Vi går en fattig vinter i møde...!

Jeg er næppe den eneste, der sidder med helt ondt i maven over de stigende priser og den kommende vinter, hvor man både skal have tændt for varmen og tørretumbleren.

For min søster betyder vinteren her, at hun kommer til at blive smidt på gaden, da hun med sin løn som pædagogmedhjælper ikke kan betale for sin gasregninger, hvis de stiger så meget, som vi er sat i vente.
Hun er næppe den eneste!

Vi kan blive boende, men må skrue ned for varmen, så her er 20 grader i stedet for de anbefalede (og behagelige) 21,5, som vi plejer at have.
Der er ikke varm mad hver dag og maden er klart blevet mere usund. Mere brød og pasta, mindre grønt.
Vi skal af med vores kæledyr, da vi ikke kan betale for foder, strøelse og evt. dyrlæge.
Vi må tørre så meget tøj som muligt på et tørrestativ, men tørretumbleren bliver nødt til at køre, for alt kan ikke tørre indenfor, så rådner vores lejlighed op (især, hvis vi kun har 20 grader).
Det er helt uhyggeligt. Jeg er historiker og har beskæftiget mig meget med krige og kriser - det er sindssygt pludselig at stå i en...

Hvordan ser det ud hos jer andre?
Er der nogen, der måske skal gå fra hus og hjem til vinter?
Hvad gør I for at spare?

Du er ikke den eneste! I min vennegruppe er det noget der fylder rigtig meget. 
vi går ikke fra hus og hjem, men vi skal spare hvor vi kan. Hi har oliefyr og det koster simpelthen så meget. Så ja, det bliver ikke lige så varmt i huset som det plejer. 
derudover stryges vores luksus forbrug og nok også ferier. Vi er begyndt at handle mere brugt tøj til vores børn, vi laver madplaner og vi sørger for at spise alt maden op. Vi vil ikke gå på kompromis med vores mad, det skal være sundt og varieret, men vi vil skære lidt ned på kød. vi laver alt mad fra bunden og det er også en stor besparelse. 

Derudover så anvender vi alt frugt og grønt vi har i haven og venners haver. Der er mange der bortgiver æbler og pære fx. 

Jeg forstår godt, at mange er bekymrede. Jeg arbejder sammen med og for en række forskellige udsatte grupper og her er mange, som kommer i klemme.

Min familie og jeg er ikke selv særlig hårdt ramt, selvom vi for tiden har valgt at nøjes med én indtægt. Vi bor småt og miljøvenligt, har fravalgt bil og tørretumbler og andre penge/energislugere for år tilbage og har altid sparret på vand og varme, spiser ret meget vegetarisk/ting som ikke skal tilberedes så meget. Men alligevel kan det da mærkes - så vi springer nok juleferien over eller skærer de (i forvejen ret få) julegaver i halve. Det skal nok gå, vi er mere heldige end så mange andre… 

Jeg kan godt forstå mange er nervøse over udviklingen. Vi har heldigvis et økonomisk råderum til at klare det, men vi kigger en del på hvor der kan spares. Der bliver handlet efter tilbud mere end tidligere og vi holder meget øje med elprisen så vi kører vaskemaskine, opvasker mm når den er billigst. Bilen bruges i forvejen meget lidt i hverdagene.

Tja… jeg er ikke så bekymret. Måske er det godt, at vi - danskerne - får rusket lidt op i vores luksusvaner, som fri adgang til alle ressourcer i virkeligheden er. I hvert fald når man ser på det globale plan. 
Der arbejdes på mange løsninger og ligesom med Corona, så finder vi nok en vej og klarer os med en lidt mere nøjsom livsstil i en periode. 
I det mindste er vores land ikke sønderbombet, vores kære slået ihjel og vores land i krig

Jeg er ikke så nervøs, men vi bor også i et nyt hus med solceller og jordvarme, så vores varmeudgift er meget lav. Den vil selvfølgelig stige fordi anlægget drives af el, men det klarer vi nok. 

Jeg ved ikke om vi laver så meget om. Vi har i forvejen taget cyklen når det har været muligt, undgår madspild, køber kød der er ved at løbe på datoen og fryser ned, bruger tøjet til det er beskidt og bruger tørresnor så meget som muligt, tager korte bade og slukker for lys og andet el når vi ikke bruger det. 

Jeg (alene uden børn) mærker ærligt ikke rigtig til det. Min el regning er gået fra 500 til 1000 kr hver 3. Måned, men det går nok. Min fjernvarme er billig (de fyrer på halm). 

Prisen på mad er steget, men spiser ikk kød og køber i forvejen billigt. 
 
Arbejder som pædagog så tjener ikke super meget, men klarer mig fint og er ikke nervøs. Tænker måske det er fint vi alle bliver bevidste om vores energiforbrug af hensyn til klimaet og miljøet.

Dog går jeg ind for hjælp til dem som må gå fra hus og hjem og ikke kan få råd til mad! Håber virkelig regeringen hjælper her. 

Jeg må erkende, at jeg også ser det som en anledning til at vi generelt for set vores forbrug med nye øjne. 

Man kan fint klare sig med 20*, korte bade og tykke sokker, og jeg har aldrig haft en tørretumbler (hverken i hus eller gammel lejlighed). Mht mad er linser, kål og bønner en billig og sund måde at stille sulten. 

Selvfølgelig har jeg meget(!) ondt af dem, hvor det hele vælter og forretninger, der må dreje nøglen om.

Men vi har et overforbrug, og som en anden skriver, været vant til fri adgang til ressourcer, uanset årstid.

Morogbarn skriver:

Tja… jeg er ikke så bekymret. Måske er det godt, at vi - danskerne - får rusket lidt op i vores luksusvaner, som fri adgang til alle ressourcer i virkeligheden er. I hvert fald når man ser på det globale plan. 
Der arbejdes på mange løsninger og ligesom med Corona, så finder vi nok en vej og klarer os med en lidt mere nøjsom livsstil i en periode. 
I det mindste er vores land ikke sønderbombet, vores kære slået ihjel og vores land i krig

Jeg er ærligt lidt enig her. Vi bruger jo gennemsnitligt vanvittigt meget el, kød, kvadratmeter og luksusvarer ift tidligere generationer. Men jeg har selvfølgelig forståelse for, at der er økonomisk ressourcesvage, der kommer til at sidde meget hårdt i det.

Ift mad, så tænker jeg da, at det er muligt at få både frugt og grønt (i sæson, frossen evt) der er billigere og mere nærende end kød og usunde sager.

Jeg er ikke bekymret på egne vegne, selv om vi sidder i lidt træls situation. Vi nåede lige at købe et nyt hus uden at sælge det gamle, inden krigen brød ud, og krisen tog til. Hverken vi eller banken var bekymret over at købe uden at sælge først, da husene i vores område normalt ryger hurtigt, men en måned efter krigen brød ud, gik alt i vores område i stå, så vi nåede ikke at få solgt. Lige nu er der 3 huse til salg i vores område, der ikke er solgt, og det er helt usædvaligt.

Alligevel er vi ikke så klemt som mange andre. Der er råd til både mad og varme, så det er kun vores luksus, der må skæres ned på. Da corona ramte havde vi sparet 250.000 op, som skulle bruges på orlov og længere tids rejse i Asien og Australien, så vi har noget at trække på. Turen er så desværre udskudt på ubestemt tid pga. det manglende hussalg og, at alt er blevet så meget dyrere, så lige nu rækker 250.000 ikke til den tur vi vil have.

Selv om det da er surt at gå og betale til 2 huse hver måned, så føler jeg mig alligevel heldig. Vi må skære luksus væk, mens andre er presset for at beholde tag over hovedet, varme og mad, og de personer tænker jeg meget på. Heldigvis ser det heller ikke ud til, at nogle af vores venner eller familie bliver så hårdt ramt, da det også hos dem er luksus, der skæres væk, selv om nogen af dem har jobs med lav løn som lagermedarbejder, SOSU og kontormedhjælp.