Anonym skriver:
I dag er det 3 mdr siden aborten i Sverige
, og nu står jeg med en positiv g-test 
ved ikke om jeg skal grine eller græde….eller overhovedet tør trække vejret 
Jeg stod med en positiv graviditetstest 3 måneder efter vi havde mistet vores datter til en hjertefejl - det var et ønske og samtidig et absolut ikke-ønske både fordi det var er resultat af vores tab, men også fordi angsten for gentagelse var enorm.
Jeg mistede efter min datter var født, og derfor var jeg ikke som sådan tilknyttet og fulgt på graviditets/fødsels afsnittet, og fik derfor ikke pr automatik et sikkerhedsnet spændt ud og samtidig var jeg enormt dårlig til at mærke efter, hvad keh havde behov for.
Mit råd til dig er derfor: mærk godt efter og tal.med din læge om, hvad du som sårbar gravid kan få tilbudt, fx fulgt af fødselslæge med ekstra skanninger, samtaler mm. For selvom du har mistet pga en specifik misdannelse, så har du åbnet for den verden, hvor børn kan dø, børn kam være misdannelse osv. Jeg havde en tjekliste a la graviditets uden for livmoderen tjek det er blevet tjekket, rygmarvsbrok tjek det er blevet tjekket osv.
Og så vil jeg sige fællesskab, jeg fandt andre der havde mistet både nogle hvor det var flere år siden og andre hvor vi havde mistet nogenlunde samtidig - det gav et rum til at jeg kunne tale om mine tanker og følelser med andre som forstod sådan helt grundlæggende forstod.
Anmeld
Citér
