Træt af fordomme og formodninger!!!

N&J skriver:

Ja, hold da op hvor er jeg træt af folks kommentarer, fordomme og formodninger, når det gælder enlige mødre.

Det starter ved graviditeten, valget overhovedet at få barnet, hvor vi alle åbenbart ikke tænker et øjeblik på den stakkels far og så fortsætter den med at vi vælger at skrive faderen på, jamen vi kunne da bare undlade, og så får vi for mange penge og lever jo nærmest som kongelige... JEG ER TRÆT AF DET!!!

Når man ikke selv har stået i situationen eller kender omstændighederne så kan man altid stå og pege finger, og fortælle om hvad de selv havde gjort (ja, jeg gjorde det endda selv inden jeg blev gravid, ih hvor jeg pudsede den glorie) men er der seriøst nogen der virkelig tror at det ikke har krævet enorme store overvejelser fra de fleste enlige mødres side, at vi ikke har overvejet hvilke konsekvenser det har for både vores men da i høj grad også hvilken betydning det har for faderen og ikke mindst den kommende barn. Når man vælger at skrive barnet på til tros for hans ønske om det modsatte, tror folk så at vi gør det for at få hævn, penge, pengene ville vi jo få af kommunen, så det er ikke det, det handler om, tror folk ikke mange har tænkt at "Gud, hvor ville det være nemmere". Når det gælder vores økonomiske situation, jamen jeg vil da med glæde smide mit budget op og modbevise at jeg har flere penge end en normal familie, hvor den ene studere og den anden arbejder, da jeg jo er studerende, har jeg flere penge end en familie hvor begge forældre arbejder, JA, og måske også hvor begge er på kontanthjælp, JA, men ellers så har jeg altså langt mindre end en anden familie, og især hvor begge forældre arbejder, men jeg prioterer måske mine penge anderledes og undvære andre steder..

Jeg kan ikke forstå at mennesker, som sikkert normalvis har stor indlevelsesevne og empati har så travlt med at stille spørgsmålstegn ved vores valg og nærmest stille sig til dommer overfor disse valg, istedet for at koncentere sig om andre, mere vigtige emner, hvorfor er det SÅ vigtigt at fortælle os enlige mødre om hvad I mener om vores valg, jeg syntes det latterligt, rent ud sagt, især når kritikken kommer fra folk der ikke har været i nærheden af at stå i samme situation, og nu er jeg ikke noget ondt menneske, men indimellem så tænker jeg at jeg ville ønske at I selv kunne stå der en dag og så mærke hvordan det føles, og så bliver jeg flov, fordi det ville indikere at jeg opfører mig på samme måde, og DET syntes jeg er pinligt..  

 

Det var lige mange måneders indespæret frustration og tak fordi du læste med.. 

Jeg ved ikke om der er så meget at sige, du kommer jo i bund og grund med din mening og ikke et spørgsmål.

Men jeg kan da tilføje at det altså ikke er ALLE der tænker sådan. Jeg ved godt mange har fordomme, og jeg tror det handler meget om at de ikke selv har stået i situationen. Men nogle ting kan folk da godt ha ret i, feks ER det da nemmere at være to om det. Det er jo ikke det samme som man siger at en enlig forældre ikke kan klare det. Til gengæld er det unødvendigt at sige,for det ved den enlige sikkert allerede i forvejen.

Jeg vil i hvert fald ha lov at sige at jeg aldrig kunne drømme om at morale prædke for nogen,enlig eller ikke enlig. Folk har selv taget deres valg og det er vel det der virker for dem,formoder jeg.

Om man er enlig eller ej gør ikke det store for mig. Jeg tilbyder bare min hjælp oftere til de enlige veninder jeg har. Håber jeg da så ikke de opfatter som dømmende

N&J skriver:

Ja, hold da op hvor er jeg træt af folks kommentarer, fordomme og formodninger, når det gælder enlige mødre.

Det starter ved graviditeten, valget overhovedet at få barnet, hvor vi alle åbenbart ikke tænker et øjeblik på den stakkels far og så fortsætter den med at vi vælger at skrive faderen på, jamen vi kunne da bare undlade, og så får vi for mange penge og lever jo nærmest som kongelige... JEG ER TRÆT AF DET!!!

Når man ikke selv har stået i situationen eller kender omstændighederne så kan man altid stå og pege finger, og fortælle om hvad de selv havde gjort (ja, jeg gjorde det endda selv inden jeg blev gravid, ih hvor jeg pudsede den glorie) men er der seriøst nogen der virkelig tror at det ikke har krævet enorme store overvejelser fra de fleste enlige mødres side, at vi ikke har overvejet hvilke konsekvenser det har for både vores men da i høj grad også hvilken betydning det har for faderen og ikke mindst den kommende barn. Når man vælger at skrive barnet på til tros for hans ønske om det modsatte, tror folk så at vi gør det for at få hævn, penge, pengene ville vi jo få af kommunen, så det er ikke det, det handler om, tror folk ikke mange har tænkt at "Gud, hvor ville det være nemmere". Når det gælder vores økonomiske situation, jamen jeg vil da med glæde smide mit budget op og modbevise at jeg har flere penge end en normal familie, hvor den ene studere og den anden arbejder, da jeg jo er studerende, har jeg flere penge end en familie hvor begge forældre arbejder, JA, og måske også hvor begge er på kontanthjælp, JA, men ellers så har jeg altså langt mindre end en anden familie, og især hvor begge forældre arbejder, men jeg prioterer måske mine penge anderledes og undvære andre steder..

Jeg kan ikke forstå at mennesker, som sikkert normalvis har stor indlevelsesevne og empati har så travlt med at stille spørgsmålstegn ved vores valg og nærmest stille sig til dommer overfor disse valg, istedet for at koncentere sig om andre, mere vigtige emner, hvorfor er det SÅ vigtigt at fortælle os enlige mødre om hvad I mener om vores valg, jeg syntes det latterligt, rent ud sagt, især når kritikken kommer fra folk der ikke har været i nærheden af at stå i samme situation, og nu er jeg ikke noget ondt menneske, men indimellem så tænker jeg at jeg ville ønske at I selv kunne stå der en dag og så mærke hvordan det føles, og så bliver jeg flov, fordi det ville indikere at jeg opfører mig på samme måde, og DET syntes jeg er pinligt..  

 

Det var lige mange måneders indespæret frustration og tak fordi du læste med.. 

der er selvfølgelig forskellige holdninger, enten hvad man selv ville gøre eller hvad man generelt mener, men ja puha fordomme og formodninger er nok noget af det der findes alt for meget af, og desværre inden for alle kategorier

men tror man er nød til at prøve at holde fast i, hvad man selv føler for, bære over med folk.

jeg har persobligt ikke noget imod single mødre, som på den ene eller anden måde har valgt alene tilværelsen med barn, uden en far. personligt, ville jeg nok ikke selv lige begi mig ud i det, men flot nogle gør( men er også så nemt når jeg nu har en dejlig mand at dele det med) men jeg kan godt forstå det brændende ønske man har om børn, og vælger det selv. tror der er fordele og ulember ved både at være alene og 2 om opgaven.

tager da hatten af for dem der tør, og gør det de virkelig ønsker

kunne bestemt ikke være mere enig...

jeg har stået alene med Noah i 2 år... og hva jeg ikke har hørt på er ikke små ting...

da jeg valgte at beholde ham fik jeg også en masse ting kastet i hovedet af Blandt andet hans far...

men den dag i dag har Noah´s far da udtalt at det bedst der nogen sinde var nogen der har gjort for ham var det jeg gjor da jeg valgte at beholde Noah..

så selvom nogle fædre kan stå at bande moren væk og sige at hun ødelægger deres liv.. kan de faktisk ende med at blive glade for beslutningen i sidste ende...

lululupo skriver:

hmmmmm det er folk uden så meget liv, hvis man blander sig der.... tsk tsk !!! Hvad med om de tog hatten af for de enlige istedet, det gør jeg... For nu endnu engang ved jeg I må det hårdt til tider....

Ja, det kan være hårdt og det kan det jo også for to forældre, nogle af os har jo aldrig prøvet andet.. 

tkj skriver:

 

Jo jeg kan forresten tilføje, at alle konstant fortæller mig at hver gang faderen lyver, truer eller sviner mig til ... så skal jeg tænke på at det syndt for ham og skyldes at han ikke har sit barn hver dag. Så må man som primær omsorgsperson bare tage imod de tæsk man får.

Derudover skal jeg nærmest ligge på knæ og bukke hver gang jeg får børnebidrag - selvom det kun udgør en meget lille del af de faktiske omkostninger. Fordi "det er jo flot at han betaler" (sidst vi fik noget var ca 1/2 år siden). Og "en kvinde der tager imod mere end minimumssatsen er jo kun interesseret i penge" - host host tænker nogen gange på om disse mennesker selv ville kunne have et barn for 1024,-(eller hvor meget satsen er nu) x2

Lige nogle sure opstød - synes stadig dit indlæg er mest relevant i forhold til fordomme/formodninger som i perioder oplever temmeligt tit.

Jeg troede faktisk ikke at han kunne undlade og betale, pænt træls, ja det er ikke småting man kan få at vide.. 

BetinaMørk skriver:

Så sandt som sagt...

Du kan få pengene af kommunen hvis han ikke betaler.

Men er helt enig med jer i jeres udtagelser. Sgu filen vi har det godt som enlige mødre, men ens barn skal jo også have det lige så godt som andre børn med to forældre..

kram Betina... Stolt enlig moar til marcus

Ja, vi har jo heller ikke prøvet andet.. vi ønsker jo det samme som alle andre, nogle glade og fantastiske unger.. 

Miss.Sunshine skriver:

 

Jeg ved ikke om der er så meget at sige, du kommer jo i bund og grund med din mening og ikke et spørgsmål.

Men jeg kan da tilføje at det altså ikke er ALLE der tænker sådan. Jeg ved godt mange har fordomme, og jeg tror det handler meget om at de ikke selv har stået i situationen. Men nogle ting kan folk da godt ha ret i, feks ER det da nemmere at være to om det. Det er jo ikke det samme som man siger at en enlig forældre ikke kan klare det. Til gengæld er det unødvendigt at sige,for det ved den enlige sikkert allerede i forvejen.

Jeg vil i hvert fald ha lov at sige at jeg aldrig kunne drømme om at morale prædke for nogen,enlig eller ikke enlig. Folk har selv taget deres valg og det er vel det der virker for dem,formoder jeg.

Om man er enlig eller ej gør ikke det store for mig. Jeg tilbyder bare min hjælp oftere til de enlige veninder jeg har. Håber jeg da så ikke de opfatter som dømmende

Tror bestemt ikke, der er nogen der vil anse det som dømmende, fordommene kommer også meget i perioder syntes jeg, tror bare jeg har svært ved at forstå hvorfor folk går så meget op i de valg vi hver især har truffet, for selv om mange af os på overfladen kan stikke op med den samme historie, så er det jo forskelligt hvorfor og hvordan vi er havnet der. 

Maja84 skriver:

 

der er selvfølgelig forskellige holdninger, enten hvad man selv ville gøre eller hvad man generelt mener, men ja puha fordomme og formodninger er nok noget af det der findes alt for meget af, og desværre inden for alle kategorier

men tror man er nød til at prøve at holde fast i, hvad man selv føler for, bære over med folk.

jeg har persobligt ikke noget imod single mødre, som på den ene eller anden måde har valgt alene tilværelsen med barn, uden en far. personligt, ville jeg nok ikke selv lige begi mig ud i det, men flot nogle gør( men er også så nemt når jeg nu har en dejlig mand at dele det med) men jeg kan godt forstå det brændende ønske man har om børn, og vælger det selv. tror der er fordele og ulember ved både at være alene og 2 om opgaven.

tager da hatten af for dem der tør, og gør det de virkelig ønsker

Jeg tror de fleste af os gerne havde set at det var med den mand vi skulle leve sammen med resten af vores liv, men faktum er at vi alle har stået og været pludselige gravide, og når man først mærker det der sker med ens krop og får den bevidsthed om at et lille barn lever inde i en, så (i hvert fald for mig) bliver valget pludselig noget helt andet end i teorien.. 

vingummibamse skriver:

kunne bestemt ikke være mere enig...

jeg har stået alene med Noah i 2 år... og hva jeg ikke har hørt på er ikke små ting...

da jeg valgte at beholde ham fik jeg også en masse ting kastet i hovedet af Blandt andet hans far...

men den dag i dag har Noah´s far da udtalt at det bedst der nogen sinde var nogen der har gjort for ham var det jeg gjor da jeg valgte at beholde Noah..

så selvom nogle fædre kan stå at bande moren væk og sige at hun ødelægger deres liv.. kan de faktisk ende med at blive glade for beslutningen i sidste ende...

 

Jeg tror aldrig min datters far kommer til at være i hendes liv, men hvor syntes jeg det er dejligt at høre at der er nogle børn derude der får glæde af deres fædre.. 

Jeg er ikke enlig, men forstår faktis godt det du skriver.
Men hold op hvor må jeg erkende at der er MANGE enlige mødre jeg har fordomme over for, og det tror jeg der er mange der har.
Du tyder jo bestemt ikke som en af dem
Men det samme er der jo med unge mødre, ældre mødre, bøsser osv - og sådan vil det bare altid være. Desværre, for det kunne da være dejligt uden alle de fordomme.