Min kæreste vil have hans eks og børn ud og spise

BAE skriver:

Du citere mig. Derfor jeg svarer. 

 

Ja, jeg citer(er) (nutid) dig, men det er fordi du citer(ede) (datid) mig. Igår kl. 21.38, husker du?? 

Hold dig nu bare til at svare TS, jeg har ikke bedt om svar på mine svar til TS. 

Anonym skriver:

Ja, jeg citer(er) (nutid) dig, men det er fordi du citer(ede) (datid) mig. Igår kl. 21.38, husker du?? 

Hold dig nu bare til at svare TS, jeg har ikke bedt om svar på mine svar til TS. 

Seriøst retter du mig??

Det er et frit land, jeg må godt svare dig.

Så må du lade vær med at kommentere hvis du ikke gider have svar. 

Anonym skriver:

Hej, jeg har boet med min kæreste i knap et år. 

Jeg har mødt hans eks flere gange, og undre lig så over han her til aften siger han lige pludselig vil invitere dem ud og spise 

Er det normalt ved jer at de gør det? Han har aldrig gjort det før. Og jeg er ikke inviterer. Ligger jeg for meget i det. Eller virker det også mærkeligt for jer, når vi har været sammen i over et år, og han så yd af det blå vil invitere hende og deres børn ud og spise, og jeg ikke skal med? 

Har du snakket med ham om dine tanker og følelser?

Jeg håber, det hele løser sig. 

Jeg blev skilt for mange år siden. Der var børnene 1 og 3 år. 

Det var ikke en “dramatisk” skilsmisse, men en masse følelser der skulle bearbejdes. Min eks var videre med en ny og jeg var alene. 

Min nuværende mand mødte jeg 1 år efter skilsmissen fra mine børns far. 

Vi har altid forsøgt at samarbejde omkring børnene og talt meget sammen/sms. Vi har deltager sammen til skolearrangementer m.m. Men fordi jeg var veninde med hende han fandt sammen med, bad jeg ham om at respektere at jeg ikke ønskede hun skulle deltage i fællesarrangementer. Ligeledes sagde jeg til ham det jo selvfølgelig var ok hvis han heller ikke ønskede min kæreste skulle deltage. Sådan var det heldigvis ikke. 

Da den ældste var 14 år, ytrede han ønske om at lave noget sammen, kun hans far, søster og jeg. Jeg tror han ramte en teenagerkrise, hvor han reflekterede meget over tingene og talte meget om at han ingen minder havde fra da hans far og jeg var sammen. 
Og jeg forstår ham egentlig godt - også selvom vi har deltaget i fælles arrangementer og har faktisk også hold børnefødselsdage sammen. 
Men sådan “faste” minder og opleve at vi KUN er hans far, søster og jeg. Så vi indførte nogle traditioner med at mødes inden jul og spise æbleskiver, mødes og spise fastelavnsboller, mødes til sommergrill, spise morgenmad sammen til børnenes fødselsdage, bowler m.m. 
Børnene er vildt glade for den løsning. Og jeg synes det fungerer fint og jeg er glad for at vores børn oplever at vi voksne godt kan tale sammen selvom vi er skilt og i nye forhold. 

Min mand har ALDRIG stillet sig på bagbenene over det. Og hvis han gjorde ville jeg virkelig fortælle ham hvor vigtigt det er for mig at børnene kommer i første række i forhold til deres følelser om at være skilsmissebarn. 
Jeg nedprioriterer absolut ikke min mand og jeg er ikke et sekund i tvivl om at han ved at det er ham jeg vil dele mit liv med. Og han ved at børnene elsker og værdsætter ham selvom vi laver noget med børnenes far uden ham. Han har været og er stadig en kæmpe stor del af børnenes liv og han er den bedste bonusfar de kan ønske sig - det viser og siger de også til ham.

Anonym skriver:

Jeg blev skilt for mange år siden. Der var børnene 1 og 3 år. 

Det var ikke en “dramatisk” skilsmisse, men en masse følelser der skulle bearbejdes. Min eks var videre med en ny og jeg var alene. 

Min nuværende mand mødte jeg 1 år efter skilsmissen fra mine børns far. 

Vi har altid forsøgt at samarbejde omkring børnene og talt meget sammen/sms. Vi har deltager sammen til skolearrangementer m.m. Men fordi jeg var veninde med hende han fandt sammen med, bad jeg ham om at respektere at jeg ikke ønskede hun skulle deltage i fællesarrangementer. Ligeledes sagde jeg til ham det jo selvfølgelig var ok hvis han heller ikke ønskede min kæreste skulle deltage. Sådan var det heldigvis ikke. 

Da den ældste var 14 år, ytrede han ønske om at lave noget sammen, kun hans far, søster og jeg. Jeg tror han ramte en teenagerkrise, hvor han reflekterede meget over tingene og talte meget om at han ingen minder havde fra da hans far og jeg var sammen. 
Og jeg forstår ham egentlig godt - også selvom vi har deltaget i fælles arrangementer og har faktisk også hold børnefødselsdage sammen. 
Men sådan “faste” minder og opleve at vi KUN er hans far, søster og jeg. Så vi indførte nogle traditioner med at mødes inden jul og spise æbleskiver, mødes og spise fastelavnsboller, mødes til sommergrill, spise morgenmad sammen til børnenes fødselsdage, bowler m.m. 
Børnene er vildt glade for den løsning. Og jeg synes det fungerer fint og jeg er glad for at vores børn oplever at vi voksne godt kan tale sammen selvom vi er skilt og i nye forhold. 

Min mand har ALDRIG stillet sig på bagbenene over det. Og hvis han gjorde ville jeg virkelig fortælle ham hvor vigtigt det er for mig at børnene kommer i første række i forhold til deres følelser om at være skilsmissebarn. 
Jeg nedprioriterer absolut ikke min mand og jeg er ikke et sekund i tvivl om at han ved at det er ham jeg vil dele mit liv med. Og han ved at børnene elsker og værdsætter ham selvom vi laver noget med børnenes far uden ham. Han har været og er stadig en kæmpe stor del af børnenes liv og han er den bedste bonusfar de kan ønske sig - det viser og siger de også til ham.

Men det er jo også fint nok, når det er børnene, der ytrer et ønske om at I ses uden jeres kærester.. Men det bliver der slet ikke nævnt her i tråden fra TS.. Her bliver der nævnt, at det er hendes kæreste, der pludselig vil ses med familien uden hende.. Og det er dét, der undrer mig og som er lidt et red flag for mig 

Unicorn1 skriver:

Men det er jo også fint nok, når det er børnene, der ytrer et ønske om at I ses uden jeres kærester.. Men det bliver der slet ikke nævnt her i tråden fra TS.. Her bliver der nævnt, at det er hendes kæreste, der pludselig vil ses med familien uden hende.. Og det er dét, der undrer mig og som er lidt et red flag for mig 

Men i et velfungerende parforhold vil den anden part forstå der kan opstå nye holdninger/ideer. 

Jeg sagde også da jeg blev skilt for mange år siden at jeg ALDRIG skulle have flere børn, for jeg ville ikke have børn med flere forskellige mænd. Jeg sagde det også til min kæreste dengang og han var indforstået med det. Men alligevel ændrede følelsen/holdningen sig og fik et fælles barn. 

Far kan godt have sagt at han ikke vil være sammen med hans eks og børnene alene, for så alligevel at ændre mening. Det tænker jeg der skal være plads til. 

Tillid er vigtigt i et parforhold og hvis ikke at TS starter har tillid til sin kæreste, er der måske en masse der skal arbejdes på, så tror jeg ikke KUN det handler om at være sammen med sin eks og børnene. 

Hvis de har det godt og børnene er glade for hende, så kan jeg ikke se det store problem i det. Og far og eks render nok ikke lige ud på restaurantens toilet og knalder mens børnene sidder ved bordet, hvis det er det trådstarter er bange for.

Hvis det handler on jalousi tænker jeg igen også at det er noget der skal arbejdes med. For det er ikke holdbart i længden og jeg tænker virkelig at samarbejde og fælles møder med eksen er vigtig hvis det kan lade sig gøre, hvilket det jo lyder til at det kan i det her tilfælde

Unicorn1 skriver:

Men det er jo også fint nok, når det er børnene, der ytrer et ønske om at I ses uden jeres kærester.. Men det bliver der slet ikke nævnt her i tråden fra TS.. Her bliver der nævnt, at det er hendes kæreste, der pludselig vil ses med familien uden hende.. Og det er dét, der undrer mig og som er lidt et red flag for mig 

Bare fordi ts ikke nævner det, kan børnene jo godt have nævnt det. 

Men hvorfor er det et rødt flag? Tror der er følelser i det? Altså mere end venner? 

BAE skriver:

Bare fordi ts ikke nævner det, kan børnene jo godt have nævnt det. 

Men hvorfor er det et rødt flag? Tror der er følelser i det? Altså mere end venner? 

Min kæreste sagde det samme som jeg tænker: at kæresten vil prøve på at se, om han og eksen måske kan finde sammen igen 

Unicorn1 skriver:

Min kæreste sagde det samme som jeg tænker: at kæresten vil prøve på at se, om han og eksen måske kan finde sammen igen 

Det betyder det jo ikke. Hvis du læser en af de andre beskeder herinde. 

Hvis jeg havde børn med en anden, så ville jeg sku også have lov til at lave noget med min børn og min ex partner uden at nogen skal tænke: så vil de bare finde sammen igen.

Man kan altså godt tilbringe tid med en ex uden at man vil finde sammen med dem igen. 

Hvorfor er det så farligt at to exer vil spise sammen? Hvad hvis han invitere sine børn og deres mor i teateret eller biografen? Ville det så også være farligt? 

BAE skriver:

Det betyder det jo ikke. Hvis du læser en af de andre beskeder herinde. 

Hvis jeg havde børn med en anden, så ville jeg sku også have lov til at lave noget med min børn og min ex partner uden at nogen skal tænke: så vil de bare finde sammen igen.

Man kan altså godt tilbringe tid med en ex uden at man vil finde sammen med dem igen. 

Hvorfor er det så farligt at to exer vil spise sammen? Hvad hvis han invitere sine børn og deres mor i teateret eller biografen? Ville det så også være farligt? 

Det er min både mening og erfaring, at når folk vil lave sådan noget uden sin kæreste, så er der en bagtanke med det.. 

Men du behøver jo ikke at være enig.. Men det er min erfaring