Pakkekalender for eller imod

Jeg forstår udmærket dine tanker omkring overforbrug og at det ofte bliver noget skrammel, der bare kommer til at fylde. 

Men vend den om. Hvis du havde besluttet dig for at barnet skulle have en pakkekalender, havde du så også inddraget din mand, eller havde du bare købt det og informeret ham om det bagefter? Uden at have fordomme, og du skriver jo selv at du står for det meste, så er det jo ofte kvinden der tager beslutninger på barnets vegne. 

Herhjemme havde vi også en pakkekalender et par år til vores ældste. Den jul hvor han blev storebror oveni og selv havde fødselsdag i december, lavede jeg en pakkekalender med mange legoæsker, da jeg fandt store og flotte pakker til 20-30 kr i en restebunke i Bilka. Så han blev forvænt med at få en æske lego de fleste dage. Jeg tænkte bare, at det var fint, når han nu skulle dele opmærksomhed med lillebror, så måtte han gerne forkæles. Nogle dage var der så noget andet, fx farveblyanter. Der blev han selvfølgelig sur over ikke at få lego. Lektie til mor!

Året efter gik vi over til en færdig lego-julekalender og så adventsgaver. Og der var ikke noget ramaskrig over det. Så man kan altså godt 'gå tilbage' til adventsgaver kun, hvis I beslutter jer for det 

Tak for inputs og erfaringer.

jeg inddrager ham faktisk i stort set alt hvad der besluttes. Sender en sms med forslag eller ideer.  Han svarer sjældent men han får muligheden. Så er ikke en tromlekvinde der bare kører showet selv. Selvom I nok tror det.

Jeg er brugt op af kampe og opdragelse som jeg er alene om, og er bare rigtig ked af at lige det med gaver, som jeg forsøger vænne ham lidt af med fordi far køber rigtig meget til ham. og far og jeg har for nyligt aftalt han skal skære ned på gaverne, da jeg oftest står med et super vanskeligt barn der ikke forstår hvorfor jeg ikke også giver efter når han plager. Det bliver min kamp med barnet, og far der er den søde og sjove der giver gaver.

Og kalendergave er i øvrigt kun med  far som afsender, og jeg må end ikke komme med inputs eller ideer til ting der kan komme i som rent faktisk kan bruges: fx nye cykellygter, et par handsker eller noget. Far bestemmer og far giver. 

I år kunne du jo vælge at sige skidt pyt. 

Du siger selv at du står for alt. Nu har di faktisk en mand der handler og han bliver mødt med en sur hustru. Så er det da heller ikke nemt. 

Så sig pyt og lad manden forkæle jeres unge. I de næste 10-12mdr kan I jo så forventningsafstemme om hvordan det skal være fremadrettet. Fx at alle hverdage er et lille stykke slik eller en rosinpakke og weekenden et stykke tøj eller legetøj. 

I år kunne du jo vælge at sige skidt pyt. 

Du siger selv at du står for alt. Nu har di faktisk en mand der handler og han bliver mødt med en sur hustru. Så er det da heller ikke nemt. 

Så sig pyt og lad manden forkæle jeres unge. I de næste 10-12mdr kan I jo så forventningsafstemme om hvordan det skal være fremadrettet. Fx at alle hverdage er et lille stykke slik eller en rosinpakke og weekenden et stykke tøj eller legetøj. 

 

Tja..det bliver hans projekt. Den er jo fra ham og ikke far OG mor. Så Jeg blander mig uden om, vi må bare køre to forskellige opdragelsesmetoder.   Skulle ikke have startet tråden, var oprørt da jeg gjorde det fordi han flejnede over jeg blot spurgte om vi ikke lige kunne snakke om sådan noget samt indholdet i sådan en pakke inden barnet får den. Men man skal åbenbart ikke stille spørgsmål til sin mand uden at det betyder man er sur. 

 tak til alle for at svare. Beklager hvis jeg spildte jeres tid. 

Kære du

Jeg synes at dine beskeder vidner om, at det her ikke rigtig handler om en pakkekalender, men om at I helt grundlæggende ikke har balance i hverken værdier, opdragelse eller fordeling af ansvar og opgaver i jeres familie?

Der tror jeg at du skal starte - så vil mindre ting såsom en pakkekalender formentlig falde på plads. Jeg er egentlig på dit hold: Julens overforbrug er generelt grotesk og jeg forstår ikke at folk ikke stopper op og tænker. Omvendt ville jeg ikke bremse en anden forælder i at gøre det du beskriver - det lyder relativt harmløst, omend lidt uigennemtænkt set med mine øjne … 

Anonym skriver:

Tja..det bliver hans projekt. Den er jo fra ham og ikke far OG mor. Så Jeg blander mig uden om, vi må bare køre to forskellige opdragelsesmetoder.   Skulle ikke have startet tråden, var oprørt da jeg gjorde det fordi han flejnede over jeg blot spurgte om vi ikke lige kunne snakke om sådan noget samt indholdet i sådan en pakke inden barnet får den. Men man skal åbenbart ikke stille spørgsmål til sin mand uden at det betyder man er sur. 

 tak til alle for at svare. Beklager hvis jeg spildte jeres tid. 

Lyder mere som om i har brug for at forventningsafstemme en helt masse andre ting end en pakkekalender. 

Jeg står med en på 12, en på 1 og en lille på vej om en måneds tid, og min mand er ikke hjemme grundet arbejde (måske sammenlagt 4 dage om måneden!) ergo står jeg med ALT alene præcis som du, og når min mand har muligheden forkæler han også ungerne lidt ekstra udover hvad jeg ville gøre i hverdagen. men det gør mig altså ikke til en sur kone! 

Hvis du ikke er ok med den måde jeres hverdag er sat sammen, og at du netop står alene med de ting så må du jo sige det højt så i kan finde en anden måde sammen at gøre tingene på. 

Synes ikke det er en undskyldning at sige “jeg klarer alt selv - jeg ordner alt…” det er jo noget DU er gået med til, og kan du ikke leve med det og trives i det må DU sørge for at sige fra og til så i kan finde en god balance i jeres fælles liv sammen. 

Pakkekalenderen lyder i det hele taget som det mindste af jeres problemer..  

håber i får en god snak om det hele (måske ikke lige med fokus på pakkekalenderen) og en dejlig jul

Herhjemme har vi kørt med pakkekalender i alle år - bedsteforældrene er kommet med nogle af gaverne nogle år - andre ikke.

Jeg vælger at købe dyrere gaver og tager udgiften fra julegavebudgettet - de får så mange gaver juleaften alligevel og så er det bedre at tingene er blevet fordelt ud i december - plus det så bliver gaver de kan bruge og ikke 24 stykker ubrugeligt plastragelse der går i stykker samme dag. Hos os kommer gaverne fra Nissen og tror den ældste var omkring 10 før hun helt var sikker på, at det var os.

Det er god blanding af legetøj, kreative materialer, ting de alligevel skulle have haft, bøger og juleaktiviteter som f.eks. en tur i tivoli (som vi jo nok havde taget alligevel uden at nissen var kommet med billetter )

Syntes også det lyder til at pakkekalenderen er det mindste af dine/jeres problemer. Ja man bliver sur af at være den sure, især hvis fars deltagelse mest er at komme og være den sjove onkel med gaver og ballade. Og mor altid er den der skal sige nej.

Et lille tip - hos os kommer nissen i løbet af dagen fordi vi ikke orkede at barnet stod tidligere og tidligere op i december for at se hvad der var kommet fra nissen i løbet af natten - så nu ligger gaven klar når man kommer hjem fra skole/børnehave - som oftest gemt et sjovt sted i huset, så går der også lige 5 minutter med at lege find gaven

StortOgSmåt skriver:

Kære du

Jeg synes at dine beskeder vidner om, at det her ikke rigtig handler om en pakkekalender, men om at I helt grundlæggende ikke har balance i hverken værdier, opdragelse eller fordeling af ansvar og opgaver i jeres familie?

Der tror jeg at du skal starte - så vil mindre ting såsom en pakkekalender formentlig falde på plads. Jeg er egentlig på dit hold: Julens overforbrug er generelt grotesk og jeg forstår ikke at folk ikke stopper op og tænker. Omvendt ville jeg ikke bremse en anden forælder i at gøre det du beskriver - det lyder relativt harmløst, omend lidt uigennemtænkt set med mine øjne … 

Lige præcis det her svar

I skal lære at kommunikere, og det kræver en indsats fra begge parter.

Kan kun sige parterapeut

Jeg kan godt forstå dine tanker omkring overforbrug, miljø og ubrugelige ting. Jeg er selv minimalistisk i min stil, og køber altid genbrug. MEN, mit barns far (vi er ikke sammen længere) køber alt fra nyt, alt for meget, og alt for plastik agtigt! MEN, han elsker at give vores barn nyt tøj og gaver (han har aldrig selv haft noget som helst nyt som barn) og den glæder vil jeg ikke opstruere. 

Jeg har tænkt lidt ligesom du gør om vores barn bliver forkælet, men ved du hvad..... jeg har fundet ro med det, og tænker at børn skal have det gode de kan få fra begge forældre. Vi er (heldigvis) forskellige som forældre, og det skal der være plads til. 

Hvis jeg var dig ville jeg tage imod min mand idé og sige "undskyld jeg blev sur skat, men jeg har tænkt over det og den pakkekalender betyder noget for dig, og den skal du selvfølgelig give vores barn" 

Dét er det vigtigste. ❤️

Til at starte med synes jeg der var tale om en overreaktion. Men det handler jo ikke om gaverne, som Jwg ser det. Du er træt af at stå for det hele og din mand virker ikke til at bidrage praktisk. Jwg kan godt forstå at det så er provokerende,at han køber gaver og er “den gode”.

I skal have jer en ordentlig snak for du virker indebrændt og udkørt. Og du virker ikke glad med jeres fordeling (min fortolkning).

mht gaverne - det er en sød tanke og du tog lidt af hans glæde fra ham. Lad ham have den opgave… og man kan sagtens skifte fra 24 gaver til advendsgaver. Uden problemer.

Jeg kan godt forstå dine tanker omkring overforbrug, miljø og ubrugelige ting. Jeg er selv minimalistisk i min stil, og køber altid genbrug. MEN, mit barns far (vi er ikke sammen længere) køber alt fra nyt, alt for meget, og alt for plastik agtigt! MEN, han elsker at give vores barn nyt tøj og gaver (han har aldrig selv haft noget som helst nyt som barn) og den glæder vil jeg ikke opstruere. 

Jeg har tænkt lidt ligesom du gør om vores barn bliver forkælet, men ved du hvad..... jeg har fundet ro med det, og tænker at børn skal have det gode de kan få fra begge forældre. Vi er (heldigvis) forskellige som forældre, og det skal der være plads til. 

Hvis jeg var dig ville jeg tage imod min mand idé og sige "undskyld jeg blev sur skat, men jeg har tænkt over det og den pakkekalender betyder noget for dig, og den skal du selvfølgelig give vores barn" 

Dét er det vigtigste. ❤️

Men jeg blev jo ikke sur. Jeg endte med at blive ked af det fordi han farede op over jeg spurgte om vi ikke kunne snakke om det med julekalenderen og i det mindste indholdet. Han kaldte mig sur mm fordi jeg tillod mig at sætte spørgsmålstegn ved konceptet.