Du modsiger fuldstændig dig selv.
Du starter med at sige at det er begge parter skyld, men slutter af med igen at skyde skylden over på manden igen?
Du siger også at kvinde ikke kan vælge barnet fra, hvis hun ikke vil have det. Hmm... Mener nok der er noget der hedder fri abort, og en fortrydelses pille som sagt tidligere. Men nej, som du siger det, så kan hun ikke vælge barnet fra, er det ikke noget fis at sige?
Man kan hurtig konkludere at nogle kvinder herinde ikke vil tage ansvar for deres egne beslutninger, hvis de bliver ved med bare at sige "at manden bare kan holde den i bukserne"
Fair nok at han skal betale børnepenge, i følge lovgivningen, selvom at han ingen del i barnets liv har. Enten fordi han selv ønsker det eller at han bliver udelukket fra det. For det er der også nogle der gør!
Vælger han alligevel at være del af det, tager moderen som regl alle sine rettigheder som bopælsforælder, og på den måde gør det svære for manden at se sit barn. Hvor ligger barnets tarv i det? - Og for at komme jeres svar til gode, så lad os lade som om at denne mand ikke har nogle alkohol eller stofmisbrug problemer eller andet. For den undskyldning ser man også tit herinde, som en undskyldning for hvorfor man ikke vil have manden skal være en del af barnets liv, men gerne vil have anerkendt faderskabet.
Jeg mener ikke, jeg modsiger mig selv. Jeg har her taget udgangspunkt i mig selv og der var ikke noget valg for mit vedkommende, men jeg kan godt se, min formulering er lidt kringlet
Det jeg mener er, at der selvfølgelig er mange kvinder som vælger at beholde barnet mod faderens vilje, og som mand er det nok lidt svært at sætte sig ind i, at man har et liv der vokser inden i en, og derfor har svært ved at skulle frasige sig det via en abort. Jeg forstår også godt de kvinder som ikke var været i den situation at skulle tage stilling, for en ting er teori - en anden praksis... Det er meget nemt at sige, man som kvinde bare kan tage en fortrydelsespille eller få en abort, men der er jo også bivirkninger ved dette. Aborten kan i worst case medføre, at kvinden ikke kan få børn igen.
Inden selve sexakten ved manden jo, at kvinden i sidste ende har det sidste ord omkring barnet, og det burde de da tænke på inden eller, hvis de skulle komme i den situation, at de har gjort en kvinde gravid.
Jeg tror ikke der er nogen kvinder herinde der ikke vil tage ansvar for at have sat et barn i verden, for ellers ville de jo ikke tage sig af dette barn. Som enlig kan jeg godt sætte mig ind i problemstillingen, og det mange bare ønsker er at faderen vedkender sig faderskabet og betaler uden at kny. Selvfølgelig ser nogen helst, at faderen gerne ser barnet, og er bitre når han frasiger sig, men det er vel en naturlig reaktion fra kvinden?
Mht. det du skriver at moderen tager sine forholdsregler som bopælsforælder og gør det sværere for manden, så kan jeg jo kun svare ud fra min egen situation...:
Jeg har hele tiden været åben overfor Lauras far og givet ham muligheden for at se Laura så tit han har haft lyst, og det har han heldigvis benyttet sig. Vi har fælles forældremyndighed og tager beslutningerne i fællesskab, hvilket jeg synes er helt optimalt. Jeg kunne personligt aldrig finde på at nægte ham at se sin datter og jeg forstår ikke dem der gør, såfremt der ikke er en rimelig grund til det...
K.h. Linda
