Anonym skriver:
Jeg er selv af en børneflok på fem, og jeg husker tydeligt, at jeg som barn tit følte, at mine forældre ikke havde tid nok til os alle sammen, og at de ofte var stresset over alt det praktiske, der hører med, når man har en stor familie.
Mine venner med mange søskende har samme opfattelse af deres opvækst, så jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har følt sådan.
Jeg kan personligt ikke se nogen grund til at få mere end to børn, og finder det faktisk decideret egoistisk taget vores overbefolket klode i betragtning.
Hvad er jeres grund til at få så mange børn?
Hvorfor får du to børn? Jeg har kun en storebror, som jeg aldrig har fået noget nært forhold til - jeg holder bestemt af ham, men vi har aldrig helt “klikket”. Han har boet i USA i snart tyve år, så jeg er de facto enebarn størstedelen af tiden og oplever det som både ensomt og tyngende at “stå alene” med min ikke længere helt unge mor, når hun har brug for hjælp og nærvær.
To af mine nærmeste veninder oplever det samme - deres ældre brødre bor blot i Kbh., men det er stadig langt hér fra det mørke Jylland, og også de savner at dele ansvaret, inkl. den praktiske hjælp til og adspredelsen af ældre forældre, med nogen tæt på.
Min mand er enebarn og ville have givet sin højre arm for at have en bror eller søster.
Som barn følte jeg mig tit meget ensom derhjemme, da min bror foretrak at fordybe sig i bøger og med de fire år, han er ældre end mig, ikke kunne/ville lege med mig.
Jeg kan personligt ikke se nogen grund til kun at få et eller to børn, og jeg finder det faktisk decideret egoistisk, da chancen for et nært og varmt søskendeforhold selvfølgelig øges med antallet af søskende. Og da min bror ikke har fået børn, kan jeg med mine tre børn have ren samvittighed i forhold til min generation i familien og dennes bidrag til befolkningstallet. Til gengæld har jeg bidraget med tre kommende skatteborgere, som kan løfte deres del af opgaven med at holde vores velfærdssamfund kørende og yde støtte til de gamle, de svage og børnene.
Men - egentlig tror jeg, de fleste af os, inkl. dig, sætter børn i verden af egoistiske årsager og ikke lader antallet afgøres af landets eller verdens behov. For du havde vel helt valgt børn fra, hvis overbefolkningen lå dig SÅ tungt på sinde?