Donorbørn

Jeg har et barn vha anonym donor og jeg vil på ingen måde anbefale denne måde at lave børn på...jeg synes det er synd for barnet at man bevidst fratager dem muligheden for at finde halvdelen af dem selv...det handler ikke om at mangle omsorg og kærlighed, men mere om at mangle en identitet eller gen-historie, som jeg før har kaldt det.

Skal man lave børn uden en mand, så vælg kendt donor for barnet skyld...alt andet synes jeg er forfærdeligt.

Jeg har fortrudt så mange gange.

Knus Eva.

Eva skriver:

Jeg har et barn vha anonym donor og jeg vil på ingen måde anbefale denne måde at lave børn på...jeg synes det er synd for barnet at man bevidst fratager dem muligheden for at finde halvdelen af dem selv...det handler ikke om at mangle omsorg og kærlighed, men mere om at mangle en identitet eller gen-historie, som jeg før har kaldt det.

Skal man lave børn uden en mand, så vælg kendt donor for barnet skyld...alt andet synes jeg er forfærdeligt.

Jeg har fortrudt så mange gange.

Knus Eva.

Er det dit første barn, som er donorbarn? Jeg tror, at det bliver svære, når man har børn med og uden fædre.

Det er forfærdelig trist, at du fortryder, synes jeg. Havde du ikke ikke brugt nok tid på at tænke det igennem? Der er selvfølgelig ting, man ikke kan forberede sig på før en graviditet.

En åben donor giver barnet en mulighed for at få nogle svar på genetiske spørgsmål. Jeg tænker mere, at jeg vil skåne barnet for nogle forventninger om, at den kan møde "far", når den bliver 18 år. Samt det pinagtige i, at møde mand, som aldrig blev far.

Hvor stort et problem det bliver, at far er en sæddonor kommer også meget an på barnet. Nogle vil være mere optaget af det end andre. Kun tiden kan vise, hvordan mit barn vil reagere. Jeg må støtte, så godt jeg kan.

Mange børn med fædre lider også afsavn. Man kan ikke gardere sig. Kun gøre alt for, at det ikke skal gå skævt for det lille liv.

KaMa skriver:

Er det dit første barn, som er donorbarn? Jeg tror, at det bliver svære, når man har børn med og uden fædre.

Det er forfærdelig trist, at du fortryder, synes jeg. Havde du ikke ikke brugt nok tid på at tænke det igennem? Der er selvfølgelig ting, man ikke kan forberede sig på før en graviditet.

En åben donor giver barnet en mulighed for at få nogle svar på genetiske spørgsmål. Jeg tænker mere, at jeg vil skåne barnet for nogle forventninger om, at den kan møde "far", når den bliver 18 år. Samt det pinagtige i, at møde mand, som aldrig blev far.

Hvor stort et problem det bliver, at far er en sæddonor kommer også meget an på barnet. Nogle vil være mere optaget af det end andre. Kun tiden kan vise, hvordan mit barn vil reagere. Jeg må støtte, så godt jeg kan.

Mange børn med fædre lider også afsavn. Man kan ikke gardere sig. Kun gøre alt for, at det ikke skal gå skævt for det lille liv.

Han er mit første barn og han har en far og mangler ingen far, hverken socialt eller følelsesmæssigt. Han ville bare gerne se hvad han kom af, vide noget...han er super til matematik og har lange ben, bare eksempler og det er ikke fra hans moar.. men han føler han mangler at få vished om den ene halvdel. Hvis man vælger åben og barnet ikke mangler den viden kan man jo bare lade det være ved det, men vil barnet så har du  ingen mulighed og du kan aldrig vide om lige netop dit barn ville ønske at vide mere.

Jeg skriver netop det her fordi jeg tror mange ikke tænker så langt...de tænker bare han får kærlighed og omsorg og mandlige rollemodeller så går det...men det er noget langt mere grundlæggende det handler om, nemlig viden og vished omkring sig selv og sin arv i form af genetik....jeg forstår ikke det er lovligt at lave børn sådan, for det er bestemt ikke barnets tarv.

Knus Eva...

Eva skriver:

Han er mit første barn og han har en far og mangler ingen far, hverken socialt eller følelsesmæssigt. Han ville bare gerne se hvad han kom af, vide noget...han er super til matematik og har lange ben, bare eksempler og det er ikke fra hans moar.. men han føler han mangler at få vished om den ene halvdel. Hvis man vælger åben og barnet ikke mangler den viden kan man jo bare lade det være ved det, men vil barnet så har du  ingen mulighed og du kan aldrig vide om lige netop dit barn ville ønske at vide mere.

Jeg skriver netop det her fordi jeg tror mange ikke tænker så langt...de tænker bare han får kærlighed og omsorg og mandlige rollemodeller så går det...men det er noget langt mere grundlæggende det handler om, nemlig viden og vished omkring sig selv og sin arv i form af genetik....jeg forstår ikke det er lovligt at lave børn sådan, for det er bestemt ikke barnets tarv.

Knus Eva...

Man skal bestemt ikke underkende menneskets behov for at kende sit genetiske ophav. Ellers ville programmer, hvor børn med tvhold rejser rundt i hele verden for at finde bio-forældre jo ikke være så populære.

Kan sagens se din argumentation. Det må være mærkeligt at få egenskaber, som er ukendte fra den kendte familie.

Nogle gange tror jeg bare, at det bliver tillagt lidt for meget. Tænk på hvor mange fædre der uden at vide det ikke er biologisk far, og alligevel findes der masser af ligheder. Det handler også meget om miljø og hvad man vil se.

Igen du HAR prøvet det, jeg har ikke endnu. Så du ved det jo bedre end mig.

Bliver lidt trist, når jeg møder holdningen om, at det ikke burde være lovligt. Jeg skal dog vende mig til den slags udtalelser, for dem vil jeg nok altid møde, når jeg har valgt denne her løsning.

KaMa skriver:

Tak Linda.

Det er jo en rejse med mange bump på vejen. Fertilitetsbehandling trækker tænder ud, så jeg nærmer mig det med æresfrygt.

Flot du klarer dig alene med lille baby. Har stor respekt for enlige mødre med spædbørn, og håber jeg er lige så sej - det skal jeg være

I følge mine søstre, så kunne de ikke klare det uden deres stik-i-rend-mænd, som også gerne tager en nattevagt, når baby ikke vil sove.

Tror det handler om forventninger. Jeg har INGEN til at klare noget for mig. Så indstillngen er nok en anden.

Selvfølgelig klarer du det, for det handler som du selv siger helt og holdent om forventninger jeg er ikke ked af at være alene med min datter, for det har jeg hele tiden vidst at jeg ville blive, så derfor er jeg gået ind til "opgaven" med åbent sind. Det er jo som man selv gør det til, tror jeg. 

Jeg emner altså også at det burde være ulovligt med anonyme donore! For børnenes skyld, udelukkende! Et barn forventer ikke, at faren skal være som enf ar for dem, når man fortæller dem hvordan det er foregået, men kan derimod meget nemt mangle at vide hvor de kommer fra! Tænk på at du ALDRIG kan gøre det om hvis dit barn bliver meget frustreret og virkelig har et dybt og inderligt behov for at vide, hvor det kommer fra, andet end fra dig! Jeg synes du skal lytte til Eva og tænke over det en ekstra gang Held og lykke med det! Håber det lykkes for dig snart!

Du skal da snakke med min moster Dorthemus herinde. Hun er i samme situation som dig, bare 15 uger henne nu.

Tillykke med at du skal igang!!!

Jeg er én af dem der har "taget skeen i egen hånd" og blevet insemineret med donorsæd.

Jeg valgte først anonym donor, men efter grundig selvransagning og samtaler med venner, familie og Stork Klinik sprang jeg fra fertillitetsbehandlingen på Riget og blev insemineret med en åben donor i stedet for.....Og dét har jeg bestemt ikke fortrudt!

Jeg mener, at når man tager beslutninger på et andet menneskes vegne - med så vidtrækkende konsekvenser for deres liv - så skylder man dem at have gennemtænkt tingene grundigt inden.

Mit barn får en mulighed for at få oplysninger på sin biologiske far og evt. møde ham...hvis han/hun ønsker det som voksen.

Det er langt fra sikkert at han/hun får behov for det, men muligheden er der og det er vigtigt for mig som kommende mor, at give den mulighed til mit barn.

Men jeg håber stadig, at jeg vil møde en sød og kærlig kæreste der også vil være en sød og kærlig far for mit barn.

At være far er meget mere end biologi

Knus Dorthe

15 + 1

Ansemusen skriver:

Jeg emner altså også at det burde være ulovligt med anonyme donore! For børnenes skyld, udelukkende! Et barn forventer ikke, at faren skal være som enf ar for dem, når man fortæller dem hvordan det er foregået, men kan derimod meget nemt mangle at vide hvor de kommer fra! Tænk på at du ALDRIG kan gøre det om hvis dit barn bliver meget frustreret og virkelig har et dybt og inderligt behov for at vide, hvor det kommer fra, andet end fra dig! Jeg synes du skal lytte til Eva og tænke over det en ekstra gang Held og lykke med det! Håber det lykkes for dig snart!

Ja, man skal tænke sig godt om. Og man skal finde ud af, hvad man bedst kan stå inde for. De overvejelser har jeg gjort. Evas holdning kender jeg godt. Mange deler den opfattelse. Så det ændrer ikke på min beslutning.

I øvrigt er det ikke muligt at bruge åben donor på fertilitetsklinikker, hvor læger arbejder. Jeg skal bruge en læge til min behandling, da jeg i forvejen har fertilitetsproblemer. Så åben donor har aldrig været aktuelt for mig.

Jeg vil dog mene, at hvis jeg brændende ønskede mig åben donor, så kunne jeg nok finde en løsning på det. Så det skal ikke være en undskyldning.

KaMa skriver:

Man skal bestemt ikke underkende menneskets behov for at kende sit genetiske ophav. Ellers ville programmer, hvor børn med tvhold rejser rundt i hele verden for at finde bio-forældre jo ikke være så populære.

Kan sagens se din argumentation. Det må være mærkeligt at få egenskaber, som er ukendte fra den kendte familie.

Nogle gange tror jeg bare, at det bliver tillagt lidt for meget. Tænk på hvor mange fædre der uden at vide det ikke er biologisk far, og alligevel findes der masser af ligheder. Det handler også meget om miljø og hvad man vil se.

Igen du HAR prøvet det, jeg har ikke endnu. Så du ved det jo bedre end mig.

Bliver lidt trist, når jeg møder holdningen om, at det ikke burde være lovligt. Jeg skal dog vende mig til den slags udtalelser, for dem vil jeg nok altid møde, når jeg har valgt denne her løsning.

Det er vist her man skal sige, du skal saette dig i barnets sted og ikke i din egen  Ja, det er meget nemt at laese ud fra det du skriver, at det hele handler om dig, dig, dig og meget lidt om selve barnet og dens rettigheder. Og at saette dit ufodte barn i fremtidig  identitetskrise pg.a eventuelle 'pinligheder' og muligvis skuffede forventninger, er direkte uvidende og egoistisk mener jeg. Det synes jeg er dybt tragisk paa barnets vegne, at man som fremtidig foraeldre saa nemt kan bagatelisere den anden biologiske halvdel af sit barn.

Hvis du undersoger lidt omkring den viden der er omkring identitet, vil du hurtigt se at den biologiske del er lige saa vigtig som den emotionelle/sociale. Dvs. man kan ikke bare onske den del vaek, fordi man ikke selv synes den er vigtig nok.

Alle burde have retten til at kende sit ophav, hvad det saa end maatte indebaere af pinligheder. Det er en menneskeret synes jeg. Og det er langt bedre for et barn/menneske at faa svar paa en ganske naturlig ting som sit biologiske ophav end at spekulere resten af sit liv hvor den anden del af sit fysiske jeg kommer fra. For det er realiteten for anonyme donor born!

Hvis man kender sit eget ophav, tager man disse ting ganske for givet og man kan ikke selv saette sig ind i situationen, men man burde da for barnets skyld give den retten til at vaelge senere selv. Det er nu engang barnet det drejer sig om og ikke en selv.

Jeg synes det er dybt forkasteligt at det stadig er lovligt, for jeg har endnu ikke hort til et eneste donor barn som hellere ville undgaa pinligheder m.m end at faa svar paa en del af deres sporgsmaal om dem selv. Hvad det saa end maatte vaere, saa de kan faa ro i sjaelen og deres liv.