Kære trådstarter.
Hvis jeg var dig, ville jeg stoppe med at læse artikler om, hvorvidt vi kan overleve en atombombe kastet i Ukraine. Jeg ville stoppe med at læse nyheder om krigen i en periode.
Du er bange og bekymret for noget, der er 100 procent ude af din kontrol. Dine tanker og bekymringer gør ingen forskel, og lige gyldigt hvad folk herinde siger og skriver, der enten be- eller afkræfter din angst, gør det ingen forskel. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden, hverken på det personlige eller det verdensomspændende plan, og vi kan heller ikke gøre så meget ved det.
Din angst er lidt ligesom at være angst for, at du fx får kræft. Det ved du jo ikke, om du får - men det nytter ikke noget at gå og spekulere over, om der lige nu er en celle inde i dig, der har delt sig på en uhensigtsmæssig måde. Du må bare leve dit liv.
Det her er det samme - du kan ikke gøre fra eller til. Der kan ske så mange skrækkelige ting her i verden, og hvis vi går og er bange for dem hele tiden, så får vi i trist og angstfuldt liv.
Jeg forstår virkelig godt din angst - jeg er ikke selv bekymret for det her - men kan nogle gange godt falde i fælden med andre ting. Magtesløsheden er jo også frustrerende, man føler sig så lille over for det her kæmpe problem. Lige nu forsøger du at få kontrol ved at søge bekræftelse fra andre. Men vi andre kan heller ikke kontrollere det her - og det ved du jo også godt, så den kontrol, du føler, du opnår ved at få vores bekræftelse i at der ikke sker noget, holder kun kort, til din bekymrede hjerne siger ‘jamen har de nu også tænkt på…?’
Så kan det være, du søger kontrol ved at læse en masse om emnet - men her sker det samme, for nyhedshistorier er ofte designet til at pirke til vores følelser, fx angst - så vi netop læser mere og mere. Og en angst hjerne kan stille spørgsmålstegn ved alt muligt: ‘Jamen hvad nu hvis…’ Så den kontrol du opnår her er også midlertidigt.
I stedet søger du måske kontrol ved at spekulere - hvis det her sker, så kan vi… og hvis det her sker, så…. Og igen er kontrollen midlertidig.
Min klare anbefaling til dig er, at du begynder at fokusere på de ting, du kan kontrollere. Accepterer, at du er et lille bitte menneske, og det her kan du ikke gøre noget ved. Det nytter ikke at det fylder så meget. Hvis vi dør af en atombombe, så er det da om at nyde livet nu.
Jeg kan anbefale bogen ‘Grib livet, slip angsten’ og bogen ‘Aldrig mere angst’
Jeg håber, det jeg skriver, giver mening. Og kæmpe krammer til dig, det er noget lort at gå med sådan en angst.
