Jeg kan sagtens forstå, at man kan undre sig over andres valg og det ville være skønt at man med den undren kunne være nysgerrig og ikke fordømmende - og jo jeg synes der er en fordømmende tone i denne tråd ikke så meget pga ordet egoist, for alle der vælger at få børn er vel egoister. Det fordømmende kommer med den konstante undren over klimaftrykket, og det endda uden selvrefleksion over,at også 2 børn er for meget, hvis det er argumentet, ja så er selv 1 barn jo for meget.
Men jeg vil da sådan set gerne svare dig på din undren. Det har aldrig ligget i kortene at vi skulle have mere end 2 børn. Min mand er en del ældre end mig og har et barn fra et tidligere ægteskab, så stod det til ham havde vi nok fået 0 og Max 1, men da jeg selv var enebarn havde jeg et udtalt ønske om 2 børn, så det var planen.
Men vores barn nummer 2 døde 4 dage gammel (så det var ikke et så stort klimaaftryk hun satte, men hun fylder i familien alligevel). Drømmen om 2 blev derfor til 3 børn sammen og pludselig var der også en upser på vej - og vi som ellers er for fri abort kunne ikke fravælge et barn med tanke på vores datter som var død. Plus børn var uden tvivl blevet centrum for os og vores familie - havde min mand været yngre, så tror jeg vi havde endt med en langt større børneflok. Nu stoppede det ved 4, men kun tre der laver et klimaaftryk, så vi altså kun et barn fra at være perfekt, eller rettere jeg er, for min mand har jo endnu et barn.
Tilgengæld er den ene på klimalinjen på gymnasiet, går kun i genbrugstøj, spiser ikke svin og okse og har i det hele taget i en del år dedikeret sig til en politisk kamp for klimaet, så måske hendes engagement kan gøre op for, at vi forfærdelige forældre valgte at sætte et for stort aftryk med for mange børn.
Anmeld
Citér