Anonym skriver:
Der er kommet mange og gode henvendelser og tanker om mit problem, tusind tak for det! Jeg vælger at svare samlet til de mange spørgsmål jeg har kunnet læse mig til.
* Kan man stole på en 3 årig?
- Tja, jeg tror jeg min dreng er meget gennemsnitlig der og husker mere i følelser end i handlinger. Og derfor godt kunne ‘huske’ at være blevet slået, hvor det mere var grænsesætning. Men han kan dog ikke ‘huske’ sig til finger-mærker på sine arme. Han kan godt fortælle at pædagogerne er onde ved ham, fordi de siger nej. Og så siger han selv at det er fordi de siger nej
* placering af mærker / kan det være noget andet?
- ikke rigtigt? Hvis jeg griber et barn i fart, så kommer der mærker på oversiden af overarmen, eller tommel-mærke bagtil. Her sidder tommel-mærke foran på undersiden og de andre mærker sidder bagpå på undersiden. Som hvis man tager fat i begge arme samtidigt direkte forfra. Kan har være faldet? Ja da, og gør det tit. Der fortæller pædagogerne mig det som regel nær jeg henter. Og igen, placeringen af mærkerne gør at han skal falde meget mærkeligt for at få punktformede mærker på undersiden.
* tale med pædagogen?
- Efter det første sæt mærker, talte jeg med den navngivne pædagog, som fortalte at børn i hans alder tit løj eller huskede forkert omkring en situation. Hun gled af på at han jo ikke kan lyve eller tænke sig til finger-mærker. 2.gang talte jeg med hans kontakt pædagog som var bekymret og ikke mente at børn skulle få mærker der hvor hun kunne se at hans var og at hun ville gå videre med det. Jeg hørte ikke mere fra nogen.
* guidet spørgen / lægge ham ord i munden?
- dette er jeg meget obs på, ikke kun her, men generelt da hukommelsen er en svær en. Samtalen denne gang foregik sådan:
(Min dreng tager tøjet af, og jeg ser mærkerne. Jeg holder hans arm og peger)
”Hovsa, hvad er der sket her?”
”[pædagog] tog fat i mig nede i børnehaven.”
”Okay. Og hvad skete der lige inden hun tog fat i dig?”
”Jeg kastede med sne.”
”Kastede du bare sneen op i luften eller...”
”På de andre børn!”
”Oh, hov. Må du gerne kaste med sne efter de andre børn?”
”Neh! Kun hvis de siger ja.”
”Sagde de ja til at du kastede med sne?”
”...nej.”
Og så stoppede samtalen om det, og gik over til en snemand og at han havde fået den forkerte madkasse med den morgen.
* Var det for at redde ham i øjeblikket?
- måske? Ingen har fortalt mig noget, men han fortæller /fortalte selv at ‘lige inden’ 1.gang, ville han ikke ind til frugt. 2. gang løb han rundt til frokost og 3.gang kastede han med sne. Han er en dreng med krudt i enden, og han kommer tit til at få blå mærker på underarme og på knæ / albuer/ skinneben. De normale steder for blå mærker.
Siden før jul, kan han ikke afleveres uden at han græder. Han siger at han ikke vil derhen, uden at kunne sige hvorfor. Han gemmer sig bag mig og skal fysisk løftes ind i børnehaven, hvor han gemmer sit ansigt i hænderne og græder. Sådan har han aldrig gjort før, og han elsker ellers børnehaven og de andre børn.
Det der med at redde ham, var ikke til din sag, det var et spørgsmål til en anden mor, til at hun ville overfuse en pædagog med det samme, hvis hun så et mærke og barnet sagde en pædagog holdt hårdt fast, så jeg spurgte: Hvad nu hvis det havde været for at redde barnet for slem skade.
Jeg tror ikke at det er sådan her, ikke når det er flere gange, og jeg ville insistere på at snakke med lederen straks mandag morgen, for at finde ud af hvad der er sket, for han skal ikke være bange for at komme i børnehave.
Du er din søns stemme, advokat og du skal finde ud af hvad der er sket i børnehaven, og det kan ikke gå for hurtigt.
Hans reaktion skal tages seriøs, men jeg tror ikke det hjælper noget at overfuse en pædagog.
Fortæl lederen hvad din søn har sagt, og hvad pædagogen har sagt, og sig at du vil have det undersøgt, for du er ikke tryg ved at aflevere din søn og jo, du kan godt sige at den pædagog ikke skal være sammen/alene med din søn, måske kan han komme på en anden stue, ja børn kan godt have voldsomme reaktioner lige pludselig, og det kan være små ting, men derfor skal der stadigvæk gøres noget ved det, og det er vigtigt at I føler åbenhed og tillid hos personalet, der har ansvaret for jeres søn, og det virker ikke til at I har det og det skal I have, så derfor er det vigtigt at få åbent for kommunikation. og om det hjælper i børnehaven eller om der skal noget andet til. Jeg ville ikke have det godt med at aflevere mit barn et sted, jeg var utryg ved.
Så lad vær med at tænk på hvad der vil ske, for hvis det er noget hun gør ofte, tager fat i ham så der kommer mærke, for at få ham til at gå med eller noget, ja så er vold, og det er ikke ok. Man griber ikke fat i et barn på den måde, for at få dem til at gå med eller stoppe. Det giver den frygt, og det skal små børn ikke have.
Så ring til lederen med det samme mandag morgen og sig du vil have et møde med det samme!! Og hvis du har mulighed for det, så lad din søn være hjemme i hvert fald lidt tid.
