Donorbørn

dorthemus skriver:

Jeg er én af dem der har "taget skeen i egen hånd" og blevet insemineret med donorsæd.

Jeg valgte først anonym donor, men efter grundig selvransagning og samtaler med venner, familie og Stork Klinik sprang jeg fra fertillitetsbehandlingen på Riget og blev insemineret med en åben donor i stedet for.....Og dét har jeg bestemt ikke fortrudt!

Jeg mener, at når man tager beslutninger på et andet menneskes vegne - med så vidtrækkende konsekvenser for deres liv - så skylder man dem at have gennemtænkt tingene grundigt inden.

Mit barn får en mulighed for at få oplysninger på sin biologiske far og evt. møde ham...hvis han/hun ønsker det som voksen.

Det er langt fra sikkert at han/hun får behov for det, men muligheden er der og det er vigtigt for mig som kommende mor, at give den mulighed til mit barn.

Men jeg håber stadig, at jeg vil møde en sød og kærlig kæreste der også vil være en sød og kærlig far for mit barn.

At være far er meget mere end biologi

Knus Dorthe

15 + 1

 

 

 

Dorthe, hvor blev jeg glad for at hore det!!!! Tillykke rigtig mange gange med barnet og den gave du har givet dit barn, ved at vaelge aaben donor. Det er stort

Miamaja skriver:

Dorthe, hvor blev jeg glad for at hore det!!!! Tillykke rigtig mange gange med barnet og den gave du har givet dit barn, ved at vaelge aaben donor. Det er stort

Tak! Jeg har også tænkt mange gange siden jeg fandt ud af at jeg var gravid: Gudskelov at jeg lyttede til min mavefornemmelse - ville være blevet så ked af det på mit barns vegne hvis jeg havde valgt den anden løsning.

Knus Dorthe

Jeg er barn af en anonym donor og jeg mener bestemt ikke det er synd for mig. Jeg ved min biologiske far er sund og rask for ellers var han blevet kasseret, og det er alt jeg har behov for at vide om mit genetiske ophav. Jeg er glad for han er anonym, saa i tilfaelde af, jeg ville vide hvem han var, saa vil det ikke vaere muligt. Paa  den maade kan jeg ikke opsoege ham, han har jo aldrig haft til hensigt at faa et barn., Men har bare ville hjaelpe nogle som ikke var istand til at faa et barn selv. Jeg tror det vil vaere et stoerre nederlag for et barn at faa at vide at den biologiske far ikke vil have noget at goere med en.

Jeg har nu ogsaa haft en far som jeg har set som min egen, saa jeg har ikke manglet en faderfigur.

Camilla

Jeg vil gerne støtte op omkring trådstarter, i forhold til hendes valg med anonym donor.

Jeg syntes det er det rigtige valg, hvis man står med det, fordi det ikke er en 'far', man får papir på. Man får et navn, som man kan få udleveret og det vil være en falsk far, - er jeg i hvertfald bange for. Der går jeg mere ind for ano-donor

Millepus skriver:

Jeg er barn af en anonym donor og jeg mener bestemt ikke det er synd for mig. Jeg ved min biologiske far er sund og rask for ellers var han blevet kasseret, og det er alt jeg har behov for at vide om mit genetiske ophav. Jeg er glad for han er anonym, saa i tilfaelde af, jeg ville vide hvem han var, saa vil det ikke vaere muligt. Paa  den maade kan jeg ikke opsoege ham, han har jo aldrig haft til hensigt at faa et barn., Men har bare ville hjaelpe nogle som ikke var istand til at faa et barn selv.

Jeg har nu ogsaa haft en far som jeg har set som min egen, saa jeg har ikke manglet en faderfigur.

 

Camilla

Tak for dit input

dorthemus skriver:

Tak! Jeg har også tænkt mange gange siden jeg fandt ud af at jeg var gravid: Gudskelov at jeg lyttede til min mavefornemmelse - ville være blevet så ked af det på mit barns vegne hvis jeg havde valgt den anden løsning.

Knus Dorthe

Al respekt herfra...det er det helt rigtige du gør....kunne jeg ændre en eneste ting i mit liv, så var det min søns liv, hans historie og give ham muligheden for at leve som et helt menneske.

Den beslutning jeg tog blev  for over 13 år siden, den blev hans skæbne. Det er ikke en beslutning man skal tage på andre menneskers liv og da slet ikke på et af de mennesker man elsker højest og højere end alt andet....ens børn.

Så Dorthe...håber du fortæller alle du kan om dit valg og hvorfor, mange tænker ikke så langt og jeg gjorde desværre ikke dengang jeg som 21 årig kvinde blev befrugtet med donorsæd...

knus til dig..

Eva

Millepus skriver:

Jeg er barn af en anonym donor og jeg mener bestemt ikke det er synd for mig. Jeg ved min biologiske far er sund og rask for ellers var han blevet kasseret, og det er alt jeg har behov for at vide om mit genetiske ophav. Jeg er glad for han er anonym, saa i tilfaelde af, jeg ville vide hvem han var, saa vil det ikke vaere muligt. Paa  den maade kan jeg ikke opsoege ham, han har jo aldrig haft til hensigt at faa et barn., Men har bare ville hjaelpe nogle som ikke var istand til at faa et barn selv. Jeg tror det vil vaere et stoerre nederlag for et barn at faa at vide at den biologiske far ikke vil have noget at goere med en.

Jeg har nu ogsaa haft en far som jeg har set som min egen, saa jeg har ikke manglet en faderfigur.

 

Camilla

Men nu handler det jo ikke om at mangle en far...men om at mangle sin historie, en del af sig selv.

Du er en af få der ikke har manglet att få alle brikker sat på plads, heldigt for dig. Men det ændrer desværre ikke ved at mange mennesker er vokset op med en mangel i forhold til egen identitet. Havde alle donorer været åbne og ønsker man ikke åbne den bog, så kan man jo lade være, og det ville ikke skade nogen. Det gør det nu for mange, mange donorbørn.

Knus Eva

Den var til miamaja

Uanset om man vælger anonym donor eller åben donor kommer det aldrig til at have noget med pinlighed at gøre.

Det ord kan jeg ikke få til at passe ind nogen steder. Det er vist alene et udtryk for din egen opfattelse.

Der er heldigvis lavet internationale undersøgelser som viser, at donorbørn ikke er ringere stillet psykisk og socialt end andre børn. Var barnet ramt af livslange identitetskriser, er jeg sikker på, at det ville fremgå af sådanne undersøgelser.

En eller anden form for identitetskrise vil der selvfølgelig komme. Det er vi enige om. Andet ville være naivt at tro. Den krise tror jeg dog også ville komme, hvis barnet havde de oplysninger, som er til rådighed ved en åben donor. I hvert fald i en eller anden grad.

Barnet kan gå med en forestilling om, at ved det. 18. år skal der ansigt på dens "far". En åben donor er i sin fulde ret til at frabede sig kontakt med barnet. Han kan nøjes med at sædbanken udleverer oplysningsark omkring hans helbred, udseende og familieforhold. Skuffelser og forventninger kan hurtig drukne i intensionerne om at kende sit ophav, vurderer jeg.  

Det er et brandfarligt emne, når man taler sæddonor - åbne eller anonyme. Udtalelser som dine forsikrer mig om, at jeg som mor til en donorbarn får en stor opgave med at bane vejen for forståelse og accept.

KaMa skriver:

Uanset om man vælger anonym donor eller åben donor kommer det aldrig til at have noget med pinlighed at gøre.

Det ord kan jeg ikke få til at passe ind nogen steder. Det er vist alene et udtryk for din egen opfattelse.

Der er heldigvis lavet internationale undersøgelser som viser, at donorbørn ikke er ringere stillet psykisk og socialt end andre børn. Var barnet ramt af livslange identitetskriser, er jeg sikker på, at det ville fremgå af sådanne undersøgelser.

En eller anden form for identitetskrise vil der selvfølgelig komme. Det er vi enige om. Andet ville være naivt at tro. Den krise tror jeg dog også ville komme, hvis barnet havde de oplysninger, som er til rådighed ved en åben donor. I hvert fald i en eller anden grad.

Barnet kan gå med en forestilling om, at ved det. 18. år skal der ansigt på dens "far". En åben donor er i sin fulde ret til at frabede sig kontakt med barnet. Han kan nøjes med at sædbanken udleverer oplysningsark omkring hans helbred, udseende og familieforhold. Skuffelser og forventninger kan hurtig drukne i intensionerne om at kende sit ophav, vurderer jeg.  

Det er et brandfarligt emne, når man taler sæddonor - åbne eller anonyme. Udtalelser som dine forsikrer mig om, at jeg som mor til en donorbarn får en stor opgave med at bane vejen for forståelse og accept.

Jeg har ALDRIG mødt noget negativt i forhold til mit donorbarn, aldrig...men jeg kan selv se og mærke at det ville være optimalt hvis jeg kunne fortælle om min søns byggesten...og igen handler det ikke for ham om at få eller mangle eller se en far, det har han. Men om at se hvad han er kommet af og det tror jeg alle mennesker har brug for.

Knus Eva.

Millepus skriver:

Jeg er barn af en anonym donor og jeg mener bestemt ikke det er synd for mig. Jeg ved min biologiske far er sund og rask for ellers var han blevet kasseret, og det er alt jeg har behov for at vide om mit genetiske ophav. Jeg er glad for han er anonym, saa i tilfaelde af, jeg ville vide hvem han var, saa vil det ikke vaere muligt. Paa  den maade kan jeg ikke opsoege ham, han har jo aldrig haft til hensigt at faa et barn., Men har bare ville hjaelpe nogle som ikke var istand til at faa et barn selv. Jeg tror det vil vaere et stoerre nederlag for et barn at faa at vide at den biologiske far ikke vil have noget at goere med en.

Jeg har nu ogsaa haft en far som jeg har set som min egen, saa jeg har ikke manglet en faderfigur.

 

Camilla

Tak for dit syn på sagen

Det er præcis sådan jeg også tænker det. Den mand har aldrig haft til hensigt at få et barn. Så en konfrontation med de børn, han har hjulpet til verden tiltaler mig ikke.