Hjemmegående husmor, hot/not?

Yrsa skriver:

Jo, men sådan kan man jo også sige med de fleste fordomme...at gjorde jeg ville jeg.. men overordnet set burde det jo ikke være et problem

Jamen hvis jeg synes det det ville være for ensomt, fordi min omgangskreds går på arbejde hele dagen og jeg derfor ville være alene med mit barn eller i en legestue med andre mødre, som jeg ikke kendte i fritiden, så ville det for mig ikke være voksenkontakt nok. Det har intet med fordomme at gøre! Siger ikke at hjemmegående husmødre generelt ikke får voksenkontakt nok, både fordi der er forskel på ens omgangskreds og på ens behov. Så fordi jeg føler noget, synes jeg ikke det er en fordom. Refererede overhovedet ikke til andre end mig selv i det indlæg!

Jeg ville gerne, som mange af jer andre, have omkring 30 timer i ugen, men samtidig har jeg læst nogle fag, jeg synes er rigtig spændende og vil derfor gerne bruge dem. Jeg vil helt sikkert også have brug for at snakke med andre voksne mennesker i løbet af min dag når jeg engang får børn

Hvis økonomien havde været til det ville jeg super gerne være husmor på ½ tid Altså arbejde ½ tid og have mere tid til Liam

Jeg ville elske at være hjemmegående!!! Jeg gik heldigvis hjemme de første 2 1/2 år af Lukas' liv, da jeg jo nappede 2 barsler i træk, og det var fantastisk.

Jeg arbejder pt. 30 timer pr. uge, og jeg synes slet ikke jeg har tid nok. Jeg har konstant dårlig samvittighed overfor arbejdet, for jeg føler ikke jeg giver mig nok, men der er bare så mange ting i hverdagen som kræver en masse, så energien er bare ikke som før.

Jeg har virkelig spekuleret meget over hvorfor jeg synes det var så svært for mig at kombinere mit arbejdsliv og privatliv, da jeg før i tiden arbejdede helt vildt meget, var super-engageret og elskede mit arbejde....Min konklusion er så at det nok er en helt naturlig udvikling, efter som vi før i tiden var 2 herhjemme - ingen børn, masser af arbejde. Så sagde jeg op, blev gravid, blev gravid og kom tilbage på arbejdsmarkedet - beriget med 5 børn.....

nutche skriver:

har virkelig nyyydt min barsel...så jo helt bestemt...hvis vi havde råd.

"Not" må være svaret her...

Jeg er rigtig glad for at arbejde. Dels fordi jeg føler mig mere værd, men også fordi jeg kan lide det kollegiale aspekt i det. Derudover er det et spændende og udfordrende job jeg har, som bekræfter mig dagligt i, at jeg gør noget godt. At jeg dagligt lærer noget nyt og bliver bedre og bedre til mit fag.

Ganske vist var det også rart at have barsel, som jeg havde med mit første barn, men jeg kom hurtigt til at føle mig alene... Sådan lidt sat af vognen... Ingen udvikling, ingen ting... Bare baby, bleer og vasketøj.

Familien er vigtig for mig... Men det kan sagtens harmonere med mine personlige ambitioner.

VH Neta

Hvis vi kunne leve af, jeg kun at havde et deltids-arbejde, så var jeg gerne hjemme meget mere og længere tid hjemme med mine børn. Det helt sikkert!

Det er FOR FEDT HVis jeg havde råd til det, så ville jeg rigtig gerne. - NU er jeg bare ret glad for det arbejde jeg har.. Men altså, hvis min mand tjente nok eller jeg havde et firma, der kørte godt, som jeg kunne gøre hjemmefra osv. Så gjorde jeg det gerne igen.

Jeg var handicaphjælper nogen år, da Idun var lille. Så jeg arbejdede halvandet døgn om ugen i træk og havde resten fri. Det var kanon. Men jeg ville ikke kunne gøre det mange år. For det er psykisk hårdt at være handicaphjælper.

Men altså - det er SKØØØØØØNT at være hausfrau Specielt, når man har en skøn datter, mand og et gammelt hus. Så keder man sig ALDRIG .

Nej, svarede denne dame! Jeg vil ud og bruge min uddannelse og kurere nogle psykopater

Nej jeg vil ikk være hjemmegående husmor .. nu er min barsel godt nok begyndt at hænge mig langt ud af halsen .. jeg ELSKER tiden med Noah .. men jeg har gået hjemme siden jeg var 19 uger henne .. og nu er Noah 9 mdr om en uge .. så vi har aftalt når vi kommer hjem fra ferie her d 16 Maj så går vi ned så per kan overtage den sidste del af min barsel .. så jeg kan komme ud og lave noget igen .. det savner jeg altså rigtig meget ...