Jeg er træt og så ked...

Prøv at læs på dette link www.ifavndanmark.dk/ Gå ind under baby og videre under følsomme - signalstærke børn 

dorthemus skriver:

Min dejlige datter på 18 dage vil ikke sove om dagen og jeg er helt slidt ned og kan ikke se klart. Jeg bare tuder og tuder og føler mig som én stor fiasko

Hun sov ikke fra 13.30 til 21.30 idag og lige meget hvad jeg gjorde ville/kunne hun ikke overgive sig til søvnen. Hun var SÅ træt, men græd hver gang jeg prøvede at putte hende i liften. Jeg svøbte hende, gik med hende på armen, sad og vuggede hende, både i skødet og med liften på skødet, ammede hende...lige meget hjalp det. Hver gang jeg prøvede at lægge hende fra mig græd hun. Til sidst var hun så overtræt at hun til sidst gik om kuld...og jeg har vrælet lige siden.

Det er så hårdt at være alene om ansvaret og beslutningerne og jeg er så usikker på om jeg gør det rigtige...efter i dag tror jeg det ikke.

Hvordan får jeg hende til at sove uden at det bliver hos mig???

jeg kan kun give dig en kæmpe krammer og sige vi prøvede det samme.... Daniel ville heller aldrig sove og nej hvor var det hårdt og vi var enda to men vi var jo så dumme i starten vi begge var vågen så fik vi ikke noget ud af være to griner..... men ja det er vildt hårdt og man føler sig helt ned i kælderen og ja alt er galt men jeg lover det ændre sig...

Min søn sov heller ikke meget fra vi vågnede om morgenen og til om aftenen. Det var bare benhårdt. Han tog sig måske 15-20 minutter her og der. Og allerhelst hos mig og gerne ved mit bryst. Ikke at han nødvendigvis spiste, men det var hans helle. Det var meget opslidende ikke at have bare 5 min til sig selv.
Det hjalp at vide at min mand kom hjem omkring kl 16.30 og kunne aflaste lidt. Endten ved at gå en tur med barnevognen mens jeg fik sovet lidt eller bare slappet lidt af. Jeg ved godt du som alene mor ikke har den luksus. Men så er det at trække på venner og familie i den grad du kan - eller tøserne herinde.

Og man kommer altså i tvivl om man gør det rigtige. Det kan ikke undgås. Og du er genetisk skruet sammen til at reagere på Runas mindste piv. Du må huske at det ikke er dit job at hun aldrig græder, men at hun føler sig så tryg som muligt så hun hurtigere kan falde til ro igen. Og når vi er genetisk fintunet på vores børn så virker bare 5 min som for lang tid.
Men lyt til din mave fornemmelse og gør hvad føles rigtigt, og så er jeg ikke i tvivl om at du bliver en rigtig god mor for Runa!!!

Og som andre har skrevet så bor jeg heller ikke langt væk, og melder mig gerne på aflastningsholdet.

Åh, det er bare så mega hårdt!!!!

Først og fremmeste vil jeg sige, at det gør (næsten ) ikke nogen forskel at være to. Da vi havde nr. 1 stod vi bare og kiggede på hinanden, og når man i desperation spurgte: Hvad skal jeg gøre???? svarede den anden bare opgivende: Aner det ikke!!! Så der var ikke meget hjælp at hente.

Forskellen fra 1 til 3 barn er, at når sådan en dag kommer (for de komme med alle børn hos alle forældre!!!!! -og det er IKKE et tegn på at man er en dårlig mor!!!!) så er man blevet så sikker på sin hånd, at man kærligt men bestemt siger. Jeg kan se du er træt! Nu skal jeg hjælpe dig med at sove. -og så er hemligheden at man gør EN ting. (Vugger i armene, svøber osv.) men de små pus bliver forvirrede af der hele tiden sker noget nyt.

Personligt ville jeg anbefale en slynge. De er jo fantastiske, og så ligger hun i den, trygt og godt, og bliver vugget i søvn hos dig.

Hvis du sidder med hende i slynge/armenene og hun falder i søvn, så husk at sid med hende i mellem 30-40 min før du lægger hende fra dig. Det har noget med deres søvnrytme at gøre, og babyer vågner ekstrem nemt efter ca. 20 min.

Når sådan en dag kommer, så er det bare med at rive 'stikke ud' og glemme alt om resten er verden. Lad være med at tro man kan nå noget som helst. Nu gælder det bare om at få Runa til at sove, og at du får slappet af. Det må rode og sejle der hjemme, aftensmaden må blive afløst af en en portion havregrød hvis det skal være varmt, ellers bare en rugbrødsmad. Du køleskabet er tomt, er det genialt at lægge hende til at sove en en slynge, for så kan du gå ned og handle med hende, uden at hun vågner.

Held og lykke, -og velkommen i mødreklubben. Der er dage hvor det er skønt at  have en baby og dage hvor det er fuldstændig uoverskueligt og man bare ikke kan mere. -Sådan er det for alle!!! (selvom det er en ringe trøst)

dorthemus skriver:

Min dejlige datter på 18 dage vil ikke sove om dagen og jeg er helt slidt ned og kan ikke se klart. Jeg bare tuder og tuder og føler mig som én stor fiasko

Hun sov ikke fra 13.30 til 21.30 idag og lige meget hvad jeg gjorde ville/kunne hun ikke overgive sig til søvnen. Hun var SÅ træt, men græd hver gang jeg prøvede at putte hende i liften. Jeg svøbte hende, gik med hende på armen, sad og vuggede hende, både i skødet og med liften på skødet, ammede hende...lige meget hjalp det. Hver gang jeg prøvede at lægge hende fra mig græd hun. Til sidst var hun så overtræt at hun til sidst gik om kuld...og jeg har vrælet lige siden.

Det er så hårdt at være alene om ansvaret og beslutningerne og jeg er så usikker på om jeg gør det rigtige...efter i dag tror jeg det ikke.

Hvordan får jeg hende til at sove uden at det bliver hos mig???

Tro det kan være to ting ikke sikkert det er det men ørne er et godt tegn når hun skriger når du ligger hende kan også være maven eller en helt tre ting bare mortrykhed..

Hvis det forsætter ville jeg nok få hende tjekke især ørne min den stor især var sådan og min søn nu her også..

Ikke af der er nået i det jeg skriver overhovede men heller et tjek for meget ind et tjek for lidt.

Mvh Henriette mor til tobias med to tænder og snart 6 mdr..Vildt som tiden flyver.

dorthemus skriver:

Min dejlige datter på 18 dage vil ikke sove om dagen og jeg er helt slidt ned og kan ikke se klart. Jeg bare tuder og tuder og føler mig som én stor fiasko

Hun sov ikke fra 13.30 til 21.30 idag og lige meget hvad jeg gjorde ville/kunne hun ikke overgive sig til søvnen. Hun var SÅ træt, men græd hver gang jeg prøvede at putte hende i liften. Jeg svøbte hende, gik med hende på armen, sad og vuggede hende, både i skødet og med liften på skødet, ammede hende...lige meget hjalp det. Hver gang jeg prøvede at lægge hende fra mig græd hun. Til sidst var hun så overtræt at hun til sidst gik om kuld...og jeg har vrælet lige siden.

Det er så hårdt at være alene om ansvaret og beslutningerne og jeg er så usikker på om jeg gør det rigtige...efter i dag tror jeg det ikke.

Hvordan får jeg hende til at sove uden at det bliver hos mig???

Vi må lave en klub for de nedslidte mødre! min sp sagde man skulle føje barnet den første tid og hvis hun kunne ville sove hos dig, så må det være sådan. (sidder pt. med Malou på ammepuden, der snorksover og skriver med en hånd). ---når hun så om nogle uger sover godt i mors arm skal man begynde at liste hende ned i vuggen... vågner hun er det tilbage i armen. Så mit liv er pt. på standby! Får dog besøg dagligt i en time eller to så jeg kan komme i bad osv. nu Nicolai er startet på arbejde. Jeg er total tyndslidt - så ved hvordan du har det og sender masser af knus din vej!

begge mine piger sov kun ved mig..

cecilia var 6 mrd da hun stoppede med at putte med mig

jessica var 10 mrd så tror bare du skal acceptere det

jeg var godt nok ikke alene men min kæreste tog af sted kl 7 og kom først hjem kl 7 igen om aften så havde begge alene og jeg ved det er skide hårdt og slidende...

men læg dig og slap af med hende og ikke stress over det du kunne gøre 

dorthemus skriver:

Min dejlige datter på 18 dage vil ikke sove om dagen og jeg er helt slidt ned og kan ikke se klart. Jeg bare tuder og tuder og føler mig som én stor fiasko

Hun sov ikke fra 13.30 til 21.30 idag og lige meget hvad jeg gjorde ville/kunne hun ikke overgive sig til søvnen. Hun var SÅ træt, men græd hver gang jeg prøvede at putte hende i liften. Jeg svøbte hende, gik med hende på armen, sad og vuggede hende, både i skødet og med liften på skødet, ammede hende...lige meget hjalp det. Hver gang jeg prøvede at lægge hende fra mig græd hun. Til sidst var hun så overtræt at hun til sidst gik om kuld...og jeg har vrælet lige siden.

Det er så hårdt at være alene om ansvaret og beslutningerne og jeg er så usikker på om jeg gør det rigtige...efter i dag tror jeg det ikke.

Hvordan får jeg hende til at sove uden at det bliver hos mig???

Først og fremmest et stort søvnmangel er en anerkendt torturmiddel så undervuder det ikke! Det er hårdt! Du skal gøre følgende ting efter min mening:

1. få en veninde til at trille et par timer med barnevognen og så SOV! glem nullermændene i hjørnerne.

2. Få familie og venner til at komme forbi og hjælpe dig med det praktiske, et ordentligt måltid mad (for uden mad og drikke...) også selvom det virker totalt uoverskueligt at have besøg. Det giver et mentalt overskud at være social.

3. begynd allerede nu lige så stille og roligt at lægge hende fra dig når hun er liige ved at falde i søvn, derved lærer hun at det er ok at sove alene, når hun så begynder at græde tager du hende op - trøster hende og så igen når hun er lige ved at falde hen så lægger du hende.

4. og den vigtigste! Få dig en yogabold som du kan hoppe hende på, både som trøst og til at når hun bliver syg (om ikke så længe). Og man kan have besøg og se tv mm mens man hopper. Tro mig

Barnegråd er ikke til at bære man føler sig som den værste mor, men husk på at du gør det så godt du kan og sålænge der ikke er svigt så går det nok Men spørg om hjælp fra familie og venner - det er supervigtigt!

Åh sødeste ven...

Hold op hvor husker jeg det! - Og nu lyder jeg som om det er evigheder siden, men det er det jo ikke - Vilma er kun 2,5 mdr... Men den første tid var bare super hård! Dog håber jeg at det kan trøste at det går over! Lige pludselig får dig og Runa en hverdag der fungerer og du får mere overskud.

Som andre skriver, så skal du acceptere at Runa, selvom hun græder og er urolig, helst vil være hos dig. - I starten ser babyer sig selv som værende en forlængelse af moren, de ser ikke sig selv som et selvstændigt individ, så du er den hun finder størst tryghed ved.

Derudover så er det også en god ide at prøve at svøbe hende, som du allerede har prøvet, da for meget "luft" rundt om gør det usikkert. - Det er den klassiske med at hun er vant til at ligge klemt sammen inde i din mave. - Så gør sengen mindre, put hende med en stofble oppe ved hovedet og når hun virker panisk med arme og ben så hold hende tæt ind til dig eller svøb hende i et tæppe. - Disse ting virker herhjemme, men som så meget andet er der 10.000 råd du kan følge... faktum er dog at I skal finde hvad der virker for jer, og nogle gange er det tilfældigt hvad man finder ud af (Vilma skal f.eks helst have en klud ved ansigtet og en oppe ved håret/hovedet, så falder hun til ro med det samme - og det fandt vi ud af ved et tilfælde).

Til sidst vil jeg også tilbyde at komme og hjælpe, snakke eller passe så mor kan komme i bad eller lign. - Bor på Østerbro, så det er ikke så langt.

Laura

Pyha, ja, det er virkelig hårdt i starten!!! Hvis ikke jeg havde været ved min mor de første par uger var jeg blevet sindssyg.. Man er usikker på ALT og snotforvirret når man ikke får søvn nok. Heldigvis tog det ikke lang tid før Gustav sov fint igennem om natten men nu i en alder af 7½ måned sover han stadig ikke meget om dagen  Men man vænner sig til det.. Og føler sig super heldig de få gange han kan tage mere end 1 time ad gangen i dagtimerne.. Heldigvis er der ingen søvnunderskud da han sover fra kl 21 til ca 6-7 om morgenen nu og det er jeg sgu glad for... Men det er hårdt at skulle være "pauseklovn" non-stop om dagen når der er en MASSE praktisk man SELV må ordne i hverdagen og man har dårlig samvittighed over ikke hele tiden at "være over ham"..
Men ja, der går bare nogle uger før man er mere på højkant. Det første stykke tid kan jeg ikke mindes jeg lavede ret meget andet end at sidde med ham på ammepuden for det var det eneste sted han ville sove/blunde om dagen og så fik vi da lidt ro.
Held og lykke, kære DEM-søster