Min mand vil ikke have flere børn

Solsikke9 skriver:

Det ved jeg heller intet om. Jeg antager at hvis man får en abort og ikke er følelsesmæssigt påvirket af det, så er det fordi at en abort er ønsket og større end et ønske om et barn.
Jeg tænker at hvis man brændende ville have barnet, men vælger at få en abort af ukendte årsager og ikke føler noget som helst, så virker det ret off. 

Vi er alle forskellige og reagerer forskelligt. Størstedelen af mennesker som ønsker et barn men er tvunget til at få en abort vil dog være følelsesmæssigt påvirket på den ene eller anden måde og det tager jeg udgangspunkt samt OP’ situation. 

Synes du skal læse de andre svar jeg har skrevet så jeg ikk behøver gentage mig selv. 

Tin skriver:

Men du vil så hellere gå imod din egen vilje? Hvorfor har han mere ret til at tage beslutningen end hun har? Hvorfor er det mere vigtigt at han IKKE vil have barnet, end at hun GERNE VIL?

 

Synes det er en underlig tankegang, at du aldrig ville gå imod hans vilje... det er vel for pokker et fælles uheld, med lige meget ansvar både før, under og efter en beslutning!

Og jeg synes det er en underlig tankegang, at trodse en fars ønske om, ikke at få flere børn. 

Jeg synes egentlig også det gør en forskel på hvem der skal have sin vilje, at det slet ikke var hensigten at blive gravid (medmindre ts selvfølgelig har haft en skjult agenda og håbet at manden ville tilgive). Hvorfor er det pludselig SÅ vigtigt at beholde graviditeten? At manden blot siger "Nej - få en abort", er selvfølgelig på ingen måde tilfredsstillende. Men hans nej bunder formentlig i noget som vejer tungt i beslutningen. Det kunne være økonomi, overskud, plads, de øvrige børn, diagnoser osv. Den dialog fortjener begge partner at have. 

Debatten kommer helt sikkert også an på, hvordan man ser på abort. Jeg synes ikke en abort, er jordens undergang (og nej jeg er bestemt ikke kold og kynisk. Jo, jeg har været igennem aborter) Slet ikke set i forhold til hvad der ellers ville være på spil; brud I forholdet, børn der skal igennem endnu et brud og et barn der er uønsket af sin far. 

Det jeg mener, er nok også bare, at jeg aldrig ville ødelægge mit ægteskab pga en uplanlagt graviditet (hvor den ene part er i mod). Der er for meget at tabe. For alle. Er ts i stand til at gamble om sit forhold og børn, så skal hun da beholde graviditeten. Længere er den ikke. 

GodKarma skriver:

Og jeg synes det er en underlig tankegang, at trodse en fars ønske om, ikke at få flere børn. 

Jeg synes egentlig også det gør en forskel på hvem der skal have sin vilje, at det slet ikke var hensigten at blive gravid (medmindre ts selvfølgelig har haft en skjult agenda og håbet at manden ville tilgive). Hvorfor er det pludselig SÅ vigtigt at beholde graviditeten? At manden blot siger "Nej - få en abort", er selvfølgelig på ingen måde tilfredsstillende. Men hans nej bunder formentlig i noget som vejer tungt i beslutningen. Det kunne være økonomi, overskud, plads, de øvrige børn, diagnoser osv. Den dialog fortjener begge partner at have. 

Debatten kommer helt sikkert også an på, hvordan man ser på abort. Jeg synes ikke en abort, er jordens undergang (og nej jeg er bestemt ikke kold og kynisk. Jo, jeg har været igennem aborter) Slet ikke set i forhold til hvad der ellers ville være på spil; brud I forholdet, børn der skal igennem endnu et brud og et barn der er uønsket af sin far. 

Det jeg mener, er nok også bare, at jeg aldrig ville ødelægge mit ægteskab pga en uplanlagt graviditet (hvor den ene part er i mod). Der er for meget at tabe. For alle. Er ts i stand til at gamble om sit forhold og børn, så skal hun da beholde graviditeten. Længere er den ikke. 

Men du tænker ikke, at faren gambler med forholdet og børnene, når han ikke engang vil snakke om tingene og bare vil have en abort?

Og han trodser da bestemt også et "ønske", da ts har et ønske om aldrig at få en abort..

Og hvis det slet ikke var hensigten at gøre sin kone gravid, så skulle manden nok have beskyttet sig bedre.. For mig virker det meget som en la-la/barnlig tilgang at have til tingene, at han gerne vil have den sjove del, men ikke tage ansvaret 

GodKarma skriver:

Og jeg synes det er en underlig tankegang, at trodse en fars ønske om, ikke at få flere børn. 

Jeg synes egentlig også det gør en forskel på hvem der skal have sin vilje, at det slet ikke var hensigten at blive gravid (medmindre ts selvfølgelig har haft en skjult agenda og håbet at manden ville tilgive). Hvorfor er det pludselig SÅ vigtigt at beholde graviditeten? At manden blot siger "Nej - få en abort", er selvfølgelig på ingen måde tilfredsstillende. Men hans nej bunder formentlig i noget som vejer tungt i beslutningen. Det kunne være økonomi, overskud, plads, de øvrige børn, diagnoser osv. Den dialog fortjener begge partner at have. 

Debatten kommer helt sikkert også an på, hvordan man ser på abort. Jeg synes ikke en abort, er jordens undergang (og nej jeg er bestemt ikke kold og kynisk. Jo, jeg har været igennem aborter) Slet ikke set i forhold til hvad der ellers ville være på spil; brud I forholdet, børn der skal igennem endnu et brud og et barn der er uønsket af sin far. 

Det jeg mener, er nok også bare, at jeg aldrig ville ødelægge mit ægteskab pga en uplanlagt graviditet (hvor den ene part er i mod). Der er for meget at tabe. For alle. Er ts i stand til at gamble om sit forhold og børn, så skal hun da beholde graviditeten. Længere er den ikke. 

Hvis man har ubeskyttet sex er siger man i hvertfald ja til muligheden for at gøre sin partner gravid, så trækker man sku ikke bare abort kortet, det koster både samfundet og ens partner, så igen hvis far ikke ønsker børn, så skal far jo så beskytte sig eller snakker med partner om beskyttelse

Fortvivlet skriver:

Hvis man har ubeskyttet sex er siger man i hvertfald ja til muligheden for at gøre sin partner gravid, så trækker man sku ikke bare abort kortet, det koster både samfundet og ens partner, så igen hvis far ikke ønsker børn, så skal far jo så beskytte sig eller snakker med partner om beskyttelse

Men det gælder også kvinden her. Hun har også et ansvar for at klappe af, inden hun hygger sig uden beskyttelse.

Og nogle af os kan godt lade logikken råde trods følelser og komme videre uden men.

Og at du skriver et sted at det er at slå et lille liv ihjel, det er stik imod, hvad vi i Danmark har valgt at definere som liv. Det er pt en parasit.

Hvad ts skal gøre ved jeg ikke. Jeg synes de begge har opført sig umodent og åndssvagt, og nu må hun vælge - potentielt mellem mand/kernefamilie og det 3. potentielle barn. Øv det er ikke sjovt for nogen.

Panther skriver:

Men det gælder også kvinden her. Hun har også et ansvar for at klappe af, inden hun hygger sig uden beskyttelse.

Og nogle af os kan godt lade logikken råde trods følelser og komme videre uden men.

Og at du skriver et sted at det er at slå et lille liv ihjel, det er stik imod, hvad vi i Danmark har valgt at definere som liv. Det er pt en parasit.

Hvad ts skal gøre ved jeg ikke. Jeg synes de begge har opført sig umodent og åndssvagt, og nu må hun vælge - potentielt mellem mand/kernefamilie og det 3. potentielle barn. Øv det er ikke sjovt for nogen.

Men det lyder som om kvinden (her ts) godt kan leve med valget om ubeskyttet sex og er klar til at tage ansvar for det der så er kommet ud af det, det er ts mand derimod ikke.

En parasit? For real og du påstår du ikke er kold og kynisk, det er et lille liv som er ved at blive skabt, sku ik en parasit, kunne være du skulle finde sammen med ts mand i lyder som om I tænker meget ens. "Pyt skidt vi får da bare en abort og kommer af med den lille parasit"

Fortvivlet skriver:

Men det lyder som om kvinden (her ts) godt kan leve med valget om ubeskyttet sex og er klar til at tage ansvar for det der så er kommet ud af det, det er ts mand derimod ikke.

En parasit? For real og du påstår du ikke er kold og kynisk, det er et lille liv som er ved at blive skabt, sku ik en parasit, kunne være du skulle finde sammen med ts mand i lyder som om I tænker meget ens. "Pyt skidt vi får da bare en abort og kommer af med den lille parasit"

Men det er da ligeså egoistisk af kvinden. Jeg forstår slet ikke den modstand der KUN er mod TS mand. 

Ja, det er ikke en fed besked at få, når man nu brændende ønsker sig et barn og ja, han burde have vist bedre inden han knaldede ubeskyttet med hende. Men jeg forstår simpelthen ikke hvordan det ene og alene er blevet til hans problem. 
Hvis jeg vidste min mand ikke ønskede et barn, selvom jeg gjorde, ville jeg da ikke knalde med ham velvidende jeg kunne blive gravid. 

Hvad hvis det er far der ønsker et barn? Han kan da ikke bare trække en graviditet ned over hovedet på sin kone. 

Det er en vildt uheldig og dum situation TS er havnet i og hende og hendes mand er nødt til at få talt ordentligt igennem hvilke konsekvenser denne graviditet kan have og hvordan de bedst kommer videre, enten sammen eller hver for sig. 

Jeg tror på at en abort sætter sine spor. Jeg har ikke prøvet det, men ved fra en veninde hvor svært det har været. Særligt fordi det var første barn og hun efterfølgende ikke kunne blive gravid. Men jeg tror også på at man godt kan få bearbejdet det, måske med lidt professionel hjælp og komme videre i sit liv og glædes over de børn TS, i det her tilfælde, har. 

Jeg håber virkelig at TS og hendes mand får talt det rigtig godt igennem og finder en fælles løsning. 

Fortvivlet skriver:

Men det lyder som om kvinden (her ts) godt kan leve med valget om ubeskyttet sex og er klar til at tage ansvar for det der så er kommet ud af det, det er ts mand derimod ikke.

En parasit? For real og du påstår du ikke er kold og kynisk, det er et lille liv som er ved at blive skabt, sku ik en parasit, kunne være du skulle finde sammen med ts mand i lyder som om I tænker meget ens. "Pyt skidt vi får da bare en abort og kommer af med den lille parasit"

“Parasitter er organismer, der lever på bekostning af andre ved at hente næring fra disse”

Et foster er vitterligt en parasit. Det har intet at gøre med at være kynisk - det er helt faktuelt sådan det er.

Og ja, hun er klar til det, men hun har da også ansvar for at have snakket det igennem med partneren inden det sker. Så havde hun vidst, at han ville ønske en abort, og så kunne hun have beskyttet sig. Ligeså vel som han burde have gjort. Hun har selv været med til at sætte sig i denne situation (med mindre han har sagt inden, at det var ok hvis hun blev gravid).

Det fine ved ikke at lade sine følelser overtage konstant er i øvrigt, at man ikke ender med at svine folk til så tit - fx ved at kalde dem kolde og kyniske og nedsættende sige at nogle mennesker fortjener hinanden :-)

GodKarma skriver:

Aldrig om jeg ville gennemføre en graviditet mod min mands vilje. 

Jeg kan godt forstå at du gerne vil have hans forståelse og en dialog hvor I begge kan komme til orde og i sammen kan reflektere. Det er nok det eneste du kan gøre lige nu. Gå i dialog om graviditeten. Giv ham tid til at tænke sig om og respekter hans holdning. Hans holdning er lige så rigtig som din. 

I sidste ende, så vælger du et foster frem for din mand. Det siger lidt om jeres forhold, at du er villig til at gennemfører uden din mands accept. 

At få en abort er ikke jordens undergang for alle. Tror faktisk det er de færreste som bliver ramt og skal bearbejde det efterfølgende. Det er altid de dårlige historier man hører om. Tusindvis af kvinder får foretaget aborter, uden traume bagefter. 

Hvem betyder mest for dig; din mand eller et foster? 

Jeg plejer egentlig ikke, at kommentere på kommentarer i en debat. Men dit svar er simpelthen uforskammet og urimeligt. Hvem elsker du mest? Er foster eller din mand? Hvad er det for en retorik? 
TS har ikke på noget tidspunkt skrevet hun vil gennemføre, såvidt jeg læser, uden mandens accept. 
Kan en mand (som ovenikøbet har haft ubeskyttet sex med sin kone/kæretse!) bestemme og bare frasige sig et barn helt uden at høre på hende der altså har det i maven? 
Ja, det kan han muligvis, men da ikke uden en dialog med kvinden som altså skal stå den abort igennem - både fysisk og psykisk! 

Jeg har ingen god kommentar til TS, fordi det er en helt utrolig sårbar situation at stå i. Men måske man så bare skulle holde sine ekstreme tanker for sig selv? Hun spurgte om nogen har stået i en lignede situation. Det har du vidst ikke - det synes jeg i hvert fald ikke dit svar vidner noget som helst om. 

GodKarma skriver:

Og jeg synes det er en underlig tankegang, at trodse en fars ønske om, ikke at få flere børn. 

Jeg synes egentlig også det gør en forskel på hvem der skal have sin vilje, at det slet ikke var hensigten at blive gravid (medmindre ts selvfølgelig har haft en skjult agenda og håbet at manden ville tilgive). Hvorfor er det pludselig SÅ vigtigt at beholde graviditeten? At manden blot siger "Nej - få en abort", er selvfølgelig på ingen måde tilfredsstillende. Men hans nej bunder formentlig i noget som vejer tungt i beslutningen. Det kunne være økonomi, overskud, plads, de øvrige børn, diagnoser osv. Den dialog fortjener begge partner at have. 

Debatten kommer helt sikkert også an på, hvordan man ser på abort. Jeg synes ikke en abort, er jordens undergang (og nej jeg er bestemt ikke kold og kynisk. Jo, jeg har været igennem aborter) Slet ikke set i forhold til hvad der ellers ville være på spil; brud I forholdet, børn der skal igennem endnu et brud og et barn der er uønsket af sin far. 

Det jeg mener, er nok også bare, at jeg aldrig ville ødelægge mit ægteskab pga en uplanlagt graviditet (hvor den ene part er i mod). Der er for meget at tabe. For alle. Er ts i stand til at gamble om sit forhold og børn, så skal hun da beholde graviditeten. Længere er den ikke. 

Hvor fri er aborten egentlig, når den opfattes som noget, en kvinde i den aktuelle situation bør vælge, hvis hun vil bevare sit ægteskab? Jeg er all in for fri abort, men i dette tilfælde får den jo karakter af et uvelkomment pres på kvinden. Det var vist aldrig hensigten - og det får i hvert fald al tale om kvinders frie valg til at klinge hult. 
Når der så tilmed er tale om resultatet af ubeskyttet sex - med begge parters vidende - er det da absurd at argumentere for, at mandens ønske vejer tungest og at lægge moralsk pres på kvinden, fordi hun ikke ønsker at afslutte graviditeten. 
Jeg mener, at abort er og forbliver et tungt etisk emne, som fortjener at blive behandlet og italesat som sådan - med dyb respekt og lydhørhed for den gravide kvindes følelser.