Anonym skriver:
At folk erkender de ikke mangler, men har ondt af dem der faktisk ikke har til mad. Nemt at sige man har ondt, men det kræver vel handling for at ændre noget.
Det giver ingen mening for mig -
1. først skriver du: “føler bare mange herinde får det til at fremstå som om samtlige danskere gør og det er jo altså ikke” - nu er du med på, at “folk” i stor stil erkender, de ikke selv mangler. De to ting modsiger jo hinanden.
2. Ingen har drøftet handling. Udgangspunktet var, at mange udtrykte, at det vil blive en hård tid for mange, særligt i forvejen udsatte familier. Til dét skrev du, at du ikke forstod, “man” ikke havde penge reserveret uforudsete udgifter - og det er det synspunkt, du møder kritik for. Nu vil du pludselig have handling - men for overhovedet at handle er man da nødt til at erkende, at nogle har det svært, og det er dén erkendelse, du ikke har givet udtryk for, tværtimod.
Du aner ikke, om vi, der erkender problemet, gør noget for de udsatte. Det har slet ikke været en del af debatten, som netop har kredset om den drejning, du gav den: Er det forståeligt, at mange ikke har ekstra midler til uforudsete udgifter?
At benægte problemet/mangle forståelse for det for derefter at pege fingre ad dem, der gør, fordi de/vi ikke handler (mener du!) er simpelthen for let.
Ønsker du at vide, hvad andre vil gøre for dem, der er hårdest ramt, så rejs det som et spørgsmål herinde.
Anmeld
Citér