Jeg forstår dig nu godt, og jeg synes, du får en hård medfart hér. Det er godt nok nemt at være den søde forælder, når man overlader det til den anden at tage alt hverdagsbesværet og alle konflikterne i forhold til at sige nej til barnet, blot ved at bruge 1/2 time og nogle penge i Rema. Jeg er heller ikke ved at falde ned af stolen i benovelse over, at “han endelig gør noget” - jeg tænker, der var masser af andre og mere relevante muligheder for ham at investere tid og engagement i, relateret til familielivet.
Som du selv når frem til, er det jo nok ikke selve pakkekalenderen, der er primærproblemet - selv om jeg i den grad godt kan følge din modvilje over for 24 stykker plasticskrammel. Og jeg håber, at du kan adressere de reelle problemer til ham og forlange, at han tager ansvar for, at I ikke fastholder rollerne som henholdsvis den rare og fraværende forælder, der svinger dankortet, og den engagerede og nærværende forælder, som jævnligt siger nej.
Anmeld
Citér