse (pga. MME - vi løste det med lactulose) og hun var skæv i ryggen (den klarede vi med en kiropraktor), men selv efter maven fungerede fint og ryggen var rettet ud, fortsatte skrigeriet - lige indtil jeg indførte et skema...

Skemaet betød at jeg fik lagt hende FØR hun nåede kanten og vækkede hende så hun fik fordelt søvnen ud over hele dagen istedet for at sove så lang tid om formiddagen.

Hun har også sovet på siden siden hun var ganske få dage gammel. Vi startede med på på anbefaling af vores SP fordi Freja havde meget ondt i maven pga. forstoppelse og så er det bare rarere at kunne krumme sig sammen, når maven gør ondt. Det har en heldig  "bivirkning" at det også dæmper deres fald-refleks (vi kender allesammen til at vågne med et sæt og følelsen af at vi falder). Den refleks er åbenbart meget hyppig hos spædbørn og er ofte skyld i at de vågner. Man kan også løse problemet med refleksen ved at lade dem sove svøbt - jeg foretrak bare at lade hende ligge på siden.

En anden god ting ved at ligge på siden er at de kigger ind i siden på liften, hvilket betyder at deres verden bliver meget mindre i den alder betyder det rigtigt meget.

Freja fik også en stofble at putte hovedet ind i - den dag i dag er det hendes yndlingsejendel og den beroliger hende omgående. Hun sover også stadig med 1-2 stofbleer.

Summa summarum: Når lillesøster kommer bliver hun lagt på siden fra dag 1 og får en stofble at gemme hovedet i, hun bliver svøbt efter behov og hun kommer til at leve efter et skema fra starten og indtil hun ikke har behov for det længere (Freja var ca. 10-11 måneder da vi begyndte at løsne hendes skema)

N&J skriver:

Hov lige en tilføjelse, så kunne jeg jo læse at det var gået meget bedre i dag.. håber du får rigtig mange af de dage, og knap så mange af de andre.. 

Ja tak, men det er også kun fordi jeg lagde mig sammen med hende og også fik sovet og så ser verden jo helt anderledes lys og venlig ud

dorthemus skriver:

 

Ved du hvad? Det er PRÆCIS sådan jeg har det...jeg føler også, at jeg har noget jeg skal bevise fordi jeg bevidst valgte at blive mor. Det SKAL bare lykkes og der skal ikke kunne sættes en finger på noget...derfor suser jeg også rundt og rydder op eller servicerer folk der kommer på besøg. Og det holder jo ikke en meter!!!

Det der holder er en trygt barn og en glad og udhvilet mor så jeg skal bare lade hjem være hjem og lægge mig sammen med min lille pige

4620!!! Wow

Utroligt hvad vi nogen gange dunker os selv i hovedet med.. og så er det man nogen gange kan finde sig selv i at tænke (men jeg er jo pædagog, og jeg kan ikke engang finde ud af det her).. altså come on ens hovedet laver mindtricks på en... 

Men ja.. giv slip.. og tage de dage (de vil komme, desværre) udfra hvad du føler er nødvendigt.. men ja det at være alene er sku ikke let.. selv ikke i starten.. men uha Dorthe.. hvor er det dejligt den dag i dag (ikke fordi jeg ikke gerne vil have en mand) men man får jo en rytme, at den så lige skal justeres, sådan hver gang man endelig føler man har styr på det, ja det er så pænt træls.. men de der øjeblikke hvor alt flasker sig, dem kan man leve højt på, og dem bliver der heldigvis flere og flere af som tiden går..