Chihiroo skriver:
@MaybeBaby jeg kan genkende meget af det du nævner ifm. parforholdet. Jeg synes både forældreskabet har været det hårdeste og mest berigende for vores forhold indtil videre. Det lyder godt med fyssen, dejligt at det ikke var så slemt! Og dejligt med Alicias lure. Apropos trilletræning har jeg fået at vide af en børnefys, at man bare skal trilletræne ryg-mave en masse, da det også træner mave-ryg.
SÅ dejligt med din festivaltur og at de hygger derhjemme. Du fortjener det! Jeg har ikke været ude alene, fordi Nova nægter flaske; så det må vente lidt endnu.
Og mht. Sydvestjylland rammer du spot on
@ibsy fedt med alenetid! Håber du rigtig kan gå i barselsboble og nyde det. Hvordan har du generelt oplevet livet som mor til to kontra én? Vi er stadig i tvivl om hvorvidt vi vil give Nova en søskende. Det lyder vildt hårdt.
Mht. forfærdelige nyheder, så har jeg ofte brug for at slukke for dem - især efter fødslen. Jeg tænker, det største vi kan gøre er at donere og stemme, så du gør jo alt det “rigtige”.
@sjæleven ej hvor dejligt med dåben og at du har fundet årsagen til dine kropssmerter! Og at du hviler i det og ikke er bekymret for hans udvikling - det er jeg selv virkelig dårlig til. Og når hans udvikling er så fin, er der jo heller ingen grund til at stresse over træning.
Min læge sagde at mit underliv så fint ud, men jeg skal have en hormonspiral op her næste uge, så det kan være jeg lige skal have hende til at tjekke det igen.
Novas øjne er lige så blå som de var for fire måneder siden. Jeg har brune øjne og havde egentlig regnet med, at hun også ville få det, selvom blå naturligvis var en mulighed. Hun tager generelt meget efter sin far, hvilket jeg både er skuffet og glad for, haha.
Hej med jer igen - nu gik der lige flere dage igen, inden jeg kom her forbi. Dejligt at læse om alt det, der sker for jer 
Tak for påmindelsen om Verdens Bedste Nyheder. Verden er jo vel bare et hård sted. Især når grådighed og tåbelighed er involveret… åh hvor bliver jeg bare vred over de idioter, som smadrer livet for almindelige mennesker. Har de aldrig spillet Civilization eller SimCity!? For at vinde skal man ligesom bygge en verden op, som fungerer på alle planer… nå øhm.
Tilbage til baby talk.
Chihiro - det er FEDT at give en søskende til sit barn!! Storebrors kærlighed til hende og hendes til ham, er allerede noget, der smelter mit hjerte. De får hinanden til at grine. Holder i hånd på legetæppet og er bare MAX cute! Han vokser ved at kunne være hendes bror. Han viser hende ting og jeg kan se stoltheden over at ‘være noget for hende’ lyser ud af ham.
Du har jo en mand, som tager lidt mere fra på omsorgsrollen, end min gør, og så skal man også ‘bare’ bede om hjælp fra nær og fjern.
Finde ud af, hvad man egentlig har brug for, for ikke at være så smadret. Man skal vel også kunne nyde de her skønne baby-måneder? Jeg kan kun anbefale at få flere børn.
Og det lyder helt skørt, når jeg selv kun hænger i med neglene. Men alt det andet, er det hele værd. For mig i hvert fald. Oxytocin er nok mit ynglingshormon, og det der med at være en familie med flere børn - at se deres dynamik - er virkelig hyggeligt!
Jeg sidder her igen midt i vasketøjet og er hjernedød træt, og ville med glæde få en 3’er også. Er det ikke syret? ❤️ Men jeg bliver snart 38 og når min kæreste ikke er så meget for omsorgsarbejdet med børnene, må jeg nok lige være realistisk… jeg kan ikke styre at to børn løber rundt i haven og kan løbe over i skoven alene, mens jeg skulle amme en nr. 3 baby. Det kunne lige gå med en på 3,5, fordi jeg har kunnet høre ham, og han alligevel ikke har været så kreativ (eller for lille) at han løber over i skoven selv.
Tænk at have en 1-årig og så et spædbarn? Den ene kravler/går rundt og hiver i alting, eller rejser sig op ad ting og falder ned og slår hovedet, mens man ligger og ammer den anden… øh… romantisk med mange børn, men så skulle vi have en AU pair, og det kan jeg heller ikke se for mig.
Noget andet med søskende: et voksent enebarn på mit tidligere job sku ud og passe hendes gamle far. Hun sagde til mig: Få flere end ét barn. Det er så hårdt at være den eneste, der skal passe på de gamle’