Min mand vil ikke have flere børn

Anonym skriver:

Sådan synes jeg ikke man bare kan stille det op desværre. 

Enig 

Og du skal også have med at jeres forhold måske ikke holder til en tvungen abort 

Du skal virkelig gøre op med dig selv, om du vil kunne leve med din mand efter dette her fremover? 
Du vil altid tænke over hvem det lille menneske var, som du (evt fik) fjernet. Var det en dreng eller pige, ville det fælles barn i har have en søskende at dele livet med, når i nu kun har dine andre børn 7/7? 
Ville du kunne tilgive din mand for dette og “bare” komme videre, uden at det sætter sig i dig.. 

Jeg er slet ikke imod abort, men i en veletableret familie og med en stabil og fornuftig mor (og måske far) så burde der ikke være så meget at tale om. 

Hvis faderen går sin vej, så er det helt klart hans tab.. 

Nej, hun vælger ikke et foster over sin mand, men et kommende barn. Der er stor forskel, for hun vil ikke beholde fosteret, men derimod det, som det kan blive til. 

Jeg har oprigtigt svært ved at forstå, hvorfor man dyrker ubeskyttet sex, når man ikke ønsker flere børn. Altså jeg kan ikke se samtalerne for mig? Men det er en anden snak. 

Jeg synes, du skal overveje en abort. Ikke af hensyn til din mand, men af hensyn til dine børn. Du har allerede prøvet en skilsmisse og ved, hvor hårdt det er at have delebørn. Hvis du vælger barnet og din mand går fra dig, så er du alenemor til 4 og må igen bryde familien om. Hvis du vælger at få barnet, fordi det er det rigtige for dig, så klarer du selvfølgelig udfordringerne alligevel. 

Han holder fast i abort øv jeg synes det så hårdt lige nu

Hvad ønsker du han skal sige? Måske han ved at det er nytteløst at gå i dialog, fordi du har bestemt dig? Måske han føler sig trængt op i en krog og nu skal være far til et barn, han faktisk bare slet ikke ønskede. Og hvis det nu går helt galt og ender med et brud i jeres forhold, så taber han igen ved at skulle punge ud til et barn han ikke ville have. 

Det er ikke ligefrem lotteriet han har vundet her. Så giv ham lidt plads og lyt til ham. 

Du har selvfølgelig kortet på din hånd i og med at graviditeten ligger på dig. Men ønsker for din mand, at du også lytter til ham, ligesåvel som han skal lytte til dig. 

Måske han vender sig til tanken i løbet af de næste 8 måneder og det hele bliver ganske godt. Måske det vil præge relationen til barnet negativt. Måske han vil ende i en efterfødselsreaktion. Måske det ender med et brud. Der er meget på spil. Og ønsker du at beholde et barn, som din mand ikke ønsker? Det lyder ikke som opskriften til en lykkelig familie. 

Uanset hvordan din og din mands vej kommer til at gå, så ønsker jeg jer begge det bedste ❤️ 

Panther skriver:

Jeg er helt enig i det meste. Men det er altså langt fra alle, der bliver påvirkede resten af livet af en abort. Jeg selv er på ingen måde påvirket af en provokeret abort fra da jeg var yngre, og jeg kan komme i tanke om fire andre tætte kvinder i mit liv, hvor det heller ikke på nogen måde har været noget, der har fulgt dem.

Det kan jeg tale med om. Jeg har fået 2 provokeret aborter og ingen af dem påvirker mig. 
var det rart eller noget? Selvfølgelig ikke. Ville jeg have været dem foruden? Helt sikkert. Men har aldrig fortrudt dem. 

Den er super svær for lige meget hvad du/I vælger, så risikere I at forholdet ikke holder til det. Hvis du vælger at beholde barnet og han ikke ændre holdning, kan en skilsmisse blive konsekvensen. Men det kan det også hvis du bukker under og ikke er med på den, nogle kommer over det men andre bærer nag resten af livet og det tror jeg heller ikke et forhold kan holde til.

Jeg tror du skal slå kold vand i blodet og lade være med at nævne det en uges tid eller to hvis du kan og så måske tage snakken senere hvor han har haft tid til at vænne sig lidt til tanken.

Nu ved jeg ikke hvordan du har det med hormoner og følelser, men evt så skrive et brev til ham hvor du forklarer hvad du føler og tænker, hvis ikke du kan sige det ude at blive alt for rørt.

Håber I kommer frem til en god løsning for jer alle

Anonym skriver:

Han holder fast i abort øv jeg synes det så hårdt lige nu

Jeg er egentligt lidt nysgerrig på hvorfor han ønsker du skal få en abort?

Anonym skriver:

Hvad ønsker du han skal sige? Måske han ved at det er nytteløst at gå i dialog, fordi du har bestemt dig? Måske han føler sig trængt op i en krog og nu skal være far til et barn, han faktisk bare slet ikke ønskede. Og hvis det nu går helt galt og ender med et brud i jeres forhold, så taber han igen ved at skulle punge ud til et barn han ikke ville have. 

Det er ikke ligefrem lotteriet han har vundet her. Så giv ham lidt plads og lyt til ham. 

Du har selvfølgelig kortet på din hånd i og med at graviditeten ligger på dig. Men ønsker for din mand, at du også lytter til ham, ligesåvel som han skal lytte til dig. 

Måske han vender sig til tanken i løbet af de næste 8 måneder og det hele bliver ganske godt. Måske det vil præge relationen til barnet negativt. Måske han vil ende i en efterfødselsreaktion. Måske det ender med et brud. Der er meget på spil. Og ønsker du at beholde et barn, som din mand ikke ønsker? Det lyder ikke som opskriften til en lykkelig familie. 

Uanset hvordan din og din mands vej kommer til at gå, så ønsker jeg jer begge det bedste ❤️ 

 

Du lyder nærmest som om du har ondt af ham? Han har selv valgt at have ubeskyttet sex, det er da herre egoistisk at kræve en abort af TS, det er hendes krop som går igennem det og ikke hans, han har valgt barnet til da han valgte ubeskyttet sex, så kan han da ikke kræve en abort af TS, magen til nar 

Du skrev i den første post, at din mand mener, at du skal få en abort, da han ikke ønsker I skal have flere børn nu. Jeg hæfter mig ved ordet nu. Hvis tanken er et barn mere senere og I så allerede nu er begyndt ikke at beskytte jer, jamen så er senere altså blevet til nu i mine øjne. 

Hvor langt er du henne? Har du tid til at lade ham gå og summe over det en uges tid eller to? 

Normalt siger man, at hvis man er uenige, så er status quo det mindst indgribende, men nu er 'skaden' jo sket og det er jo ikke en lille ting, så den er svær. Du må mærke efter indeni dig selv, om du ville kunne leve med en abort - og om du ville kunne leve med ham efterfølgende. Tænk på det bedste udfald for dine 3 nuværende børn. Hvor gamle er dine første 2 børn i forhold til den mindste? Er der stor spredning, så kunne det måske også påvirke valget af hensyn til den mindste. 
Har I overhovedet tid, rum, økonomi til en 4'er er også noget at overveje.