Jeg forstår udmærket dine tanker omkring overforbrug og at det ofte bliver noget skrammel, der bare kommer til at fylde.
Men vend den om. Hvis du havde besluttet dig for at barnet skulle have en pakkekalender, havde du så også inddraget din mand, eller havde du bare købt det og informeret ham om det bagefter? Uden at have fordomme, og du skriver jo selv at du står for det meste, så er det jo ofte kvinden der tager beslutninger på barnets vegne.
Herhjemme havde vi også en pakkekalender et par år til vores ældste. Den jul hvor han blev storebror oveni og selv havde fødselsdag i december, lavede jeg en pakkekalender med mange legoæsker, da jeg fandt store og flotte pakker til 20-30 kr i en restebunke i Bilka. Så han blev forvænt med at få en æske lego de fleste dage. Jeg tænkte bare, at det var fint, når han nu skulle dele opmærksomhed med lillebror, så måtte han gerne forkæles. Nogle dage var der så noget andet, fx farveblyanter. Der blev han selvfølgelig sur over ikke at få lego. Lektie til mor!
Året efter gik vi over til en færdig lego-julekalender og så adventsgaver. Og der var ikke noget ramaskrig over det. Så man kan altså godt 'gå tilbage' til adventsgaver kun, hvis I beslutter jer for det
Anmeld
Citér