Mit barns opførsel stopper mig fra at tage ham ud

Men hvis du kigger på din definition er det en bevidst handling og det er det ikke for en 7 måneder. Ja han siger at han ikke gider mere, har brug for luftforandring , ro, aktivering, mad eller andet, men han laver ikke en scene

Har du legetøj med til ham? Snack, drikkedunk altså en form for afledning ?

P.S. Min søns skrigeri uden tårer er en bevidst handling, det er hans måde at fortælle os på, at han keder sig og vil videre, hvilket han har lært, at hans skrigeri resulterer i, og sundhedsplejersken giver os ret i dette. 

Desuden er det at 'lave en scene' efter min mening, når man tiltrækker sig opmærksomhed i offentligheden. Jeg er nysgerrig på at høre din forståelse af udtrykket.

P.P.S. Jeg tager stadig gerne imod råd fra folk, der rent faktisk har erfaring med denne problemstilling. 

Jeg bliver oprigtigt bekymret over dit børnesyn, og endnu mere af, at du tilsyneladende har fået en sundhedsplejerske, der bekræfter dig i dine meget forkerte ideer om spædbørn (og børn!).

Din baby har ingen intentioner; han kan ikke tænke konsekvenser igennem og plotter derfor ikke. Han reagerer! Det er basale behov, han giver udtryk for. Intet andet. Vi underminerer ikke spædbørn - du tillægger dem en intentionalitet, som de ikke har. 

Anonym skriver:

Du har tydeligvis ikke læst mine forrige svar.

Min søn skriger ikke fordi han har brug for ro eller vil slappe af i barnevognen, han skriger fordi han lynhurtigt kommer til at kede sig og vil videre på opdagelse, og det er stressende for os som forældre kun at kunne være steder maks tyve minutter af gangen før vi må videre med ham, da hans skrigeri tydeligvis generer andre. 

Jo jeg har skam læst dem, men du skriver også at han falder til ro, når I går videre. Så det er jo hans måde at sigee det til dig. Bare fordi det ikke er gråd, er det jo stadigvæk hans måde at sige: nu kan jeg ikke mere.

Ja det er nok stressende, men sådan er det pt og så må man sige: sådan er hverdagen lige nu. Han kan ikke overskue mere end de tyve minutter.

Han er en baby, der sker vildt mange ting i hans hoved, han opdager nye ting, og der kan sagtens overstimulere ham. 

Så gå den tur med ham, prøv at gå tilbage efter ti minutter og se hvordan han er. Prøv ting af, i stedet for at blive frustreret, det kan han mærke. 

Og nej han laver ikke en scene, han er en baby der ikke har andre måder at kommunikere på. 

Anonym skriver:

P.S. Min søns skrigeri uden tårer er en bevidst handling, det er hans måde at fortælle os på, at han keder sig og vil videre, hvilket han har lært, at hans skrigeri resulterer i, og sundhedsplejersken giver os ret i dette. 

Desuden er det at 'lave en scene' efter min mening, når man tiltrækker sig opmærksomhed i offentligheden. Jeg er nysgerrig på at høre din forståelse af udtrykket.

P.P.S. Jeg tager stadig gerne imod råd fra folk, der rent faktisk har erfaring med denne problemstilling. 

Og hvordan ved du at folk der skriver de her råd og ting til dig, IKKE har erfaring indenfor det her? Ved du hvad vi alle arbejder med hver dag? Nej, så i stedet for at blive med at sige.. I aner ingen ting, så prøv at lyt.

Vi skriver ud fra hvad DU skriver. Prøver at lære dig noget. Babyer kan sagtens blive overstimuleret, hvilket kan gøre at de skriger mere end andre. Og igen, du siger selv at du mener at han keder sig.. Så find noget nyt, accepterer at din søn pt. Ikke kan holde fokus længere tid. Du er hans talsperson, du skal passe på ham og det hjælper ikke noget du bliver frustreret, for det er IKKE hans skyld, at han ikke kan klare længere tid ad gangen. Han er 7 måneder gammel!!! 

Om din søn skriger fordi han keder sig  er overstimuleret eller sulten er egentlig hip som hap. Han skriger fordi han vil fortælle dig noget, han har ikke andre sprog, han kan ikke rejse sig og gå, så han bruger det sprog han har = skriget. Og du er så en fantastisk mor og ved  hvad du kan gøre ved skriget, nemlig smutte i tøjet og trille ud med barnevognen. Mit råd ville være nyd de 20 minutter, hvor han elsker at være der, og hør om en af de andre kunne have lyst til en trilletur efter, så du også får tilfredsstillet nogle af dine behov.

Min datter var også en skriger. hun var lidt gumpetung og lærte derfor først da hun var 9 måneder at komme rundt på egen hånd. Så fra hun  var cirka 6 måneder sendte hun et skrig når hun gerne ville flyttes, eller vi forsvandt fra rummet. Men hvad skulle hun ellers? Hun kunne jo ikke råbe mor kom og hent mig (mor har hun så sandelig lært senere og det råbes stadig nu hvor hun er 18 år).

Din søn skriger for at kommunikere. Havde det været mere behageligt med en lille pludren og et mor skal vi gå? Absolut, men det kan han ikke endnu, så han bruger det eneste sprog han har  og du reagerer jo heldigvis og kan læse ham. Du kan ikke ændre ham med logik og argumenter. Du kunne måske skabe en ændring med handlinger (børn nummer 2, 3,4,5 osv lærer at vente, men det er jo nok noget de erfarer lige fra dag 1), hvor han erfarer - børn på 7 måneder lærer af erfaringen. 

Spørgsmålet er egentlig bare om det er nødvendigt at lave en kæmpe indsats, for synes egentlig 20 minutter i legestue med en 7 måneders er okay tid hvis han er enebarn og netop ikke vant til den stimulation især hvis han som du skriver er på  smiler, opmærksom osv. 

P.S. Min søns skrigeri uden tårer er en bevidst handling, det er hans måde at fortælle os på, at han keder sig og vil videre, hvilket han har lært, at hans skrigeri resulterer i, og sundhedsplejersken giver os ret i dette. 

Desuden er det at 'lave en scene' efter min mening, når man tiltrækker sig opmærksomhed i offentligheden. Jeg er nysgerrig på at høre din forståelse af udtrykket.

P.P.S. Jeg tager stadig gerne imod råd fra folk, der rent faktisk har erfaring med denne problemstilling. 

Men jeg tænker alle har erfaring den problemstilling, for det lyder altså meget normalt og De fleste børn har sådan i periode.

Mht løsning, hvis du synes det er så forfærdeligt og du ikke er i stand til at aktivere ham, (eller aflæse hans behov), så bliv hjemme en månedstid og prøv igen, kan jo være det er det han har brug for.

Men at lave en scene er for mig en 4-5 årig som vil have slik i Netto og får et nej og kaster sig ned på gulvet , ikke bare bliver ked af det, for det er en reel følelse, men når man overdramatisere det og det gør en på 7 måneder altså ikke

Men jeg tænker alle har erfaring den problemstilling, for det lyder altså meget normalt og De fleste børn har sådan i periode.

Mht løsning, hvis du synes det er så forfærdeligt og du ikke er i stand til at aktivere ham, (eller aflæse hans behov), så bliv hjemme en månedstid og prøv igen, kan jo være det er det han har brug for.

Men at lave en scene er for mig en 4-5 årig som vil have slik i Netto og får et nej og kaster sig ned på gulvet , ikke bare bliver ked af det, for det er en reel følelse, men når man overdramatisere det og det gør en på 7 måneder altså ikke

At lave en scene er for mig at tiltrække negativ opmærksomhed i offentligheden, og det har efter min mening intet med alder at gøre. Vi har tydeligvis en forskellig forståelse af udtrykket, og det er træls, at I vælger at hænge jer så meget i det fremfor at komme med hjælpsomme svar.

Jeg kender personligt ingen, hvis jævnaldrende børn har opført sig som mit, hvilket er grunden til, at jeg (til min nu store fortrydelse) har spurgt til råds på dette forum.

Jeg synes, at det er så tarveligt af dig (og andre for den sags skyld) at sige, at jeg ikke aktiverer mit barn/aflæser hans behov ordentligt, for det ved I jo ikke en skid om, eftersom I ikke kender os personligt, og det er på ingen måde hjælpsomt at få vide. 

Min søn skriger IKKE fordi han er ked af det, det er af kedsomhed/utålmodighed, og det er et skrig uden nogen som helst form for tårer - et brokke skrig (og jo, et barn på 7 måneder kan godt brokke sig). 

Tusind tak til den ene person, der har erfaring med at have et barn som mit, og gav mig et hjælpsomt svar.

Jeg er færdig med denne her tråd nu, gider ikke bruge mere tid på en flok negative madammer, der hænger sig i uvigtige udtryk og har så ekstrem travlt med at dømme andre mødre på en situation, som I tydeligvis ikke har erfaring med.

Min søn skriger også, men har dog aldrig tænkt det skyldes kedsomhed. Det ret vildt, hvis en så lille baby ved at den keder sig. Og 20 min er da vildt flot, her har vi aldrig lavet det samme mere end 2-3 min af gangen, før min baby skriger. Og som andre skriver så kan det jo være overstimulans, træthed, utryghed, sult mm. Baby har kun 1 måde at fortælle dig det på, og selvom der ikke er direkte tegn på overstimulans eller træthed eller utryghed, så kan det jo være et udtryk for det alligevel? Og så skal vi vidst også huske på, at baby ikke altid ved hvad de vil, de reagerer blot på noget og så er det vores ansvar som forældre at hjælpe. 

Anonym skriver:

At lave en scene er for mig at tiltrække negativ opmærksomhed i offentligheden, og det har efter min mening intet med alder at gøre. Vi har tydeligvis en forskellig forståelse af udtrykket, og det er træls, at I vælger at hænge jer så meget i det fremfor at komme med hjælpsomme svar.

Jeg kender personligt ingen, hvis jævnaldrende børn har opført sig som mit, hvilket er grunden til, at jeg (til min nu store fortrydelse) har spurgt til råds på dette forum.

Jeg synes, at det er så tarveligt af dig (og andre for den sags skyld) at sige, at jeg ikke aktiverer mit barn/aflæser hans behov ordentligt, for det ved I jo ikke en skid om, eftersom I ikke kender os personligt, og det er på ingen måde hjælpsomt at få vide. 

Min søn skriger IKKE fordi han er ked af det, det er af kedsomhed/utålmodighed, og det er et skrig uden nogen som helst form for tårer - et brokke skrig (og jo, et barn på 7 måneder kan godt brokke sig). 

Tusind tak til den ene person, der har erfaring med at have et barn som mit, og gav mig et hjælpsomt svar.

Jeg er færdig med denne her tråd nu, gider ikke bruge mere tid på en flok negative madammer, der hænger sig i uvigtige udtryk og har så ekstrem travlt med at dømme andre mødre på en situation, som I tydeligvis ikke har erfaring med.

Men du læser jo heller ikke de råd som folk kommer med.

Jeg har tre børn og alle har da haft perioder hvor det at være ude på fremmede territorie har været svært for dem, det er så her man må æde sit eget behov og kigge på barnet. - Det lyder altså til at du har et helt gennemsnitlig barn, du skriver han keder sig, men samtidig også af det hjælper at gå, de to ting modsiger hinanden lidt, det lyder mere som om han har brug for at blive skærmet

Og nej babyer på 7 måneder keder sig ikke, en del forældre er dog af den mening hvilket resultere i børn som konstant skal aktiveres og ikke har lært at hvile i sig selv. Det er chokerende at høre forældre afleverer deres små vuggestuebørn kl 7 om morgnen fordi " han kede sig så meget og ventede bare på at komme i vuggestue" Øh hvad?

Skru ned for forventningerne og nyd dit barn i hjemmet i en månedstid eller hvor meget det nu kræver 

Åh TS jeg føler med dig, min datter var ligesådan og det var forfærdeligt!

Der skulle altid ske noget, både hjemme og ude, og hvis hun ikke følte sig underholdt, satte hun i et stort skrig. Det er noget værre sludder, at et barn på den alder ikke kan kede sig og brokke sig bevidst, for det kan de, og det er deres måde at fortælle os det på.

Jeg er ærlig talt chokeret over de hårde svar du har modtaget her, og forstår ikke, hvorfor folk overhovedet svarer, hvis de ikke har erfaring med at have et særligt krævende barn. 

Min datter er stadig en mundfuld, men det bliver nemmere at håndtere jo ældre de bliver, og så findes der gudskelov vuggestuer, så vi som forældre kan få en pause.

Jeg kan godt huske, hvor ubehageligt det var, når min datter skreg sine kedsomhedsskrig i offentligheden, men prøv at vær ligeglad med hvad andre tænker om jer, jeg er sikker på, at du gør dit bedste.

Kæmpe kram herfra, det skal nok blive bedre