Pakkekalender for eller imod

Anonym skriver:

Min mand kommer glædestrålende og fortæller at han vil putte en gave i barnets julesok hver dag i december og han har købt dem. Jeg siger; er det ikke sådan noget man lige skal afstemme, for jeg synes det er en dårlig ide. Han bliver sur. Hans argument er at da han var barn elskede han at kigge i sokken hver dag.

mit argument for at nøjes med adventsgave er at jeg synes det er virkelig træls med 24 stykker små plastiklegetøj der aldrig bliver leget med. Tilmed i en tid hvor jeg synes at der er for meget overforbrug if miljø etc.  Og at når man først har startet det så skal man gøre det altid fremover og en dag er 24 stykker plastik ikke nok til at tilfredsstille barnet.

jeg er vokset op med kun adventsgave, vi havde ingen penge så i min sok lå der hjemmestrikkede sokker, tuscher eller chokolade. Ikke noget prangende. vores barn er enebarn og jeg frygter simpelthen at han skal blive for forkælet. 

kan min mand bare over rule og sige at barnet skal have gaver hver dag i december uden jeg har noget at sige? Jeg mener det hører under et opdragelses emne han mener jeg er hysterisk. Hvad synes I? 

Så fordi du er vokset op med adventsgaver, så må barnet ikke få pakke kalender?

Barnet bliver da ikke forkælet(vi har liget været ude og købe til to pakkekalendre) og der behøver da ikke være 24 stykker små plastik ting der ikke bliver leget med. (det er vist din fordom hvad der er i en pakkekalender. Det er bestemt ikke hvad vi har købt) 

Det er da super sødt at han vil lave det. Og ja det er da super hyggeligt at kigge ned i sokken hver dag og se hvad nissen har lagt. 

Så fordi du er vokset op med adventsgaver, så må barnet ikke få pakke kalender?

Barnet bliver da ikke forkælet(vi har liget været ude og købe til to pakkekalendre) og der behøver da ikke være 24 stykker små plastik ting der ikke bliver leget med. (det er vist din fordom hvad der er i en pakkekalender. Det er bestemt ikke hvad vi har købt) 

Det er da super sødt at han vil lave det. Og ja det er da super hyggeligt at kigge ned i sokken hver dag og se hvad nissen har lagt. 

1) barnet må gerne få en pakkekalender hvis far synes. men jeg synes det kunne være rart at tale om indhold og konceptet. Der er indkøbt 24 stykker plastikting fra Rema hvor det måske kunne være hyggeligt at der kom lidt ting i barnet kunne bruge eller mangler. Jeg går jo sammen med barnet til dagligt og hører hvad han taler om, mangler og interesserer sig for.

2) jo han bliver forkælet. Når far er ude med barnet får barnet nærmest alt hvad han plager om. Når barnet er ude og handle med mig, plager han og får ikke sin vilje som med far, så derfor står jeg med en kæmpe kamp hvergang. Barnet er 5 år.  Og har ikke altid mulighed for at få ham passet/afsat så jeg ikke behøver have ham med i supermarked eller center etc.

3) det handler for mig om at bare fordi jeg spørger ind til konceptet og synes vi måske kunne have snakket om hvad der kunne komme i sokken, så blev jeg svinet til og kaldt alt muligt. 

Den fælles opdragelse, de fælles værdier og det fælles forældreskab kan være en svær størrelse. Jeg læser, at jeres udfordringer slet ikke handler om en pakkekalender, den var bare dråben. 

Og det lyder til, at I begge oplever udfordringer, for når din mand reagerer ved at kalde dig sur og farer op, så er det jo også et tegn på, at han er frustreret over noget. 

Hvis det hele kørte på skinner, ville en ligegyldig pakkekalender ikke føre til, at han kaldte dig sur, og du ville formodentlig slet ikke have reageret med andet end: hold da op den havde jeg ikke set komme, nå men så er det sådan i år. 

Måske er det på tide i fredstid at tage en snak om jeres værdier, hvad der presser jer hver især, pg hvordan I kan arbejde sammen. 

Jeg kan se begge jeres perspektiver. Forstår dit perspektiv om, hvorfor unødvendige gaver, hvorfor står du med det hele og så er han den gode med gaver og smil, hvorfor taler I ikke sammen osv. Men forstår også din mand, han har købt 24 gaver, glæder sig til at gøre noget for sin søn som han husker som fantastisk og bliver mødt af: ej det skulle vi altså lige have talt om og kan vi nå at ændre...?

Lige præcis det sidste er noget af det vi har talt en del om her hjemme i årernes løb. Vi er forskellige, vi gør tingene forskelligt og netop det gør vores unger fantastiske, for de har fået den perfekte blanding af os. De har fået den overpædagogiske mor balndet med den absolut ikke pædagogiske far, de har fået plastiktingene blandet med den genbrugs og hjemmegjort, de har fået pakkekalender og alt for store gaver men også nej til is med ordene vi skal også spare. Jeg lærte det selv en dag for mange år siden, hvor min kære mand bestilte børnefilm fra Italien og jeg flippede grøn over en eller anden film, for det vsr da en helt forkert morale, det skulle min datter da ikke lære - gik ud og efter 5 minutter forstod jeg, hov vores datter var jo netop så fantastisk, fordi hun havde mig som mor og ham som far, og hvis han bare skulle gøre og være som mig så blev hun jo ikke så fantastisk. 

Med det som tanker, så tænker jeg I mangler at få sat jer ned og talt om de grundlæggende værdier og blive enige om dem. Og med udgangspunkt i dem også glædes over jeres forskellighed.

Og til slut, jeg har vist aldrig spurgt min mand,  hvad han mente om pakkekalender. Det var min barnetradition, han havde ingen (fra Italien), så det er blevet strømpen med en pakke hver dag. Og selvom de nu er store, så kan jeg sagtens holde det nede, for det behøver kun at være et stykke chokolade, et par strømper og så er der et par større pakker ind i mellem ligesom adventsgaver. Historien her hjemme, da de var små var, at blev man sur over gaven, eller utaknemmelig så gav Nissen en kartoffel dagen efter - to af dem har prøvet at få en kartoffel, og så har der aldrig været sure miner efter det Nu hvor de er store, kunne jeg også sagtens gå til adeventsgaver eller ingen ting overhovedet uden de ville brokke, jeg gør det mest for min egen skyld for synes det er så hyggeligt, så måske din mand har det på samme måde?

Den fælles opdragelse, de fælles værdier og det fælles forældreskab kan være en svær størrelse. Jeg læser, at jeres udfordringer slet ikke handler om en pakkekalender, den var bare dråben. 

Og det lyder til, at I begge oplever udfordringer, for når din mand reagerer ved at kalde dig sur og farer op, så er det jo også et tegn på, at han er frustreret over noget. 

Hvis det hele kørte på skinner, ville en ligegyldig pakkekalender ikke føre til, at han kaldte dig sur, og du ville formodentlig slet ikke have reageret med andet end: hold da op den havde jeg ikke set komme, nå men så er det sådan i år. 

Måske er det på tide i fredstid at tage en snak om jeres værdier, hvad der presser jer hver især, pg hvordan I kan arbejde sammen. 

Jeg kan se begge jeres perspektiver. Forstår dit perspektiv om, hvorfor unødvendige gaver, hvorfor står du med det hele og så er han den gode med gaver og smil, hvorfor taler I ikke sammen osv. Men forstår også din mand, han har købt 24 gaver, glæder sig til at gøre noget for sin søn som han husker som fantastisk og bliver mødt af: ej det skulle vi altså lige have talt om og kan vi nå at ændre...?

Lige præcis det sidste er noget af det vi har talt en del om her hjemme i årernes løb. Vi er forskellige, vi gør tingene forskelligt og netop det gør vores unger fantastiske, for de har fået den perfekte blanding af os. De har fået den overpædagogiske mor balndet med den absolut ikke pædagogiske far, de har fået plastiktingene blandet med den genbrugs og hjemmegjort, de har fået pakkekalender og alt for store gaver men også nej til is med ordene vi skal også spare. Jeg lærte det selv en dag for mange år siden, hvor min kære mand bestilte børnefilm fra Italien og jeg flippede grøn over en eller anden film, for det vsr da en helt forkert morale, det skulle min datter da ikke lære - gik ud og efter 5 minutter forstod jeg, hov vores datter var jo netop så fantastisk, fordi hun havde mig som mor og ham som far, og hvis han bare skulle gøre og være som mig så blev hun jo ikke så fantastisk. 

Med det som tanker, så tænker jeg I mangler at få sat jer ned og talt om de grundlæggende værdier og blive enige om dem. Og med udgangspunkt i dem også glædes over jeres forskellighed.

Og til slut, jeg har vist aldrig spurgt min mand,  hvad han mente om pakkekalender. Det var min barnetradition, han havde ingen (fra Italien), så det er blevet strømpen med en pakke hver dag. Og selvom de nu er store, så kan jeg sagtens holde det nede, for det behøver kun at være et stykke chokolade, et par strømper og så er der et par større pakker ind i mellem ligesom adventsgaver. Historien her hjemme, da de var små var, at blev man sur over gaven, eller utaknemmelig så gav Nissen en kartoffel dagen efter - to af dem har prøvet at få en kartoffel, og så har der aldrig været sure miner efter det Nu hvor de er store, kunne jeg også sagtens gå til adeventsgaver eller ingen ting overhovedet uden de ville brokke, jeg gør det mest for min egen skyld for synes det er så hyggeligt, så måske din mand har det på samme måde?

Se det synes jeg jo er sjovt det sidste. Med at det er fra Nissen og den også driller med sokkegaverne. Men blander mig uden om da det åbenbart er følsomt at jeg blander mig lige i den del og så må det være sådan. Tak for inputs

Jeg synes at du skal tage en dyb indånding, helt ned i maven, og så sige pyt dette år og bare glæde dig over din mands glæde. Næste år kan i måske finde gaverne i genbrugsbutikker eller selv lave nogle ting? 

Jeg har 2 børn. De får pakkekalender hvert år, men det har typisk været nogle småting som blyanter og viskelædere med fint julemotiv, en ny nissehue, julestrømper - ja, ting med julemotiv, som de så bruger hele december og så bliver pakke væk indtil næste år, sammen med julepynten. Nogle af tingene er så derefter blevet doneret til genbrug, givet væk til andre, mindre bemidlede familier til deres pakkekalender osv.
I år har jeg hentet en masse bøger i genbrug til min datter, som elsker at læse, så hun får en ny bog hver dag i december. Min søn hentede jeg nogle kostumer til efter Halloween var overstået, fordi han elsker at klæde sig ud. Og så fandt jeg nogel spil (brætspil) som de også vil elske.

Jeg er ikke vokset op med hverken pakkekalender eller adventsgaver. Vi var decideret fattige. Vi fik den helt billige chokoladekalender med det er chokolade der smagte af bræk, til deling mellem 3 børn (vi skiftedes), men vi var glade bare for dét, fordi pointen var at tælle ned til juleaften.

Er det korrekt forstået at han vil give pakkekalerenden med ham alene som afsender? Altså ikke fra nissen eller jer, som forældre?

Hvis det er rigtigt, så ville jeg også reagere.

Er det fra nissen /jer begge så ville jeg sige pyt. Jeg kan godt læse at det vist bare var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, men det lyder lidt som om at din mand forsøger at købe aflad for at være meget væk.

Jeg har en veninde, hvis mor rejste meget med arbejdet og købte en Barbie med hjem hver gang. Som barn elskede hun det, men da hun blev voksen stod den kæmpe Barbiesamling pludselig som et meget tydeligt billede på hvor fraværende hendes mor faktisk havde været... 

Jeg kan godt forstå, du er blevet lidt sur over det med gaverne, når din mand faktisk burde bruge sin energi på at være ligeværdig i jeres hjem i stedet for at bruge sin energi på en pakkekalender. 

Jeg synes, det er helt hen i vejret, at han "hjælper til".... Nej, han burde yde på samme vilkår som dig. Hvis det ikke passer så godt med hans arbejde, så burde I have en fast aftale om, hvad han så kan bidrage med, så du ikke er alene-forælder nærmest hele tiden. 

Det lyder som om den pakkekalender der har sat gang i en følelse af uretfærdighed, som jeg også synes, jeg kan læse i og med du skriver, at du laver ALT. Det må da være fedt for ham at bo på hotel, hvor der aldrig skal laves noget, men der er mad, rent tøj og et holdt hus. Fedt. I mit næste liv tror jeg også jeg vil være en far, for så behøver man ikke bidrage til familien på samme vilkår som mor. 

Det er måske lidt hårdt sagt, da jeg ikke ved, hvilket arbejde han har, siden han ikke har mulighed for at bidrage, men det lyder altså helt utroligt i mine ører, at man i dagens Danmark kan have et arbejde, hvor man ikke har mulighed for at tage nogle af de huslige opgaver.

Jeg synes, det er en god ide at acceptere pakkekalenderen, men at gøre ham det klart, at det fremover er hans ansvar at lave en pakkekalender til jeres dreng. Den opgave vil du ikke have oven i alt det andet, du laver. Og få ham så til at tage ansvar for nogle af de andre opgaver. Du har ikke to børn, men en mand og et barn. Ih, jeg synes nogle gange at fædre har det for nemt. 

Håber I får en god jul. 

Anonym skriver:

Ja jeg lyder som en fornærmet snerpe. Formentlig fordi det er mig der laver alt herhjemme. Som i ALT! Jeg tager alle nætter, morgener, sygedage, madlavning, tøjvask,  praktik, logistik, reparerer ting i huset, passer have, holder styr på alt ift  barn.. alt! Fordi han har et arbejde der gør han ikke har tid/overskud til at tage del i tingene.

Og jeg forsøger gøre vores lidt for forkælede barn mindre forkælet fordi jeg forsøger lære ham at man ikke kun skal opleve glæde og Lykke af fysiske ting.

Og så kommer far med sin flotte kalendergave imens jeg forsøger lære vores barn at man ikke kan få alting hele tiden, fordi han FÅR for mange ting og farmands gavekøb er stukket af så nu er jeg den sure der ikke vil give gaver og giver efter for plageriet og far er den søde der giver gaver hele tiden.  

Så blir man sgu nok en sur og gammel kone. 

At du tager nætter mm, hvad har det med en pakke kalender at gøre ? At du ikke får så meget søvn betyder vel ikke at du ikke kan glæde dig over det din mand gør - nu gør han jo rent faktisk noget. og hvad så om det er 24 ubrugelige ting (for dig) - måske jeres barn bliver glad. 

Anonym skriver:

Min mand kommer glædestrålende og fortæller at han vil putte en gave i barnets julesok hver dag i december og han har købt dem. Jeg siger; er det ikke sådan noget man lige skal afstemme, for jeg synes det er en dårlig ide. Han bliver sur. Hans argument er at da han var barn elskede han at kigge i sokken hver dag.

mit argument for at nøjes med adventsgave er at jeg synes det er virkelig træls med 24 stykker små plastiklegetøj der aldrig bliver leget med. Tilmed i en tid hvor jeg synes at der er for meget overforbrug if miljø etc.  Og at når man først har startet det så skal man gøre det altid fremover og en dag er 24 stykker plastik ikke nok til at tilfredsstille barnet.

jeg er vokset op med kun adventsgave, vi havde ingen penge så i min sok lå der hjemmestrikkede sokker, tuscher eller chokolade. Ikke noget prangende. vores barn er enebarn og jeg frygter simpelthen at han skal blive for forkælet. 

kan min mand bare over rule og sige at barnet skal have gaver hver dag i december uden jeg har noget at sige? Jeg mener det hører under et opdragelses emne han mener jeg er hysterisk. Hvad synes I? 

Synes dit udgangspunkt ændrer sig for hver gang du skriver. 
du starter med at skrive “for jeg synes det er en dårlig ide”. Senere skriver du så det ikke er et problem men du blot ville inddrages i HVAD der skulle gives. 

du skrev du var imod pakkekalender, det er du så ikke lige pludselig? 

du argumenterer for forkælelse fra fars side og siger du er den sure fordi du står med alting alene, det må du jo så håndtere og få fordelt med far hvis du ikke magter det. 

Generelt virker dine svar til at ændre sig meget gennem hele kommentar sporet. 
det gik fra han blev sur over du sagde “er det ikke sådan noget man lige skal afstemme, for jeg synes det er en dårlig ide. Han bliver sur. Hans argument er at da han var barn elskede han at kigge i sokken hver dag.” nu siger du at du er blevet svinet til for at spørge ind til det.. 

... 

Tænker den her pakkekalender ting er noget du skal sætte dig og tænke over hvad du mener om egentlig og hvad der egentlig blev sagt og gjort, og så tal med din mand. Det er den eneste udvej. Ingen her kan komme med input til dig når historien/din mening til pakkekalenderen ændrer sig for hver gang du svarer. 

Anonym skriver:

1) barnet må gerne få en pakkekalender hvis far synes. men jeg synes det kunne være rart at tale om indhold og konceptet. Der er indkøbt 24 stykker plastikting fra Rema hvor det måske kunne være hyggeligt at der kom lidt ting i barnet kunne bruge eller mangler. Jeg går jo sammen med barnet til dagligt og hører hvad han taler om, mangler og interesserer sig for.

2) jo han bliver forkælet. Når far er ude med barnet får barnet nærmest alt hvad han plager om. Når barnet er ude og handle med mig, plager han og får ikke sin vilje som med far, så derfor står jeg med en kæmpe kamp hvergang. Barnet er 5 år.  Og har ikke altid mulighed for at få ham passet/afsat så jeg ikke behøver have ham med i supermarked eller center etc.

3) det handler for mig om at bare fordi jeg spørger ind til konceptet og synes vi måske kunne have snakket om hvad der kunne komme i sokken, så blev jeg svinet til og kaldt alt muligt. 

Far kender vel også sit barn ? Og så pyt med gaven kun har nyhedsværdien, lad nu bare barnet nyde det her i december 

Børn kan fint navigerer i at man kan få noget hos den ene og ikke hos den anden, så hvis barnet aldrig får noget af dig, burde barnet vide det og derfor burde du ikke få kampen, så tænker du måske også giver efter ?