Har ikke læst alle svarene. Men som mor til en teenager kan jeg fortælle at de færreste teenagere aner hvad de skal lave bare samme dag. De er yderst impulsive.
dertil, vil jeg sige at det er din partners børn. Det er deres hjem lige så meget som jeres. Det vil svare til at bede dine egne børn sige på forhånd hvis de lige ville hjem.
hvis min søns far havde sagt han ikke bare måtte dukke op men skulle melde ankomst dagen før, havde det begrænset enormt meget hvor meget de egentlig ses, særligt fordi “weekend samvær” ikke er fast længere hvis vores dreng har andre planer, så derfor bliver det ofte spontant og en “jeg tager lige forbi far”. (Og det sker også hvor far arbejder nat fx. Så spiser de morgenmad sammen og hygger, og til da spiser han mad med fars kæreste og hygger)
derudover tænker jeg at det kan skabe enormt meget splid, hvis du kræver det, da jeg da ihvertfald i din mands situation hvis det var mig, var blevet rasende, og følt der blev både blev gjort forskel på dine/mine børn men også at dine børn hører hjemme der men ikke mine. Det kan skabe enormt mange tanker og splid, sårede følelser og er generelt et sårbart emne at bringe op, netop fordi det er hans børn.
jeg tænker at det er enormt vigtigt i en sammenbragt familie, særligt med børn der ikke bor fast i hjemmet, at de ved og mærker at de er lige så velkomne og hører lige så meget hjemme der som de børn der bor der til hverdag.
Jeg forstår udemærket din situation, og dit behov ts. Men det er ikke børnenes behov, eller tarv. Og børnene kommer altid først.
så jeg ville bestemt overveje hvis jeg var dig, om det er det rette tidspunkt at flytte sammen nu, hvis det er sådan du har det og så voldsomt det vil påvirke dig at hans børn (selvfølgelig) kan komme og gå som de vil i deres eget hjem.
du ser det selvsagt fra dit perspektiv, men tror du skal veje om du egentlig kan sætte hans børn over dig selv? For store børn eller ej, er de børn, og deres bedste er det vigtigste. Og ja, der kommer bare andre normer når børnene bliver store, selvom vi andre synes det er normalt lige at skrive hey jeg kommer i morgen er det ok, så tænker en teenager kun fra næse til mund oftest, og det hører den alder til at leve impulsivt - det er kun godt.
jeg kan sige så meget, at blev det du siger stillet op for min søn af hans far og hans kæreste, var han blevet enormt ked af det og følt sig fravalgt, og uvelkommen. Det betyder alverden for ham at vide han altid er velkommen. Min søn taler ikke om sin “fars hjem og hjemme” han siger bare hjem om både mit og fars hjem, selvom han altid har boet i en 12-2 ordning hos mig. Og det er rart at vide, at det ikke er fars hjem, men hans hjem. Det er det i skal stile efter - at det er deres hjem og ikke “bare” jeres hjem. 