N&J skriver:
Jeg tror de fleste af os gerne havde set at det var med den mand vi skulle leve sammen med resten af vores liv, men faktum er at vi alle har stået og været pludselige gravide, og når man først mærker det der sker med ens krop og får den bevidsthed om at et lille barn lever inde i en, så (i hvert fald for mig) bliver valget pludselig noget helt andet end i teorien.. 
ja uanset om det er fordi det var et uheld, eller man bevidt vælger at være enlig mor, via donorsæd, synes jeg da ikke man skal snydes for oplevelsen.
jeg kan da sagtens forstå man vælger barnet, frem for abort. Synes jo også det bør være op til den enkelte selv, der vælger opgaven, frem for at smide med fordomme til højre og venstre, men sådan er det generelt, fordomme kan virkelig såre.
kender det jo selv bare i andre sammenhænge, feks, fokuser på andet istedet for graviditet, jeg fandt først ud af det da ejg var 3 mdr henne: ja men det er også næsten 30 år siden, hvor man ikke ahvde de samme muligheder!! Det er så nemt at være bagklog, for dømmende osv, istedet for at se det positive.
Heldigvis tror jeg, det med tiden bliver mere og mere normalt at være enlig mor, og dermed mere acceptabelt, håber du ved hvad jeg mener.
Men igen er der jo også fordele og ulemper ved både det at være enlig og det at være to om opgaven. Uanset hvad, giver børnene jo en masse glæder, og langt mere glæde end bøvl 
tror også det er vigtigt man prøver at sætte sig ind i en andens situation, inden man smider om sig med fordomme 