Donorbørn

Eva skriver:

Jeg har ALDRIG mødt noget negativt i forhold til mit donorbarn, aldrig...men jeg kan selv se og mærke at det ville være optimalt hvis jeg kunne fortælle om min søns byggesten...og igen handler det ikke for ham om at få eller mangle eller se en far, det har han. Men om at se hvad han er kommet af og det tror jeg alle mennesker har brug for.

Knus Eva.

Det glæder mig, at du ikke har mødt noget negativt i forhold til dit donorbarn.

At du føler, at du mangler kendskab til nogel af byggestenene giver helt klart mening for mig. Det må være en mærkelig situation. Som helt klart vil være svært at sluge.

KaMa skriver:

Uanset om man vælger anonym donor eller åben donor kommer det aldrig til at have noget med pinlighed at gøre.

Det ord kan jeg ikke få til at passe ind nogen steder. Det er vist alene et udtryk for din egen opfattelse.

Der er heldigvis lavet internationale undersøgelser som viser, at donorbørn ikke er ringere stillet psykisk og socialt end andre børn. Var barnet ramt af livslange identitetskriser, er jeg sikker på, at det ville fremgå af sådanne undersøgelser.

En eller anden form for identitetskrise vil der selvfølgelig komme. Det er vi enige om. Andet ville være naivt at tro. Den krise tror jeg dog også ville komme, hvis barnet havde de oplysninger, som er til rådighed ved en åben donor. I hvert fald i en eller anden grad.

Barnet kan gå med en forestilling om, at ved det. 18. år skal der ansigt på dens "far". En åben donor er i sin fulde ret til at frabede sig kontakt med barnet. Han kan nøjes med at sædbanken udleverer oplysningsark omkring hans helbred, udseende og familieforhold. Skuffelser og forventninger kan hurtig drukne i intensionerne om at kende sit ophav, vurderer jeg.  

Det er et brandfarligt emne, når man taler sæddonor - åbne eller anonyme. Udtalelser som dine forsikrer mig om, at jeg som mor til en donorbarn får en stor opgave med at bane vejen for forståelse og accept.

Jeg naevnte det kun fordi du naevnte det som en grund til din mening i et af dine indlaeg:'Jeg tænker mere, at jeg vil skåne barnet for nogle forventninger om, at den kan møde "far", når den bliver 18 år. Samt det pinagtige i, at møde mand, som aldrig blev far.'

Der er ingen videnskabelig eller psykologisk baggrund, som jeg har hort om, som viser at man skaaner et barn ved at vaelge anonym donor?

Men nu handler det jo ikke om at mangle en far...men om at mangle sin historie, en del af sig selv.

Du er en af få der ikke har manglet att få alle brikker sat på plads, heldigt for dig. Men det ændrer desværre ikke ved at mange mennesker er vokset op med en mangel i forhold til egen identitet. Havde alle donorer været åbne og ønsker man ikke åbne den bog, så kan man jo lade være, og det ville ikke skade nogen. Det gør det nu for mange, mange donorbørn.

Knus Eva

Ups. det var ment i forhold til dette indlaeg

Enig. Jeg har en bekendt som arbejder med det og har det derfor lidt inde paa livet og i folge hende er det mere undtagelsen end reglen at donorborn ikke onsker at kende til sit biologiske ophav. Men dejligt for undtagelser

Eva skriver:

Al respekt herfra...det er det helt rigtige du gør....kunne jeg ændre en eneste ting i mit liv, så var det min søns liv, hans historie og give ham muligheden for at leve som et helt menneske.

Den beslutning jeg tog blev  for over 13 år siden, den blev hans skæbne. Det er ikke en beslutning man skal tage på andre menneskers liv og da slet ikke på et af de mennesker man elsker højest og højere end alt andet....ens børn.

Så Dorthe...håber du fortæller alle du kan om dit valg og hvorfor, mange tænker ikke så langt og jeg gjorde desværre ikke dengang jeg som 21 årig kvinde blev befrugtet med donorsæd...

knus til dig..

Eva

Tak Eva  Du har helt ret og jeg har er meget åben over for andre og fortæller gerne om mit valg til de kvinder der står i samme situation som mig og er i tvivl...den tvivl SKAL man nemlig lytte til!

Jeg er ked af, at du plages af dårlig samvittighed, men tænk på at dengang for 13 år siden havde du ikke andre muligheder for en åben donor alligevel.

Din historie bekræfter mig kun i, at jeg har gjort det rigtige - omstændighederne taget i betragtning!

Stort kram

Dorthe

KaMa skriver:

Tak Linda.

Det er jo en rejse med mange bump på vejen. Fertilitetsbehandling trækker tænder ud, så jeg nærmer mig det med æresfrygt.

Flot du klarer dig alene med lille baby. Har stor respekt for enlige mødre med spædbørn, og håber jeg er lige så sej - det skal jeg være

I følge mine søstre, så kunne de ikke klare det uden deres stik-i-rend-mænd, som også gerne tager en nattevagt, når baby ikke vil sove.

Tror det handler om forventninger. Jeg har INGEN til at klare noget for mig. Så indstillngen er nok en anden.

hejsa

vil bare lige sende dig et klap på skulderen, for jeg synes bestemt ideen om donorbørn er fantastisk.

grunden til jeg har valgt at citere denne del er pga, det du skriver om dine søstre.

hvis man (som dig) på forhånd ved at man skal være alene, og aldrig har prøvet andet. så vil det ikke føles mere hårdt end den mor der har en mand ved sin side. det er nogle andre problemer, nogle andre bekymringer.... men kærligheden til den lille størrelse er nøjagtigt den samme. så tro mig.... det skal du nok klare

mange hilsner Lone.... som tidligere var alene mor til 3... men nu er mor til 4 (og ikke længere alene)

Milla-Victoria's mor skriver:

Hejsa

Jeg er en af dem der overvejer det ret kraftigt!! Har sat mig for at hvis jeg ikke finder manden i mit liv inden for et års tid, så er det en optimal løsning for mig for at gøre min datter til storesøster

Hvordan har du det med det?? Det er da virkeligt spændende

Hvor længe er der gået siden du tog beslutningen, til at du i morgen skal i gang med behandlingen??

Jeg overvejer en åben doner. Men der er jo både fordele og ulemper ved både åben og lukket doner

Jeg krydser alt for at det lykkedes i første omgang

Knus Pernille

Jeg ville til hver en tid vælge en åben donor - for barnets skyld!!Det har jeg selv gjort

Knus Dorthe

15 + 2

KaMa skriver:

Uanset om man vælger anonym donor eller åben donor kommer det aldrig til at have noget med pinlighed at gøre.

Det ord kan jeg ikke få til at passe ind nogen steder. Det er vist alene et udtryk for din egen opfattelse.

Der er heldigvis lavet internationale undersøgelser som viser, at donorbørn ikke er ringere stillet psykisk og socialt end andre børn. Var barnet ramt af livslange identitetskriser, er jeg sikker på, at det ville fremgå af sådanne undersøgelser.

En eller anden form for identitetskrise vil der selvfølgelig komme. Det er vi enige om. Andet ville være naivt at tro. Den krise tror jeg dog også ville komme, hvis barnet havde de oplysninger, som er til rådighed ved en åben donor. I hvert fald i en eller anden grad.

Barnet kan gå med en forestilling om, at ved det. 18. år skal der ansigt på dens "far". En åben donor er i sin fulde ret til at frabede sig kontakt med barnet. Han kan nøjes med at sædbanken udleverer oplysningsark omkring hans helbred, udseende og familieforhold. Skuffelser og forventninger kan hurtig drukne i intensionerne om at kende sit ophav, vurderer jeg.  

Det er et brandfarligt emne, når man taler sæddonor - åbne eller anonyme. Udtalelser som dine forsikrer mig om, at jeg som mor til en donorbarn får en stor opgave med at bane vejen for forståelse og accept.

Det er ikke helt rigtigt, at donor kan frabede sig kontakt...han er forpligtet til et møde hvis barnet ønsker det. Hvad der derefter sker er op til barnet og donor...til gengæld har barnet ikke krav på at møde den øvrige familie på donors side

Jeg tror det er vigtigt, at forberede og inddrage sit barn (når det er modent til det) i den beslutning der førte til at mor valgte den beslutning...åben eller anonym.

Som jeg har skrevet før så er en far meget mere end biologi og fordi der kommer navn på donor betyder det ikke, at barnet så pludseligt har fået en far. Her er mit job som mor jo også at jeg støtter mit barn i opvæksten og forbereder ham/hende på, at selvom han/hun senere kan møde den biologiske far betyder det ikke nødvendigvis at det fører til den helt store genforening.

Men jeg tror det er vigtigt for alle mennesker, at vi har brug for at vide hvor vi kommer fra, hvem vi ligner fysisk og psykisk og andre eksistentielle spørgsmål...det ligger iboet i alle mennesker.

Miamaja skriver:

Jeg naevnte det kun fordi du naevnte det som en grund til din mening i et af dine indlaeg:'Jeg tænker mere, at jeg vil skåne barnet for nogle forventninger om, at den kan møde "far", når den bliver 18 år. Samt det pinagtige i, at møde mand, som aldrig blev far.'

Der er ingen videnskabelig eller psykologisk baggrund, som jeg har hort om, som viser at man skaaner et barn ved at vaelge anonym donor?

Årrrh nu forstår jeg. Du tænkte, at når jeg skrev pinagtigt, så var det det samme som pinligt. Det mente jeg bestemt ikke. Jeg mener, at det kan være smertefuldt for barnet at møde en mand, som aldrig bliver far.

Angående undersøgelser om anonyme donor. Så vidt jeg kan forstå på undersøgelsen, er der tale om anonyme donor. Det er nu en gang sådan det startede. Først i nyere tid har man haft åben donor. Har googlet på livet løs, men kan desværre ikke finde undersøgelsen.

Jeg er lige kommet hjem fra klinikken og fik en laaang snak med sygeplejerske og læge, som har arbejdet med fertilitet i ca. 30 år.

Lægen var ret afklaret mht anonyme donor (skal han jo være med det arbejde). Han sagde blandt andet, at de oplysninger åbne donor tilbyder er så sparsomme - og man bestemt aldrig skal forvente, at en donor ville mødes med barnet. Så han mente ikke, at det var så fuldendt for barnet at få de oplysninger.

Han fortalte, at barnet normalt i 12-14 års alderen begynder at gøre sig tanker om biologisk ophav. I den alder er 4-6 år meget længe at gå og vente på oplysningerne. Som 18-årig vil barnet højst sandsynlig have affundet sig med situationen.

Hans udtalelser underbyggede mine egne forestillinger. At fortælle et barn, at det som 18-årig vil få afklaring omkring sit biologiske ophav kan holde liv i en følelse af at være ukomplet. Er også bange for, at der vil blive bygget nogle urealistiske forventninger op om at få en far.

Så vil jeg hellere have, at barnet fra start af er helt klar over, at donor er ukendt for fertilitetsklinikken, mor og den selv. Det er en afklaring i sig selv.

Jeg anerkender dog fuldt ud, at andre kvinder vælger åbne donor. Der er altid for og imod. Jeg synes, at de som mener, at anonyme donor skulle forbydes, skal gøre sig klart, hvad det indebærer med åben donor. Der er jo slet ikke tale om, at barnet kommer til at kende donor. Det er en bunke oplysninger om hans familie, helbred og uddannelse der bliver til rådighed. Er det overhovedet nok til at få barnet til at føle sig komplet? Jeg tror det ikke.

dorthemus skriver:

Det er ikke helt rigtigt, at donor kan frabede sig kontakt...han er forpligtet til et møde hvis barnet ønsker det. Hvad der derefter sker er op til barnet og donor...til gengæld har barnet ikke krav på at møde den øvrige familie på donors side

Jeg tror det er vigtigt, at forberede og inddrage sit barn (når det er modent til det) i den beslutning der førte til at mor valgte den beslutning...åben eller anonym.

Som jeg har skrevet før så er en far meget mere end biologi og fordi der kommer navn på donor betyder det ikke, at barnet så pludseligt har fået en far. Her er mit job som mor jo også at jeg støtter mit barn i opvæksten og forbereder ham/hende på, at selvom han/hun senere kan møde den biologiske far betyder det ikke nødvendigvis at det fører til den helt store genforening.

Men jeg tror det er vigtigt for alle mennesker, at vi har brug for at vide hvor vi kommer fra, hvem vi ligner fysisk og psykisk og andre eksistentielle spørgsmål...det ligger iboet i alle mennesker.

Vidste ikke at barnet havde ret til et møde. Det er da fint, synes jeg. Så er man i hvert fald sikret, at se ham live.

Hvor må det være mærkeligt, at være donor og 18 år efter skulle møde sit afkom. Sygeplersken sagde i dag, at det måtte være mærkeligt for hans kone og egne børn.

Hvis det blev ulovligt med anonyme donor, så er det lige før, at der vil komme mangel på sæddonor, tror jeg. Det kræver i hvertfald mange flere overvejelser fra donors side.