Min mand vil ikke have flere børn

Anonym skriver:

Det kan jeg tale med om. Jeg har fået 2 provokeret aborter og ingen af dem påvirker mig. 
var det rart eller noget? Selvfølgelig ikke. Ville jeg have været dem foruden? Helt sikkert. Men har aldrig fortrudt dem. 

Jo, men her er der tale om en som faktisk ønsker barnet og som ikke er afklaret. Det sætter lidt andre spor end hvis man bare ved man ikke vil have barnet. 

GodKarma skriver:

Aldrig om jeg ville gennemføre en graviditet mod min mands vilje. 

Jeg kan godt forstå at du gerne vil have hans forståelse og en dialog hvor I begge kan komme til orde og i sammen kan reflektere. Det er nok det eneste du kan gøre lige nu. Gå i dialog om graviditeten. Giv ham tid til at tænke sig om og respekter hans holdning. Hans holdning er lige så rigtig som din. 

I sidste ende, så vælger du et foster frem for din mand. Det siger lidt om jeres forhold, at du er villig til at gennemfører uden din mands accept. 

At få en abort er ikke jordens undergang for alle. Tror faktisk det er de færreste som bliver ramt og skal bearbejde det efterfølgende. Det er altid de dårlige historier man hører om. Tusindvis af kvinder får foretaget aborter, uden traume bagefter. 

Hvem betyder mest for dig; din mand eller et foster? 

Men du vil så hellere gå imod din egen vilje? Hvorfor har han mere ret til at tage beslutningen end hun har? Hvorfor er det mere vigtigt at han IKKE vil have barnet, end at hun GERNE VIL?

Synes det er en underlig tankegang, at du aldrig ville gå imod hans vilje... det er vel for pokker et fælles uheld, med lige meget ansvar både før, under og efter en beslutning!

Tin skriver:

Men du vil så hellere gå imod din egen vilje? Hvorfor har han mere ret til at tage beslutningen end hun har? Hvorfor er det mere vigtigt at han IKKE vil have barnet, end at hun GERNE VIL?

 

Synes det er en underlig tankegang, at du aldrig ville gå imod hans vilje... det er vel for pokker et fælles uheld, med lige meget ansvar både før, under og efter en beslutning!

Helt enig!! 

Hun skal være i sorg resten af livet, hvis hun ikke har det godt med en abort men bliver tvunget til det.. Bare for, at han kan få sin vilje, selvom han selv har været med til at have ubeskyttet sex

Solsikke9 skriver:

Jo, men her er der tale om en som faktisk ønsker barnet og som ikke er afklaret. Det sætter lidt andre spor end hvis man bare ved man ikke vil have barnet. 

Hvordan kan du udtale dig om hvorvidt jeg ville have barnet i mine to situationer eller om jeg ville? Hvor afklaret jeg var da jeg fik dem foretaget? 
Du kender intet til mine situationer overhovedet. det eneste du ved er at jeg har fået foretaget 2 og at jeg aldeig har været påvirket af dem. 

lad være at antage ting du ikke ved noget om 

Hvordan kan du udtale dig om hvorvidt jeg ville have barnet i mine to situationer eller om jeg ville? Hvor afklaret jeg var da jeg fik dem foretaget? 
Du kender intet til mine situationer overhovedet. det eneste du ved er at jeg har fået foretaget 2 og at jeg aldeig har været påvirket af dem. 

lad være at antage ting du ikke ved noget om 

Man kan vel regne ud at hvis du får to aborter uden at være påvirket af dem, er det nok fordi du ikke ville have barnet , det er da logik, ellers ville man da være meget påvirket og umiddelbart tænker jeg faktisk også man burde være lidt påvirket selvom man ikke ville have barnet. Det andet virker lidt koldt og kynisk 

Fortvivlet skriver:

Man kan vel regne ud at hvis du får to aborter uden at være påvirket af dem, er det nok fordi du ikke ville have barnet , det er da logik, ellers ville man da være meget påvirket og umiddelbart tænker jeg faktisk også man burde være lidt påvirket selvom man ikke ville have barnet. Det andet virker lidt koldt og kynisk 

Er hverken kold eller kynisk. Jeg er realistisk. Der er kæmpe forskel. 

og jo jeg ønskede faktisk barnet begge gange. Men omstændighederne tillod det ikke (disse omstændigheder vedkommer ikke nogen herinde) 

At sætte er uønsket barn i verden er derimod både koldt og kynisk og møg egoistisk efter min mening for ikke at tale om synd for barnet. 

Anonym skriver:

Er hverken kold eller kynisk. Jeg er realistisk. Der er kæmpe forskel. 

og jo jeg ønskede faktisk barnet begge gange. Men omstændighederne tillod det ikke (disse omstændigheder vedkommer ikke nogen herinde) 

At sætte er uønsket barn i verden er derimod både koldt og kynisk og møg egoistisk efter min mening for ikke at tale om synd for barnet. 

I min verden vil et barn aldrig kunne være uønsket, uplanlagt og ubelejligt ja, men uønsket, så er vi helt ude hvor vi snakker resultatet af voldtægt og i den dur. - derfor mener jeg at man selvfølgelig er påvirket efter en abort og hvis man ikke er, ja så synes jeg ærligt man er lidt kold og kynisk, i princippet har man slået et lille liv ihjel

Fortvivlet skriver:

I min verden vil et barn aldrig kunne være uønsket, uplanlagt og ubelejligt ja, men uønsket, så er vi helt ude hvor vi snakker resultatet af voldtægt og i den dur. - derfor mener jeg at man selvfølgelig er påvirket efter en abort og hvis man ikke er, ja så synes jeg ærligt man er lidt kold og kynisk, i princippet har man slået et lille liv ihjel

Og det er helt i orden at du har den holdning. Vi behøver ikke at være enige overhovedet. 
men fordi man har en holdning betyder det ikke at man skal presse den ned over hovedet på en anden. Folk er forskellige og takler ting forskelligt. Eller at man ikke kan respekterer hinandens forskelligheder. 

siger netop at min holdning er at få et uønsket barn (i ts tilfælde er det uønsket af hendes mand) er efter min mening koldt, kynisk og egoistisk.  Men valget er stadig hendes. 
jeg kender desværre bare rigtig mange der er blevet til mod faderens ønske. Deriblandt mig selv. Så jeg er vokset op med en far der har været uengageret og fraværende fordi hans ønske om flere børn ikke var der. Det ville jeg aldrig byde nogen. Det er føest i mit voksenliv efter jeg selv har fået børn at han er blevet nogenlunde engageret. 

min pointe i det hele er at folk er forskellige og reagerer forskelligt på ting. Så det er forkert at sige “at få en abort til ødelægge dig resten af livet” “en abort vil gøre man lever ulykkeligt med det” osv. for det er ikke altid tilfældet. Netop fordi folk er forskellige og ser forskelligt på aborter. 

Anonym skriver:

Hvordan kan du udtale dig om hvorvidt jeg ville have barnet i mine to situationer eller om jeg ville? Hvor afklaret jeg var da jeg fik dem foretaget? 
Du kender intet til mine situationer overhovedet. det eneste du ved er at jeg har fået foretaget 2 og at jeg aldeig har været påvirket af dem. 

lad være at antage ting du ikke ved noget om 

Det ved jeg heller intet om. Jeg antager at hvis man får en abort og ikke er følelsesmæssigt påvirket af det, så er det fordi at en abort er ønsket og større end et ønske om et barn.
Jeg tænker at hvis man brændende ville have barnet, men vælger at få en abort af ukendte årsager og ikke føler noget som helst, så virker det ret off. 

Vi er alle forskellige og reagerer forskelligt. Størstedelen af mennesker som ønsker et barn men er tvunget til at få en abort vil dog være følelsesmæssigt påvirket på den ene eller anden måde og det tager jeg udgangspunkt samt OP’ situation. 

Åh den er virkelig svær. For der er jo en af jer, der er nødt til at give sig

Jeg tænker, at I er nødt til at tale noget mere om det. Der er mange uafklarede spørgsmål i det, du skriver. Hvorfor er det så vigtigt for ham, at I ikke skal have det barn (nu)? Hvordan trives han i jeres nuværende familiekonstellation? Har du forklaret ham, hvor meget du ønsker at beholde barnet? At en abort ikke er noget, man bare får (det burde han selvfølgelig vide, men nogle gange skal det skæres ud i pap). 
Jeg er bekymret for den betydning det vil få for jeres forhold, hvis I ikke kommer nærmere en fælles beslutning.