Angst for atomkrig

Anonym skriver:

Det undre mig i er mange, der synes det er en irrationel angst at have, er i overhovedet klar hvor mange siden krigen er startet i Europa, som må have hjælp til frygt/angst for krigen kommer til dk, det er rigtig mange.

Jeg har aldrig haft angst før, men der er så meget negativt i medierne pt, så det kan være svært at sorterer, feks en artikel i kristelig dagblad, er overskriften lækagerne kan gøre danmark til frontlinje mellem stormagter, og jeg turde ikke læse den færdig.

 

Nu bliver jeg lidt firkantet. Hvorfor er det så vigtigt for dig at overbevise andre om, at din frygt er velbegrundet? Ønsker du reelt at håndtere din angst/frygt, eller vil du hellere forsvare den og din ret til at have den? På mig virker det, som om du har størst fokus på det sidste, og så kan du sådan set spare udgifterne til professionel hjælp, for du tackler jo ikke frygten/angsten ved at insistere på, at du har god grund til at have den. 
Hvordan kan det være en hjælp for dig at skrive herinde, når du åbenlyst ikke tager andres ord for gode varer, men tværtimod insisterer på, at du har øje for noget, vi andre ikke vurderer som sandsynligt? 

At flere søger professionel hjælp til frygt/angst, fortæller mig ikke så meget i sig selv. Det relevante er, HVEM der lider under den angst. Er det mennesker med stor indsigt i de aktuelle forhold? Eller er det “almindelige” mennesker, som reagerer med en særlig sårbarhed, når verden i deres øjne ser usikker ud? 

Hvis frygten for, at krigen kommer til Danmark, var rationel/velbegrundet/konkret funderet, ville vores hverdag se helt anderledes ud. Blot for at tage fat ét sted: Danske politikere ville ikke prioritere at tale om topskattelettelser, personfnidder, flygtninge/indvandrerpolitik og alle de andre gamle travere i den aktuelle valgkamp. Det altoverskyggende emne ville være en potentielt forestående krig - vores alliancer - vores militær osv. Hvis størstedelen af landets borgere så krigsscenariet som yderst realistisk, ville vi forvente og FORLANGE af politikerne, at deres primære fokus var dér. 

Men jeg fornemmer, du vil være klar med endnu et “Hvad nu hvis …” eller “Hvordan kan det så være, at …”-indlæg - og at det dermed ikke gavner hverken dig eller mig eller andre herinde at læse og skrive i tråden. Jeg håber virkelig, at du er indstillet på at arbejde med dine udfordringer i terapiforløbet. 

Mor og meget mere skriver:

Nu bliver jeg lidt firkantet. Hvorfor er det så vigtigt for dig at overbevise andre om, at din frygt er velbegrundet? Ønsker du reelt at håndtere din angst/frygt, eller vil du hellere forsvare den og din ret til at have den? På mig virker det, som om du har størst fokus på det sidste, og så kan du sådan set spare udgifterne til professionel hjælp, for du tackler jo ikke frygten/angsten ved at insistere på, at du har god grund til at have den. 
Hvordan kan det være en hjælp for dig at skrive herinde, når du åbenlyst ikke tager andres ord for gode varer, men tværtimod insisterer på, at du har øje for noget, vi andre ikke vurderer som sandsynligt? 

At flere søger professionel hjælp til frygt/angst, fortæller mig ikke så meget i sig selv. Det relevante er, HVEM der lider under den angst. Er det mennesker med stor indsigt i de aktuelle forhold? Eller er det “almindelige” mennesker, som reagerer med en særlig sårbarhed, når verden i deres øjne ser usikker ud? 

Hvis frygten for, at krigen kommer til Danmark, var rationel/velbegrundet/konkret funderet, ville vores hverdag se helt anderledes ud. Blot for at tage fat ét sted: Danske politikere ville ikke prioritere at tale om topskattelettelser, personfnidder, flygtninge/indvandrerpolitik og alle de andre gamle travere i den aktuelle valgkamp. Det altoverskyggende emne ville være en potentielt forestående krig - vores alliancer - vores militær osv. Hvis størstedelen af landets borgere så krigsscenariet som yderst realistisk, ville vi forvente og FORLANGE af politikerne, at deres primære fokus var dér. 

Men jeg fornemmer, du vil være klar med endnu et “Hvad nu hvis …” eller “Hvordan kan det så være, at …”-indlæg - og at det dermed ikke gavner hverken dig eller mig eller andre herinde at læse og skrive i tråden. Jeg håber virkelig, at du er indstillet på at arbejde med dine udfordringer i terapiforløbet. 

 

Jeg kan nu godt forstå trådstarters behov for at forklare, hvorfor hun stadig føler angst og henvise til de ting hun har læst. Det kan jeg fordi, jeg synes flere herinde skriver i en lidt nedladende tone, og indikerer at hun er naiv og uintelligent fordi hun ikke bare kan sige "det sker ikke i Danmark osv." Og det er altså svært at undgå alle katastrofe overskrifterne, med mindre man holder sig helt fra nettet og butikker, hvor de har aviser.  

Derudover er der, så vidt jeg ved, ikke nogen her i tråden, der kan spå om fremtiden eller se ind i Putims syge hoved og det er altså ikke fuldstændig ude i hampen at 3. Verdenskrig kan blive et scenarie, sådan som verden ser ud. Måske ikke meget sandsynligt, men ikke umuligt. Er enig i at den frygt ikke skal styre ens hverdag og at man i så fald bør få hjælp til at tackle det, men at få det til at lyde som om trådstarter tror at månen er lavet af ost og at en krig er fuldstændig umuligt, som  nogle i tråden gør, bidrager da bestemt til at trådstarter får behov for at "forsvare sig".

Mor og meget mere skriver:

Nu bliver jeg lidt firkantet. Hvorfor er det så vigtigt for dig at overbevise andre om, at din frygt er velbegrundet? Ønsker du reelt at håndtere din angst/frygt, eller vil du hellere forsvare den og din ret til at have den? På mig virker det, som om du har størst fokus på det sidste, og så kan du sådan set spare udgifterne til professionel hjælp, for du tackler jo ikke frygten/angsten ved at insistere på, at du har god grund til at have den. 
Hvordan kan det være en hjælp for dig at skrive herinde, når du åbenlyst ikke tager andres ord for gode varer, men tværtimod insisterer på, at du har øje for noget, vi andre ikke vurderer som sandsynligt? 

At flere søger professionel hjælp til frygt/angst, fortæller mig ikke så meget i sig selv. Det relevante er, HVEM der lider under den angst. Er det mennesker med stor indsigt i de aktuelle forhold? Eller er det “almindelige” mennesker, som reagerer med en særlig sårbarhed, når verden i deres øjne ser usikker ud? 

Hvis frygten for, at krigen kommer til Danmark, var rationel/velbegrundet/konkret funderet, ville vores hverdag se helt anderledes ud. Blot for at tage fat ét sted: Danske politikere ville ikke prioritere at tale om topskattelettelser, personfnidder, flygtninge/indvandrerpolitik og alle de andre gamle travere i den aktuelle valgkamp. Det altoverskyggende emne ville være en potentielt forestående krig - vores alliancer - vores militær osv. Hvis størstedelen af landets borgere så krigsscenariet som yderst realistisk, ville vi forvente og FORLANGE af politikerne, at deres primære fokus var dér. 

Men jeg fornemmer, du vil være klar med endnu et “Hvad nu hvis …” eller “Hvordan kan det så være, at …”-indlæg - og at det dermed ikke gavner hverken dig eller mig eller andre herinde at læse og skrive i tråden. Jeg håber virkelig, at du er indstillet på at arbejde med dine udfordringer i terapiforløbet. 

 

Prøver overhovedet ikke at overbevise nogen at den er velbegrundet, sikke noget vrøvl at konkludere, skriver hvad jeg ser og bliver angst/nervøs ved, og gør det jo ikke for at genere nogen, når angsten sætter ind, er det svært at styre, som jeg arbejder på, det er bla en del af min terapi, at komme ud med mine tanker/bekymringer, at du så finder det nyttesløst, er din sag.

Kan se en anden i min tråd, som delte min bekymring, fik advide hun var tosset, fordi hum krammede sine børn ekstra i denne tid, kunne vi ikke bare være søde ved hinanden, og pas på hinanden

Anonym skriver:

Jeg kan nu godt forstå trådstarters behov for at forklare, hvorfor hun stadig føler angst og henvise til de ting hun har læst. Det kan jeg fordi, jeg synes flere herinde skriver i en lidt nedladende tone, og indikerer at hun er naiv og uintelligent fordi hun ikke bare kan sige "det sker ikke i Danmark osv." Og det er altså svært at undgå alle katastrofe overskrifterne, med mindre man holder sig helt fra nettet og butikker, hvor de har aviser.  

Derudover er der, så vidt jeg ved, ikke nogen her i tråden, der kan spå om fremtiden eller se ind i Putims syge hoved og det er altså ikke fuldstændig ude i hampen at 3. Verdenskrig kan blive et scenarie, sådan som verden ser ud. Måske ikke meget sandsynligt, men ikke umuligt. Er enig i at den frygt ikke skal styre ens hverdag og at man i så fald bør få hjælp til at tackle det, men at få det til at lyde som om trådstarter tror at månen er lavet af ost og at en krig er fuldstændig umuligt, som  nogle i tråden gør, bidrager da bestemt til at trådstarter får behov for at "forsvare sig".

Jeg ville kunne forstå behovet, hvis trådstarter var stået åbent frem. Her er der tale om en anonym, som ikke behøver stå til regnskab eller forsvare sig, og som har al mulighed for blot at konstatere, at ingen eller meget få herinde deler frygten, forlade tråden - og derefter fokusere på sin udfordring, angsten. 
I mine øjne er hun nødt til at prioritere sine kræfter - og når hendes deltagelse i tråden her modarbejder hendes ønske om at få behandlet angsten, virker det ikke kun formålsløst, men direkte uhensigtsmæssigt at fortsætte hér. 
Hvordan ville det påvirke hende, hvis alle udtrykte bred enighed om, at det er sandsynligt, vi snart ser russiske soldater i gaderne, eller at atomkrigen er på vej? Det er jo lose-lose for hende, uanset hvad andre skriver. Enten fodres hendes angst, eller også vil hun forsvare sin ret til at have den. Jeg kan ikke se perspektivet i, at hun fortsætter med at opsøge nogle af reaktionerne. 
Og hverken jeg eller andre bestemmer, om hun må skrive mere, selvsagt! - men det er da væsentligt at gøre hende opmærksom på, at hun så at sige spænder ben for sig selv. 

Anonym skriver:

Jeg kan nu godt forstå trådstarters behov for at forklare, hvorfor hun stadig føler angst og henvise til de ting hun har læst. Det kan jeg fordi, jeg synes flere herinde skriver i en lidt nedladende tone, og indikerer at hun er naiv og uintelligent fordi hun ikke bare kan sige "det sker ikke i Danmark osv." Og det er altså svært at undgå alle katastrofe overskrifterne, med mindre man holder sig helt fra nettet og butikker, hvor de har aviser.  

Derudover er der, så vidt jeg ved, ikke nogen her i tråden, der kan spå om fremtiden eller se ind i Putims syge hoved og det er altså ikke fuldstændig ude i hampen at 3. Verdenskrig kan blive et scenarie, sådan som verden ser ud. Måske ikke meget sandsynligt, men ikke umuligt. Er enig i at den frygt ikke skal styre ens hverdag og at man i så fald bør få hjælp til at tackle det, men at få det til at lyde som om trådstarter tror at månen er lavet af ost og at en krig er fuldstændig umuligt, som  nogle i tråden gør, bidrager da bestemt til at trådstarter får behov for at "forsvare sig".

Men en såkaldt 3. verdenskrig ville på ingen måde ligne 1. og 2. verdenskrig - selv hvis det skulle ske. Og det er altså uoplyst at tro, at det er en større risiko for det end så meget andet, der kan gå galt i verden.

Anonym skriver:

Prøver overhovedet ikke at overbevise nogen at den er velbegrundet, sikke noget vrøvl at konkludere, skriver hvad jeg ser og bliver angst/nervøs ved, og gør det jo ikke for at genere nogen, når angsten sætter ind, er det svært at styre, som jeg arbejder på, det er bla en del af min terapi, at komme ud med mine tanker/bekymringer, at du så finder det nyttesløst, er din sag.

Kan se en anden i min tråd, som delte min bekymring, fik advide hun var tosset, fordi hum krammede sine børn ekstra i denne tid, kunne vi ikke bare være søde ved hinanden, og pas på hinanden

I det indlæg, jeg cciterede, skrev du, at du ikke kunne forstå, at mange mener, det er en irrationel angst at have - eftersom mange søger hjælp til at håndtere den. (Irrationel = ubegrundet - rationel = velbegrundet.)  Hvis ikke din pointe var, at angsten er velbegrundet, hvad mener du så med det? 

Det er værd at huske at det man har fokus på vokser.. vi bestemmer selv hvor vi vil have vores opmærksomhed. Udnyt den kontrol OP og gør noget godt og kærligt for dig selv i stedet for at bekymre dig om en mulig krig i fremtiden, du kan alligevel ikke gøre til eller fra.