Pakkekalender for eller imod

Det her har intet med sok at gøre. Jeres kommunikation og respekt for hinanden virker til gengæld til at have udfordringer. Dit svar lyser af “ha - hvad sagde jeg”. Men det er jo ikke den måde man bedst er partnere på .. eller forældre. 

Hvad går der af dig ved at spørge om du skal hjælpe med at få lagt de gaver i sokken så oplevelsen ikke bliver en skuffelse? 
ja far burde klare den, nu når det var hans ide. Men jeg ville personligt ikke byde mit barn den skuffelse pga stædighed over hvem der skal hvad.. 

virker stadig til i har nogen ting i skal have snakket om den der stædige/barnlige tilgang til tingene rammer jo tydeligvis også jeres barn

Jamen jeg spurgte far om vi i det mindste ikke kunne gøre det sammen nu hvor barnet skulle have adventskalender, men det ville han ikke,  han ville vise han ku tage det fulde ansvar. Og det kan jeg jo ikke sige nej til. Men hvis jeg evig og altid skal redde hans røv, så lærer han jo ikke at tage ansvar. Min mand skulle nok hellere have været blevet hjemme hos sin mor. Har giftet mig med en mande-baby. Men kan ikke rigtig rende nogen steder lige nu så længe barnet er lille. 

Hold nu op med at hakke på mig. Jeg ved godt jeg selv har stukket næsen frem men havde ikke regnet med at mor-politiet ville gå til angreb på den måde. Ikke at jeg havde forventet at få sympati men man behøver sgu da ikke være så lede. Det samme gælder med hende med jobbet og julefrokosten hun bliver også bare kørt på fordi de samme mennesker ikke synes ting giver mening i deres perfekte ører og øjne. 

Anonym skriver:

Jamen jeg spurgte far om vi i det mindste ikke kunne gøre det sammen nu hvor barnet skulle have adventskalender, men det ville han ikke,  han ville vise han ku tage det fulde ansvar. Og det kan jeg jo ikke sige nej til. Men hvis jeg evig og altid skal redde hans røv, så lærer han jo ikke at tage ansvar. Min mand skulle nok hellere have været blevet hjemme hos sin mor. Har giftet mig med en mande-baby. Men kan ikke rigtig rende nogen steder lige nu så længe barnet er lille. 

Hold nu op med at hakke på mig. Jeg ved godt jeg selv har stukket næsen frem men havde ikke regnet med at mor-politiet ville gå til angreb på den måde. Ikke at jeg havde forventet at få sympati men man behøver sgu da ikke være så lede. Det samme gælder med hende med jobbet og julefrokosten hun bliver også bare kørt på fordi de samme mennesker ikke synes ting giver mening i deres perfekte ører og øjne. 

Det var et spørgsmål ikke et angreb - at du tager det som et angreb er jo din opfattelse. 
hvorfor ikke bare gøre det og spare barnet skuffelsen?? 

og igen, i har vidst virkelig nogen ting i skal have løst. Uanset hvordan du vender og drejer det går alt man gør altid udover barnet i sidste ende. At blive sammen for barnets skyld er aldrig en løsning. Hvis du virkelig har det syn på din mand du giver udtryk for må i jo enten gå i terapi og få løst det sammen og finde den rigtige vej for jer, eller sige stop og gå hvert til sit. Det der er hverken sundt for dig, din mand eller jeres barn. 

Det var et spørgsmål ikke et angreb - at du tager det som et angreb er jo din opfattelse. 
hvorfor ikke bare gøre det og spare barnet skuffelsen?? 

og igen, i har vidst virkelig nogen ting i skal have løst. Uanset hvordan du vender og drejer det går alt man gør altid udover barnet i sidste ende. At blive sammen for barnets skyld er aldrig en løsning. Hvis du virkelig har det syn på din mand du giver udtryk for må i jo enten gå i terapi og få løst det sammen og finde den rigtige vej for jer, eller sige stop og gå hvert til sit. Det der er hverken sundt for dig, din mand eller jeres barn. 

Ja det er synd for barnet men han klarer den nok at ikke få kalendergaver hver dag. Han får 10.000 andre ting i løbet af ugen af far.

Hvis jeg bliver ved med at fixe tingene for manden så lærer og ser barnet også at det altid er mor der redder ens røv. Jeg kommer også til at gå fra ham så snart jeg har en økonomisk plan for lige nu ser det sgu ikke for godt ud og står dårligt ift økonomi etc ved skilsmisse.

barnet lider ingen nød, får meget kærlighed og omsorg og er et glad og velfungerende barn og lider ikke skade. 

Jeg siger ikke du skælder ud men uanset hvad man siger er det “synd for manden” og det er mig der skal gøre noget. Slukker her. Tak for dine inputs 

Anonym skriver:

Jamen jeg spurgte far om vi i det mindste ikke kunne gøre det sammen nu hvor barnet skulle have adventskalender, men det ville han ikke,  han ville vise han ku tage det fulde ansvar. Og det kan jeg jo ikke sige nej til. Men hvis jeg evig og altid skal redde hans røv, så lærer han jo ikke at tage ansvar. Min mand skulle nok hellere have været blevet hjemme hos sin mor. Har giftet mig med en mande-baby. Men kan ikke rigtig rende nogen steder lige nu så længe barnet er lille. 

Hold nu op med at hakke på mig. Jeg ved godt jeg selv har stukket næsen frem men havde ikke regnet med at mor-politiet ville gå til angreb på den måde. Ikke at jeg havde forventet at få sympati men man behøver sgu da ikke være så lede. Det samme gælder med hende med jobbet og julefrokosten hun bliver også bare kørt på fordi de samme mennesker ikke synes ting giver mening i deres perfekte ører og øjne. 

Jeg forstår godt du gør som du gør. Det står klart for alle at jeres kommunikation er noget aparte, men når han selv lægger op til at den skide kalender kun skal være fra ham og italesætter det på den måde over for barnet, så må han selv klare det.

Ja barnet bliver måske lidt skuffet, men det er heldigvis i relativt lille skala så det går nok. Det lyder desværre også til at der med den far bliver rig mulighed for at samle på skuffelser i årene frem, så et lille wake-up-call til ham her hvor der kun er små ting på spil er måske for det bedste.

Anonym skriver:

Ja det er synd for barnet men han klarer den nok at ikke få kalendergaver hver dag. Han får 10.000 andre ting i løbet af ugen af far.

Hvis jeg bliver ved med at fixe tingene for manden så lærer og ser barnet også at det altid er mor der redder ens røv. Jeg kommer også til at gå fra ham så snart jeg har en økonomisk plan for lige nu ser det sgu ikke for godt ud og står dårligt ift økonomi etc ved skilsmisse.

 

barnet lider ingen nød, får meget kærlighed og omsorg og er et glad og velfungerende barn og lider ikke skade. 

Jeg siger ikke du skælder ud men uanset hvad man siger er det “synd for manden” og det er mig der skal gøre noget. Slukker her. Tak for dine inputs 

Har ikke nævnt det er synd for din mand igen tolker du. 

men jeg håber da du snart kan løsrive dig fra ham i så fald så du kan slippe for at føle du skal være sammen med en “mande baby”. 
der er gode muligheder for støtte, rådgivning og hjælp i sådan en situation ved bl.a. mødrehjælpen.

*.* skriver:

Har ikke nævnt det er synd for din mand igen tolker du. 

men jeg håber da du snart kan løsrive dig fra ham i så fald så du kan slippe for at føle du skal være sammen med en “mande baby”. 
der er gode muligheder for støtte, rådgivning og hjælp i sådan en situation ved bl.a. mødrehjælpen.

Tror ikk rigtig jeg får så meget sympati eller hjælp hos mødrehjælpen. Ingen af os er heldigvis i krise eller udsatte ofre. Men tak for tippet. 

Anonym skriver:

Jamen jeg spurgte far om vi i det mindste ikke kunne gøre det sammen nu hvor barnet skulle have adventskalender, men det ville han ikke,  han ville vise han ku tage det fulde ansvar. Og det kan jeg jo ikke sige nej til. Men hvis jeg evig og altid skal redde hans røv, så lærer han jo ikke at tage ansvar. Min mand skulle nok hellere have været blevet hjemme hos sin mor. Har giftet mig med en mande-baby. Men kan ikke rigtig rende nogen steder lige nu så længe barnet er lille. 

Hold nu op med at hakke på mig. Jeg ved godt jeg selv har stukket næsen frem men havde ikke regnet med at mor-politiet ville gå til angreb på den måde. Ikke at jeg havde forventet at få sympati men man behøver sgu da ikke være så lede. Det samme gælder med hende med jobbet og julefrokosten hun bliver også bare kørt på fordi de samme mennesker ikke synes ting giver mening i deres perfekte ører og øjne. 

Og du synes det er helt ok,det er jeres lille barn,der skal betale prisen,fordi du nu er blevet rigtig pigesur og fornærmet???

Det er jeres barn du straffer,ikke din mand.

I burde seriøst opsøge hjælp,der er noget helt galt i jeres forhold,og specielt når man tager sit barn som ‘gidsel’ i dramaet.

sorry.

Anonym skriver:

Og du synes det er helt ok,det er jeres lille barn,der skal betale prisen,fordi du nu er blevet rigtig pigesur og fornærmet???

Det er jeres barn du straffer,ikke din mand.

I burde seriøst opsøge hjælp,der er noget helt galt i jeres forhold,og specielt når man tager sit barn som ‘gidsel’ i dramaet.

sorry.

Jeg er ikke pissesur og fornærmet han får adventsgaver og vi hygger gevaldigt og laver julehygge. Også som familie, der er ingen der lider nød.  Juleglæde handler ikke om pakkekalender hver dag. Som nævnt så tror jeg vi skal lade den ligge for nu. Ikk!

Prøv at fokuser på de positive ting i jeres forhold/ægteskab. Hvad går godt? Hvad er I gode til sammen. Hvad gjorde at I valgte hinanden til? Og hvad gjorde I valgte at få et fælles barn? 

Nogle gange glemmer vi at stoppe op og tænke over livet og det positive i en travlt hverdag som i perioder kan køre som et hamsterhjul. 

Jeg blev skilt fra mine ældste børns far for mange år siden. Han forlod mig til fordel for en anden. Det var hårdt. Jeg gik til en masse selvudvikling og fik det gradvist bedre. 

Jeg fik nogle gode redskaber af en terapeut og psykolog, som hjalp mig igennem krisen. 

Disse redskaber har jeg taget med mig ind i et "nyt" forhold(11 år). Men jeg tror at det har bidraget til at jeg, synes jeg selv, har et sundt og velfungerende forhold til min mand.  Vi skændes aldrig, kan ikke huske at vi nogensinde har gjort det. Vi har selvfølgelig været uenige om nogle ting, men ikke noget der har skabt en konflikt fordi vi har været gode til at italesætte det. 

I skal nå ind til hinanden, hjælpe hinanden og ikke modarbejde eller konkurrere. Uanset hvem der tager der største slæb, skal I hjælpes ad, hvis I vil være gode forbilleder for jeres søn. Han skal se I hjælper hinanden i medgang og modgang. 

Find en god måde at kommunikere med hinanden på, hvor der er rum, plads og forståelse for lette sit hjerte, uden at skulle angribe hinanden eller sætte den anden i et dårligt lys. 

Alt er kærligt ment. Jeg kommenterer ikke på pakkekalendere , for dybest set er det ikke den der er det store problem.