Mit barns opførsel stopper mig fra at tage ham ud

Hej Ts. 

Min ældste søn var på samme måde. Bortset fra at han ikke gad sidde i barnevogn, han ville ud og kravle/gå konstant. Han kunne lige blive siddende mens han fx spiste noget, men det var ikke længe. Hans lillebror er helt modsat og kan sidde på en cafe i flere timer og kigge på mennesker. Børn er forskellige. 

Lige nu er din dreng ikke særlig gammel, så man kan ikke forvente at han kan behovsudsætte og fx vente til du har drukket din kaffe færdig osv. Det er han for lille til. Han gider ikke mere, han vil videre og han bliver ved til I går videre. For nu er det fint at imødekomme. Men der går ikke længe, et par måneder, så er det vigtigt du begynder at signalere bare engang i mellem at han må vente - for han skal jo lære at det ikke altid kan gå som han vil. Men han er for lille endnu. Så omkring 1 år ville jeg begynde of tænke over det. For den går jo selvfølgelig ikke når han bliver ældre, skal gå i institution, skole etc. 

Og mht legestue er det faktisk enormt vigtigt at du bliver ved med at komme, også selvom du tager hjem før tid. Det er enormt vigtigt for hans udvikling. 

husk: vi står alle med børn der skriger/græder engang imellem. Alle gør det. Alle forældre. Vi har alle været der. Og ser jeg et barn der skriger i netto så tænker jeg aldrig “ styr dog dit barn” - jeg tænker mere “ puha, det er en hård periode - den kan jeg godt huske”. 

Eh.. Der er ret stor forskel på det du skriver, at dit barn skriger for at blive mødt i sine behov og så følgende udtalelser fra ts:

"når et barn skriger som en stukket gris uden tårer for at få deres vilje - " 

 

"når han sætter i et skrig og folk kommer hen og spørger om han er okay, når det bare er ren brok. " 

 

"Spædbørn er altså ikke idioter, de er udmærket klar over, at de kan få deres vilje ved at skrige." 

 

"fordi vi ikke kan få ham til at stoppe med at te sig på den måde, " 

 

Kunne det måske tænkes, at TS som førstegangsmor er udmattet og frustreret over, at hun ikke kan tage nogen steder med sit barn pga. hans skrigen, og derfor udtaler sig, som hun gør?

Jeg husker, at jeg selv omtalte mit første barn som en skrigeballon og en møgunge, fordi jeg var så træt og samtidig jaloux på de andre piger i min mødregruppe, som alle havde "medgørlige" babyer og ikke skulle fare rundt med en skrigende unge på armen. I sådanne situationer er det nemt at føle, at barnet gør det for at få sin vilje, især hvis man er træt og savner at socialisere. 

Anonym skriver:

Hvorfor giver det ikke mening at beskrive en babys opførsel som brok? Han ved, at hans skrigeri resulterer i, at vi går derfra, hvilket er hvad han vil have, så jeg vil da bestemt mene, at han er bevidst om sin egen adfærd. Spædbørn er kloge, man bør ikke underminere dem. 

Og ja, jeg nævnte café som et eksempel, men det er mere det, at jeg ikke kan tage ham i legestuer, som jeg finder træls, da det kunne være rart at socialisere med andre mødre og deres børn, men jeg finder det decideret pinligt, når han sætter i et skrig og folk kommer hen og spørger om han er okay, når det bare er ren brok. 

Fordi ord som “brok” og “opførsel” forudsætter, at barnet har én eller anden forståelse af situationen og at situationen kan ændres ved protest. Altså evne til at koble egne handlinger til sociale konsekvenser. Der er ingen her som skriver, at spædbørn ikke er kloge (hvad det så end betyder, eftersom at deres intelligens vel er ligeså differentieret som andre menneskers)… men du tillæger din baby kognitive funktioner det ganske enkelt ikke besidder. Det er efterhånden “gammelkendt” i neuropsykologien og -pædagogikken, at så små børn ganske enkelt ikke er fysiologisk modnet i hjernen til at konsekvensberegne og manipulere - med andre ord: Din baby manipulerer ikke. Den bruger det værktøj den har til rådighed, for at gøre dig opmærksom på noget der ikke er rart: I dette tilfælde at skrige uden tåre.

Så … baby siger “nej tak, mor”. Og han er ligeglad med at det gør dig pinlig når han skriger, for det forstår han ikke. Så kompleks social afkodning er han ikke i stand til. Og selv hvis han var, ville det ikke ændre på, at han alligevel prøver at spørge dig, om ikke I skal finde på noget andet.

En baby på 7 måneder har sjældent særlig meget behov for at “socialisere” … og den svære opgave for os forældre er så at lytte, hvis vi selv ønsker noget andet … 

Ps: Hvis din sundhedsplejerske reelt har det syn på småbørns-adfærd (og du ikke blot overtolker), så ville jeg overveje at skifte. I så fald er vedkommendes faglige viden ganske enkelt forældet …

Fordi ord som “brok” og “opførsel” forudsætter, at barnet har én eller anden forståelse af situationen og at situationen kan ændres ved protest. Altså evne til at koble egne handlinger til sociale konsekvenser. Der er ingen her som skriver, at spædbørn ikke er kloge (hvad det så end betyder, eftersom at deres intelligens vel er ligeså differentieret som andre menneskers)… men du tillæger din baby kognitive funktioner det ganske enkelt ikke besidder. Det er efterhånden “gammelkendt” i neuropsykologien og -pædagogikken, at så små børn ganske enkelt ikke er fysiologisk modnet i hjernen til at konsekvensberegne og manipulere - med andre ord: Din baby manipulerer ikke. Den bruger det værktøj den har til rådighed, for at gøre dig opmærksom på noget der ikke er rart: I dette tilfælde at skrige uden tåre.

Så … baby siger “nej tak, mor”. Og han er ligeglad med at det gør dig pinlig når han skriger, for det forstår han ikke. Så kompleks social afkodning er han ikke i stand til. Og selv hvis han var, ville det ikke ændre på, at han alligevel prøver at spørge dig, om ikke I skal finde på noget andet.

En baby på 7 måneder har sjældent særlig meget behov for at “socialisere” … og den svære opgave for os forældre er så at lytte, hvis vi selv ønsker noget andet … 

Ps: Hvis din sundhedsplejerske reelt har det syn på småbørns-adfærd (og du ikke blot overtolker), så ville jeg overveje at skifte. I så fald er vedkommendes faglige viden ganske enkelt forældet …

TS har da på intet tidspunkt sagt, at hendes søn forstår, at hans skrigeri gør hende pinlig.

Hun mener, at han forstår, at hans skrigeri resultater i, at de går derfra. Og det kan man være uenig i, men lad os holde os til hvad der rent faktisk er blevet skrevet i stedet for at vende og dreje hendes ord. 

Anonym skriver:

TS har da på intet tidspunkt sagt, at hendes søn forstår, at hans skrigeri gør hende pinlig.

Hun mener, at han forstår, at hans skrigeri resultater i, at de går derfra. Og det kan man være uenig i, men lad os holde os til hvad der rent faktisk er blevet skrevet i stedet for at vende og dreje hendes ord. 

Nu bliver det sådan lidt ordkløveri… men for god ordens skyld: Det skriver jeg sådan set heller ikke, at hun skriver. Apropos at dreje ord.

Ps: Det handler ikke om normative holdninger - men om neurologiske fakta. Det er ikke muligt for en baby på 7 måneder, at lave den sondring TS fremstiller. 

Kunne det måske tænkes, at TS som førstegangsmor er udmattet og frustreret over, at hun ikke kan tage nogen steder med sit barn pga. hans skrigen, og derfor udtaler sig, som hun gør?

Jeg husker, at jeg selv omtalte mit første barn som en skrigeballon og en møgunge, fordi jeg var så træt og samtidig jaloux på de andre piger i min mødregruppe, som alle havde "medgørlige" babyer og ikke skulle fare rundt med en skrigende unge på armen. I sådanne situationer er det nemt at føle, at barnet gør det for at få sin vilje, især hvis man er træt og savner at socialisere. 

Jeg håber, at TS læser dit svar

Der er så mange ting, man ikke ved som førstegangsforælder, medmindre man har en børnerelateret uddannelse.

Jeg synes desuden, at folk kunne have ytret deres mening på en mere sympatisk og konstruktiv måde end at sige, at hun skader sit barn og har brug for hjælp. Jeg er sikker på, at hendes søn ikke tager skade af, at hans mor synes, han er et brokkehoved. 

Mor og meget mere skriver:

Ærligt talt: Du har en grundlæggende fejlagtig opfattelse af spædbørns tankevirksomhed og evne til at ræsonnere. Du tillægger dit barn nogle hensigter og egenskaber, som han på ingen måde kan have.
Det kan skade dit barn på kort og langt sigt, at du ikke møder ham, opfatter ham og forstår ham dér, hvor han er i sin udvikling. Søg viden og hjælp. 

Uanset om det du skriver er rigtigt eller forkert, er det fuldstændigt uhørt momshaming. Øv. Dine indlæg plejer at være væsentlig bedre og mere empatiske.

føj

Anonym skriver:

Uanset om det du skriver er rigtigt eller forkert, er det fuldstændigt uhørt momshaming. Øv. Dine indlæg plejer at være væsentlig bedre og mere empatiske.

føj

Mit indlæg er skrevet efter hele ni indlæg fra TS, som ikke på nogen måde viser lydhørhed overfor andres oplysninger om, at hun er på gale veje i sit syn på sit barn, men tværtimod fastholder sin overbevisning. Så pakker jeg ikke tingene ind, nej. Det har andre forsøgt uden held. 

Min empati vil til enhver tid gå til barnet, som i sagens natur er den svage part, og så kan du for min skyld godt kalde det “momshaming” - jeg mener dog ikke, som i overhovedet ikke, at mødre/forældre pr. definition skal være fredet for kritik og klar tale, når de faktuelt er på afveje og ikke agter at lytte og tage til efterretning. 

I øvrigt er det “shaming” i allerhøjeste potens, når man kommunikerer til andre mennesker som til en hund - fx med “øv” og “føj”. 

Mor og meget mere skriver:

Mit indlæg er skrevet efter hele ni indlæg fra TS, som ikke på nogen måde viser lydhørhed overfor andres oplysninger om, at hun er på gale veje i sit syn på sit barn, men tværtimod fastholder sin overbevisning. Så pakker jeg ikke tingene ind, nej. Det har andre forsøgt uden held. 

Min empati vil til enhver tid gå til barnet, som i sagens natur er den svage part, og så kan du for min skyld godt kalde det “momshaming” - jeg mener dog ikke, som i overhovedet ikke, at mødre/forældre pr. definition skal være fredet for kritik og klar tale, når de faktuelt er på afveje og ikke agter at lytte og tage til efterretning. 

I øvrigt er det “shaming” i allerhøjeste potens, når man kommunikerer til andre mennesker som til en hund - fx med “øv” og “føj”. 

Jeg synes du skal overveje dit sprogbrug - når du forhåbentligt aldrig ville sige det samme direkte til en førstegangsmor du tilfældigt mødte og snakkede med. Og nej du fortjener min tone tilbage. Din kommunikation er utilstedelig.

Anonym skriver:

Jeg synes du skal overveje dit sprogbrug - når du forhåbentligt aldrig ville sige det samme direkte til en førstegangsmor du tilfældigt mødte og snakkede med. Og nej du fortjener min tone tilbage. Din kommunikation er utilstedelig.

Måske din kritik vil fremstå mere seriøs, hvis du ikke gemmer dig bag en anonymitets-funktion? 
Jeg er usikker på hvad du bliver så ramt af - for mig at læse er indlæggene skarpt formulerede, ja - men hverken “utilstedelige” eller for den sags skyld eksempler på “shaming”. Bare fordi man er forælder, kan man jo godt være forkert på den, og kritik derved være berettiget …