Abort efter uge 12!?

Kir skriver:

Hun skrev at den viser barnet har Radial Clubhand (Svær grad) som medfører andre alvorlige ting udover en arm der kræver flere operationer.

Synes det er ufattelig at TS har fået afslag, vil sige det hører ind under "fare for alvorlig fysisk lidelse", men det synes samrådet åbenbart ikke 

Biopsi har nok afkræftet andre alvorlige problemer. 

Ellers havde de næppe fået afslag. 

Anonym skriver:

Biopsi har nok afkræftet andre alvorlige problemer. 

Ellers havde de næppe fået afslag. 

 

Det lyder da på ts’ sidste indlæg som om, at svaret på biopsien ikke foreligger endnu.

Panther skriver:

Det lyder da på ts’ sidste indlæg som om, at svaret på biopsien ikke foreligger endnu.

Ja sådan læste jeg det også, som om at der først kommer svar på mandag. 

Kontrast skriver:

Ja sådan læste jeg det også, som om at der først kommer svar på mandag. 

Læser det som om svaret kom i mandags og de blev ringet op med afslag i onsdags. Altså i går. 

Anonym skriver:

Læser det som om svaret kom i mandags og de blev ringet op med afslag i onsdags. Altså i går. 

Okay, ja så har jeg misforstået det. Men det giver selvfølgelig bedre mening. 

Anonym skriver:

Biopsi har nok afkræftet andre alvorlige problemer. 

Ellers havde de næppe fået afslag. 

 

Jeg forstod TS skriv som om at biopsien blev lavet torsdag og fredag snakkede de med en ortopædkirurg der gav en diagnose. Der fik hun at vide at barnet højest sandsynligt vil få problemer med hjerte, tarm, nyre og spiserør.

Så det lyder ikke som om biopsien har afkræftet alvorlige problemer, tværtimod. 

Kir skriver:

Jeg forstod TS skriv som om at biopsien blev lavet torsdag og fredag snakkede de med en ortopædkirurg der gav en diagnose. Der fik hun at vide at barnet højest sandsynligt vil få problemer med hjerte, tarm, nyre og spiserør.

Så det lyder ikke som om biopsien har afkræftet alvorlige problemer, tværtimod. 

Så er det jo også helt hen i vejret, at der gives afslag på abort. Stakkels familie og Stakkels lille barn. 

Hvad endte det med?

MoarHvidovre skriver:

Hvad endte det med?

Det “endte” med en tur til Sverige

vi tog derop mandag eftermiddag, og havde første samtale på sygehuset tirsdag morgen. Hvor jeg blev undersøgt og fik den første pille, der skulle sætte graviditeten i stå. 
Da vi gik derfra ringede de fra Aalborg sygehus, og spurgte til om vi havde fået besked fra seneste afslag på abort. Vi forklarede situationen og de kunne godt forstå os. De var dog kede af at de på denne måde ikke ville kunne lave en obduktion og finde ud af hvorfor barnet fejlede hvad det gjorde. 
Vi var indlogeret på et hotel og brugte tiden til at få styr på alle følelserne. 
torsdag morgen mødte vi igen ind på sygehuset. Jeg havde forinden lagt piller op i skeden for at sætte gang i fødslen. 
efter ankomst på sygehuset brugte vi lidt tid på at slappe af. Jeg reagerede desværre ret voldsomt på de piller der skulle sætte det i gang, og havde umotiverede rystelser hele tiden. Jeg kunne ikke styre det, og det var voldsomt ubehageligt.  Efter et par smertestillende og flere piller for at sætte gang i det, fik jeg (som ved mine andre fødsler) Ve-storm. 

jeg fik derfor lagt en blokade i livmoderen. (Begge mine er født uden smertestillende). FUCK det var guld vejr. 

Det var fuldstændig som en fødsel. På trods af at jeg “kun var i uge 17” Den tog også lige så lang tid. 

Efter et par timer, mærke jeg et “blup” oppe i skeden. Jeg fortalte dette til sygeplejersken, som bad mig lige at gå på toilettet. 
og ud kom det lille smukke væsen så lille, fin og absolut perfekt  

den lå på siden med egen dårlige arm, og da jeg ville respektere min mands ønske om ikke at vide kønnet. Så jeg heller ikke efter det. 

jeg fortryder så inderligt at jeg ikke fik lov at holde min lille engel. Har ikke helt fået den ønskede afslutning på forløbet. 
men jeg er og bliver okay…. 

efter en uge, var jeg tilbage på arbejdet. Mest af alt for at komme væk fra tankerne og prøve at få gang i hverdagen igen. 
det var absolut heller ikke det rigtige at gøre. 

jeg har dog til gode at have de helt store tudeturer endnu. Jeg er knust, og er mere ødelagt af forløbet og af tabet af mit lille baby  

på månedsdagen efter fødslen havde jeg pludseligt voldsomme styrtblødninger og koagler på størrelse med min håndflade. de mente at det var rester der ikke var kommet med ud. 

og som alle andre oplever, efter et tab har jeg veninder, naboer og kollegaer der nu er gravide. Alle andre end jeg. Og det piner mig at jeg ikke kan være glad på deres vegne  

Ni dage efter min fødsel, fødte min søster en velskabt smuk dreng de bor en halv time væk, og jeg har kun set ham 1 gang Det gør ondt at det skal være så svært…. 

et lille suk herfra….

tak for at I læste med, og tak for jeres støtte

Anonym skriver:

Det “endte” med en tur til Sverige

vi tog derop mandag eftermiddag, og havde første samtale på sygehuset tirsdag morgen. Hvor jeg blev undersøgt og fik den første pille, der skulle sætte graviditeten i stå. 
Da vi gik derfra ringede de fra Aalborg sygehus, og spurgte til om vi havde fået besked fra seneste afslag på abort. Vi forklarede situationen og de kunne godt forstå os. De var dog kede af at de på denne måde ikke ville kunne lave en obduktion og finde ud af hvorfor barnet fejlede hvad det gjorde. 
Vi var indlogeret på et hotel og brugte tiden til at få styr på alle følelserne. 
torsdag morgen mødte vi igen ind på sygehuset. Jeg havde forinden lagt piller op i skeden for at sætte gang i fødslen. 
efter ankomst på sygehuset brugte vi lidt tid på at slappe af. Jeg reagerede desværre ret voldsomt på de piller der skulle sætte det i gang, og havde umotiverede rystelser hele tiden. Jeg kunne ikke styre det, og det var voldsomt ubehageligt.  Efter et par smertestillende og flere piller for at sætte gang i det, fik jeg (som ved mine andre fødsler) Ve-storm. 

jeg fik derfor lagt en blokade i livmoderen. (Begge mine er født uden smertestillende). FUCK det var guld vejr. 

Det var fuldstændig som en fødsel. På trods af at jeg “kun var i uge 17” Den tog også lige så lang tid. 

Efter et par timer, mærke jeg et “blup” oppe i skeden. Jeg fortalte dette til sygeplejersken, som bad mig lige at gå på toilettet. 
og ud kom det lille smukke væsen så lille, fin og absolut perfekt  

den lå på siden med egen dårlige arm, og da jeg ville respektere min mands ønske om ikke at vide kønnet. Så jeg heller ikke efter det. 

jeg fortryder så inderligt at jeg ikke fik lov at holde min lille engel. Har ikke helt fået den ønskede afslutning på forløbet. 
men jeg er og bliver okay…. 

efter en uge, var jeg tilbage på arbejdet. Mest af alt for at komme væk fra tankerne og prøve at få gang i hverdagen igen. 
det var absolut heller ikke det rigtige at gøre. 

jeg har dog til gode at have de helt store tudeturer endnu. Jeg er knust, og er mere ødelagt af forløbet og af tabet af mit lille baby  

på månedsdagen efter fødslen havde jeg pludseligt voldsomme styrtblødninger og koagler på størrelse med min håndflade. de mente at det var rester der ikke var kommet med ud. 

og som alle andre oplever, efter et tab har jeg veninder, naboer og kollegaer der nu er gravide. Alle andre end jeg. Og det piner mig at jeg ikke kan være glad på deres vegne  

Ni dage efter min fødsel, fødte min søster en velskabt smuk dreng de bor en halv time væk, og jeg har kun set ham 1 gang Det gør ondt at det skal være så svært…. 

et lille suk herfra….

tak for at I læste med, og tak for jeres støtte

Tak for opdateringen. 

Sikke en tur i har været igennem. I gjorde det det føltes rigtig for jer.

sender jer en masse kram jeres vej.